Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

brænderhoved

Også kaldet brænderdyse, brændehoved, stormbrænder

Brænderhovedet er den forreste del af tagbrænderen, hvor gassen blandes med luft og flammen dannes. Det er en selvstændig del, der skrues på halsrøret foran brænderhåndtaget, og det findes i flere diametre. Et stort hoved giver bredde og varme til den åbne tagflade, mens et lille hoved bruges, hvor der skal svejses tæt på kanter, inddækninger og gennemføringer.

Diameteren er valget, ikke mærket

Producenten Sievert, som står bag de brændere, de danske grossister fører, opgiver sine kraftbrænderhoveder i diametrene 34, 35, 50, 60 og 70 mm med gevindet M20x1 og et anbefalet arbejdstryk på 4 bar. Effekten følger diameteren, og Sievert oplyser 86 kW for hovedet på 50 mm og 114 kW for hovedet på 60 mm. Toolster oplyser om et 50 mm messinghoved, at gasforbruget er 6.700 gram i timen ved 4 bar. Her er kilderne uenige om det samme udstyr. Toolsters kategoriside for tagdækkerværktøj skriver, at professionelle brænderhoveder typisk har diametre på 50 til 60 mm og en effekt mellem 86 og 102 kW ved 4 bar, mens Sieverts eget katalog og Special Butikken Ribe begge sætter 60 mm-hovedet til 114 kW. Tallet på en forhandlerside er altså ikke nødvendigvis fabrikantens. Hovederne findes desuden i messing, rustfrit stål og titanium, og materialet handler først og fremmest om vægt. Special Butikken Ribe oplyser 0,35 kg for et 60 mm letvægtshoved.

PTM anbefaler et lille hoved ved detaljer

Valget af hoved er ikke kun et spørgsmål om tempo. I Phønix Tag Materialers monteringsvejledning for listedækning står der om påsvejsning af kappen på listen, at man skal passe på, at bitumen ikke løber ud på tagfladen, "eksempelvis ved at bruge et lille brænderhoved", og at der skal varmes både på skiferbestrøningen og på kappens bagside. Samme vejledning beskriver, hvordan banen forvarmes med håndbrænderen, indtil pappen er gennemvarm, hvilket kontrolleres ved at føle på bagsiden. Et for stort hoved i en detalje giver ikke bedre vedhæftning, det giver bitumen ud over bestrøningen og en flamme, der rammer mere, end den skal.

Hovedet er en del af et gasapparat

Selv om hovedet skiftes som et stykke værktøj, sidder det på en gasinstallation med regler. Sikkerhedsstyrelsen skriver, at man ikke må ændre et gasapparat, for eksempel ved at sætte andre dyser i, lukke af for luftindtaget eller ændre på gasbrænderen, og at der til tagdækkerbrændere skal bruges en højtryksslange med fabriksmonterede omløbere med 3/8" links gevind. At skifte hovedet inden for fabrikantens eget system er almindelig samling af udstyret. At bore i det, at fjerne luftindtag eller at blande dele fra to systemer er noget andet.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet dækker over flere ting hos flere afsendere. Phønix Tag Materialer skriver både "brænderhoved" og "brændehoved" i det samme dokument. Forhandlerne markedsfører den samme del som stormbrænder, kraftbrænder eller turbobrænder, og flere sælger hovedet sammen med halsrøret under ét varenummer, for eksempel "Brænder til tagpap, 600 mm x Ø60 mm". Handelsnavnet "brænderdyse" er upræcist, for dysen er ifølge Sikkerhedsstyrelsen en anden del inde i apparatet, som man netop ikke må skifte ud.
  • Et mindre hoved fjerner ikke brandrisikoen. PTM-anvisning 7 om brand gengiver reglerne fra Brandteknisk Vejledning 10, del 2, hvor åbninger og sprækker i tagdækningsunderlaget skal lukkes, inden det varme arbejde går i gang, og hvor den største risiko for antændelse netop ligger omkring tagdetaljerne. Ved gennemføringer og inddækninger kan løsningen være koldklæbede strimler eller en flammespærre i stedet for et mindre hoved.
  • Flammen slukkes ikke af, at hovedet lægges fra sig. BFA Bygge og Anlægs branchevejledning om tagdækning skriver, at ventilen på flasken skal lukkes og slangen afmonteres ved længerevarende pauser eller skift i arbejdsopgaver, og at der altid skal være slukningsmateriel på taget ved varmt arbejde.

Se også

  • tagbrænder. Hele værktøjet, hovedet sidder forrest på.
  • brænderhåndtag. Grebet med ventilen, som halsrør og hoved skrues på.
  • svejsning. Arbejdsprocessen, hovedet leverer varmen til.
  • varmt arbejde. Den brandtekniske kategori, arbejdet hører under.
  • flammespærre. Det ubrændbare lag, der bruges, hvor flammen ikke må nå underlaget.
  • koldklæbning. Alternativet uden åben ild ved detaljer og gennemføringer.

Kilder