Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

dæktang

Også kaldet bred falstang, Deckzange, hjørnefalstang

En dæktang er en falstang med usædvanligt brede kæber. Den bruges, hvor der skal bukkes eller lukkes en fals over en længere strækning ad gangen, typisk i tykkere plade og ved gesimser, tagfod og andre steder, hvor falsemaskinen ikke kan arbejde. Den er langt tungere end en almindelig falsetang og betjenes med begge hænder.

Ordet kommer fra tysk og bruges kun i værktøjshandelen

Dæktang er en direkte oversættelse af det tyske Deckzange, af decken, at dække et tag. Stubai, der er den producent, danske blikgrossister oftest sælger tangen fra, kalder den 2823 Deckzange gerade på tysk. På engelsk kalder den samme producent det samme varenummer corner seaming pliers, straight, altså hjørnefalstang. Der er dermed tre navne på ét værktøj, alt efter hvilket katalogsprog man læser.

I danske kilder er ordet ikke almindeligt uden for værktøjshandelen. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage nævner falsetænger, falsejern og schaljern, men bruger ikke ordet dæktang. Det gør Landspriskurant for blikkenslagerarbejder heller ikke. Blandt forhandlerne er billedet blandet. Blikshop og Special Butikken Ribe fører Stubais brede tænger under navnet dæktang, mens Kurt Jensen Værktøj samler hele gruppen under falsetange og opdeler efter form, altså lige, 45 grader, 90 grader, paraply, rund og hjørne. Den, der spørger efter en dæktang hos den ene forhandler og en bred falstang hos den anden, får det samme værktøj i hånden.

Kæbebredde, indstiksdybde og vægt

Stubais 2823 findes efter producentens eget katalog i kæbebredderne 100, 120, 140, 160, 180 og 200 mm. Indstiksdybden er 120 mm på dem alle, altså hvor langt kæben rækker ind i falsen. Tangens samlede længde er 490 mm i de tre smalleste og 560 mm i de tre bredeste, og vægten går fra 1.880 g til 3.200 g. Det er tal, der siger noget om arbejdsstillingen. En tang på over tre kilo bruges med begge hænder og ikke oppefra på en stige.

Leddet opgives i katalogerne som box joint, hvilket de danske forhandlere oversætter til gennemstukket led. Det betyder, at den ene skænkel går igennem den anden, så tangen ikke vrider sig, når kæberne belastes over hele bredden. Materialet er C45 kulstofstål med hærdede kæber og let afrundede kanter, så pladen ikke skæres i kanten af biddet. Ud over den lige model findes 2823 bukket 30 og 45 grader og i en udgave med radius 12.

Hvad producenten og forhandleren hver især siger, den skal bruges til

Her går kilderne fra hinanden. Stubai skriver i både det tyske og det engelske katalog, at tangen er særligt fordelagtig ved gesimsarbejde. De danske forhandlere skriver kort, at brede kæber er til større falsarbejde. Producentens formulering er den mere præcise, for en gesims har lange, lige buk, hvor et smalt bid sætter synlige knæk ved hver ansættelse. Samme logik gælder, når en stående fals skal lukkes i hånden, fordi maskinen ikke kan komme til.

Det skal du være opmærksom på

  • Målet er kæbebredden, ikke længden. Special Butikken Ribe angiver 140 mm som længde på Stubai 282314, mens producentens eget katalog angiver 140 mm som bredde og 490 mm som længde. Bestil på varenummer, ikke på et enkelt mål.
  • Kulde sætter grænsen for, hvad tangen kan i zink. VMZINC kræver en minimum bearbejdningstemperatur på plus 7 grader på grund af zinkens koldsprødhed og skærper kravet til plus 15 grader for coatede og lakerede plader. Et bredt bid belaster hele pladekanten på én gang, så en kold plade revner ikke lokalt, men i hele biddets længde.
  • Bred kæbe erstatter ikke bukkeradius. VMZINC kræver mindst 1,5 mm indvendig bukkeradius og mindst 2,5 gange pladetykkelsen fra 0,8 mm plade og opefter. Kravet gælder også, når bukket laves i hånden.

Se også

  • falsetang. Er det almindelige og bredere anvendte ord for samme værktøjsgruppe.
  • falstang. Er den kortere navneform, forhandlerne bruger om de smalle modeller.
  • paraplyfalstang. Er den variant med skarpe kæbehjørner til høje false.
  • falsemaskine. Er maskinen, der lukker langfalsen, hvor dæktangen ikke bruges.
  • falsejern. Er det håndværktøj, der bruges sammen med tangen på trange steder.
  • gesims. Er det arbejde, producenten selv fremhæver tangen til.

Kilder