Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage Værktøj og udførelse

varmt arbejde

Også kaldet brandforanstaltninger ved tagdækkerarbejde

Varmt arbejde er en fælles betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister eller brandfarlig opvarmning af materialer. På et tag dækker det både svejsning af tagpap med gasbrænder og lodning af zink- og kobberinddækninger, men også vinkelsliber, cirkelsav og andet gnistproducerende værktøj. Ingen lov kræver et bestemt certifikat for at udføre det, men næsten alle forsikringsselskaber gør, og uden det gælder ofte en skærpet selvrisiko, hvis der opstår brand.

Hvad der regnes som varmt arbejde på et tag

BFA Bygge & Anlæg definerer varmt arbejde som alt arbejde, hvor der er risiko for at antænde bygningsdele, blandt andet med vinkelsliber, rundsav og svejseværktøj. Forsikring & Pensions Sikringsguide nævner selve tagdækningen som et af de arbejder, der falder under betegnelsen, fordi arbejdet foregår med åben ild eller anden brandfarlig opvarmning tæt på et brændbart underlag. I praksis er svejsning af tagpap den mest udbredte form på flade tage, se svejsning og tagbraender, mens lodning af zink og kobber til tagrender, skotrender og inddækninger er den anden faste kilde til varmt arbejde på taget, se lodning.

DBI's Brandteknisk Vejledning 10 sætter rammen

De brandtekniske krav til, hvordan varmt arbejde skal planlægges og udføres, er samlet i Brandteknisk Vejledning 10, forkortet BTV10, udgivet af DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Vejledningen dækker tre kategorier af varmt arbejde: tagdækning, varme og gnistproducerende værktøj, samt ukrudtsbrænding. Den er delt i to dele, en hovedvejledning på 37 sider med de grundlæggende principper og en udførelsesdel på 125 sider med konkrete forholdsregler for hver arbejdstype. BTV10 beskriver, hvad henholdsvis den, der bestiller arbejdet, det udførende firma og den, der selv står med brænderen, skal gøre før, under og efter arbejdet.

Certifikat og brandvagt er forsikringskrav, ikke lovkrav

Hverken Sikringsguiden eller BFA Bygge & Anlæg beskriver certifikatet i varmt arbejde som et lovkrav. Det er derimod et krav, de fleste forsikringsselskaber stiller som betingelse for dækning. DBI udbyder selv kurset «Varmt arbejde, brandforanstaltninger ved tagdækkerarbejde», som følger CFPA Europes fælles nordiske uddannelsesprogram og giver et certifikat, der gælder i fem år i Danmark, Norge og Finland. Brandvagten, der overvåger tagfladen under og efter arbejdet, skal ifølge Sikringsguiden ikke selv have certifikat i varmt arbejde, men skal kende BTV10 og have haft et praktisk kursus i brandbekæmpelse, og må ikke lave andet under vagten. Efter arbejdets afslutning skal der som udgangspunkt runderes i mindst en time med tilsyn hvert 10. til 15. minut, på fredede bygninger to timer.

Det skal du være opmærksom på

  • Forveksl ikke «varmt arbejde» med «varmt tag». Varmt arbejde handler om brandsikkerhed under selve udførelsen, mens et varmt-tag er en tagkonstruktion uden ventileret hulrum. Ordene ligner hinanden, men beskriver to helt forskellige ting.
  • Et certifikat er en almindelig forsikringsbetingelse, ikke en lov. Spørg derfor den tagdækker eller blikkenslager, der har afgivet et tilbud, om certifikatet faktisk er i orden, for det kan afgøre, om skaden dækkes, hvis taget brænder.
  • Brandvagt følger ikke automatisk med enhver opgave. Sikringsguiden anbefaler brandvagt, hver gang der udføres varmt arbejde, men skriver samtidig, at den kun er et krav, når det er aftalt i forsikringsaftalen.

Se også

  • svejsning. Den mest udbredte form for varmt arbejde på flade tage.
  • tagbraender. Værktøjet, svejsningen udføres med.
  • lodning. Den anden faste kilde til varmt arbejde, når zink og kobber samles.
  • brandvagt. Personen, der overvåger tagfladen under og efter arbejdet.
  • gasbraender. Endnu et ord for tagbrænderen, der bruges i BTV10-kursets eget materiale.
  • varmt-tag. Ikke det samme som varmt arbejde, selv om ordene ligner hinanden.

Kilder