Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

tagbrænder

Også kaldet gasbrænder, tagpapbrænder

Tagbrænderen er den gasdrevne brænder, tagdækkeren bruger til at smelte bitumen, så tagpapbaner klæbes fast til underlaget eller til hinanden i overlæggene. Den drives af propan fra en flaskegas og kaldes i praksis lige så ofte gasbrænder eller tagpapbrænder. Arbejdet med brænderen regnes som varmt arbejde, og de fleste forsikringsselskaber kræver uddannelse og certifikat af den, der udfører det.

Sådan bruger tagdækkeren brænderen

BMI Danmarks Icopal Håndbog definerer svejsning som "opvarmning af svejseasfalten med gasbrænder eller lignende, hvorved asfalten bliver klæbende", udført som enten fuldsvejsning eller stribesvejsning. Tagdækkeren fører flammen hen over undersiden af tagpapbanen eller langs overlægget, til bitumenlaget bliver blankt og flydende, og ruller eller trykker derefter banen fast, mens den stadig er varm. Hvor stor en del af fladen der svejses, afhænger af opgaven. En fuld flade giver mest hold, mens strib- og punktsvejsning, altså svejsning i striber eller i punkter på omkring 20 cm, lader damp og lufttryk under dækningen udligne sig, så banen ikke buler.

Brænderens dele og gassen

En tagbrænder består af et brænderhoved for enden, hvor selve flammen dannes, et brænderhåndtag med ventil, som tagdækkeren holder i, samt en slange og en regulator til gasflasken. Forhandleren Toolster oplyser, at brænderhoveder til professionelt brug typisk fås i diametre fra omkring 50 til 60 mm, og at hovedet skiftes efter opgaven, for eksempel til et bredere hoved ved svejsning af store, flade partier eller til et mindre hoved til detaljearbejde ved gennembrud og opkanter. Brænderen drives af flaskegas i form af propan. Kosan Gas oplyser, at den traditionelle 17 kg-flaske udgik i løbet af 2022 til fordel for en 22 kg-flaske. Ud over svejsning af tagpap bruges tagbrænderen også til at tørre en fugtig tagflade op, inden arbejdet går i gang, og til at fjerne sne og is.

Varmt arbejde med krav om uddannelse og brandvagt

Forsikring & Pensions Sikringsguide nævner tagdækning som et af de arbejder, der regnes som varmt arbejde, altså arbejde med åben ild, gnister eller anden brandfarlig opvarmning. Den, der udfører arbejdet, skal enten være uddannet gennem sin faguddannelse eller have gennemført et kursus i varmt arbejde med certifikat. DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, udbyder kurset "Varmt arbejde, brandforanstaltninger ved tagdækkerarbejde", som giver et certifikat, der gælder i fem år i Danmark, Norge og Finland, og som følger CFPA Europes fælles nordiske uddannelsesprogram. De brandtekniske krav til selve arbejdet er samlet i DBI's Brandteknisk vejledning 10, forkortet BTV10. Brandvagten, som overvåger tagfladen under og efter arbejdet, skal ifølge Sikringsguiden ikke selv have certifikat i varmt arbejde, men skal kende BTV10 og have haft et praktisk kursus i brandbekæmpelse.

Det skal du være opmærksom på

  • Arbejdstilsynet strammede i 2010 reglerne for gas på tage. Ifølge Kosan Gas må tagdækkere ikke længere hejse fyldte gasflasker op eller rulle tomme flasker ned over taget, der gælder en øvre grænse på 200 kg gas oplagret på taget ad gangen, og flaskerne skal sikres mod at vælte.
  • Et certifikat i varmt arbejde er ikke lovpligtigt i Danmark, men et udbredt forsikringskrav. Spørg derfor, om den tagdækker, der har afgivet et tilbud, faktisk har certifikatet, for det kan være en forudsætning for, at forsikringen dækker, hvis der opstår brand.
  • Brandvagt følger ikke automatisk med enhver opgave. Sikringsguiden anbefaler brandvagt, hver gang der udføres varmt arbejde, men skriver samtidig, at den kun er et krav, når det er aftalt i forsikringsaftalen.

Se også

  • tagpap. Materialet, tagbrænderen smelter fast.
  • svejsning. Selve arbejdsprocessen, brænderen udfører.
  • svejsepap. Tagpaptypen, der er lavet til at blive svejst med brænder.
  • varmt arbejde. Den brandtekniske kategori, tagdækkerarbejde med brænder hører under.
  • brandvagt. Personen, der overvåger tagfladen under og efter arbejdet.
  • selvklæbende tagpap. Modsætningen, hvor pappen klæbes uden brænder.

Kilder