Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage Inddækninger

krave

Også kaldet påsvejst krave, gennemføringskrave

En krave er et ringformet stykke, der slutter om noget, der bryder tagfladen, og binder det sammen med taget. Kraven kan være af tagpap, metal eller folie, og den kan sidde i tagdækningen, på undertaget, i dampspærren eller uden på en stålskorsten. Ordet beskriver formen, ikke materialet og ikke opgaven, og derfor betyder det noget forskelligt fra fag til fag.

På det flade tag hedder delen oftest flange

PTM-anvisning 8, Tagdetaljer, arbejder med to principper for gennemføringer, flangeinddækning og karminddækning. Profiler, der bygges ind mellem tagpaplagene, skal have en flangebredde på mindst 100 mm, og flangen skal være fuldsvejst til gennemføringen, uanset om den er rund eller firkantet. Punktsvejsning med efterfølgende tætning med fugemasse er ikke tilstrækkeligt, og anvisningen skriver, at det vil medføre et forbehold ved en eventuel garantistillelse.

Ordet krave optræder kun ét sted i anvisningen, i figur 4.3 om inddækning af scepter, altså den fod et rækværk står på. Den påsvejste krave beskrives der som noget, der «sikrer bedre beskyttelse af den afsluttende fuge i toppen, samt inddækningen». Kraven er der altså ikke selve tætningen, men en skærm ned over den fuge og den spændebøjle, der tætner. Det er værd at holde fast i, for kraven omtales tit, som om den i sig selv gør hullet tæt.

Tre kraver om det samme hul

Et rør gennem et skråt tag skal tætnes i flere niveauer, og hvert niveau har sin krave. PTM-anvisningen om undertage skriver, at gennemføringen altid skal udføres med flange eller krave, nemmest med første lag tagpap påsvejst fra fabrik, og at inddækningshøjden af tagpap på undertaget er mindst 100 mm. Samme anvisning kræver, at dampspærren udføres lufttæt omkring gennemføringen med tape eller produktspecifikke kraveinddækninger.

Det ses tydeligst omkring et ovenlysvindue. VELUX leverer tre kraver til det samme hul, en undertagskrave, en dampspærrekrave, der efter producenten «forhindrer kondensering i tagkonstruktionen», og en isoleringskrave. De to første kalder producenten samlet for garanti for «en vejrbestandig og velisoleret indbygning». Icopals arbejdsvejledning for undertage beskriver undertagskraven som noget, der formes omkring lægterne og i bagkant føres under afvandingsrenden.

Hvem siger krave, og hvem siger noget andet

Ordvalget følger faget. Dampspærreguiden fra Energistyrelsens Videncenter for Energibesparelser i Bygninger bruger ordet manchet og skriver, at alle gennemføringer med kabler og rør tætnes med manchetter. Tagstensproducenterne kalder den tilsvarende del på undertaget en folieflange, og tagpapfaget siger flange og spændebøjle. Skorstensleverandørerne bruger krave om to forskellige ting i samme vejledning, nemlig regnkraven uden på taginddækningen og loftkraven inde i huset, som handler om afstand til brændbart materiale og ikke om vand. I tagafvandingen er en krave det formstykke, der sidder over kloakrøret i terræn. Beder du om «en krave», bør du derfor sige, hvor den skal sidde.

Det skal du være opmærksom på

  • Kraven tætner ikke alene. PTM-anvisningen kræver fuldsvejsning af flangen til gennemføringen og afviser udtrykkeligt punktsvejsning efterfulgt af fugemasse.
  • Der skal også tætnes i dampspærreniveau. PTM skriver, at luft ellers kan trænge op omkring gennemføringen og give risiko for kondens. En krave i tagdækningen alene løser ikke det.
  • Fugen er en vedligeholdelsesdel. PTM skriver, at fugeskinner kræver vedligehold af fugen med jævne mellemrum, og Varde Ovnes monteringsvejledning for stålskorsten skriver, at fugen ved regnkraven bør efterses én gang årligt.

Se også

  • gennemføring. Hullet, kraven sidder om.
  • flangeinddækning. Det andet princip, hvor tætningen ligger i en flange mellem tagpaplagene.
  • manchet. Samme del i dampspærren, blot med fugtfagets ord.
  • undertagskrave. Kraven mellem ovenlysvinduet og undertaget.
  • dampspærrekrave. Kraven, der lukker damp- og lufttæt om vinduet indefra.
  • brøndkrave. Kraven i den anden ende af tagvandet, nede i terræn.

Kilder