Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Ovenlys og tagvinduer

dampspærrekrave

Også kaldet BBX, XDS, dampspærremanchet

En dampspærrekrave er en færdigsyet folieramme, der klikkes fast i noten på et ovenlysvindues karm og derfra føres ud over lysningen. Den lukker samlingen mellem vinduet og tagkonstruktionen, så varm og fugtig indeluft ikke kan sive op i isoleringen og kondensere. Kraven er en del af tætningsplanet, ikke hele det, for den skal altid sluttes videre til loftets dampspærre.

Sådan indgår kraven i tætningen

Kraven tætner kun de nærmeste centimeter omkring karmen. VELUX beskriver selv fremgangsmåden ved en lysskakt sådan, at kraven forlænges med 0,15 millimeter plastfolie ned til loftets dampspærre, at der forsegles tæt med tape dernede, og at samlingen mellem kraven og plastfolien også skal forsegles. Der er altså mindst to samlinger at holde styr på, og det er dem, der afgør resultatet. Fonden BYG-ERFA stiller i erfaringsbladet «Dampspærrer, monteringsdetaljer» det generelle krav, at der skal være et stabilt, fast underlag under alle samlinger og omkring alle gennemføringer, for eksempel en lægte, et bræt eller et plademateriale. Det gælder også her, hvor folien mødes med kraven.

Rækkefølgen ved indbygning er udefra og ind. Først undertagskraven ude ved undertaget, som leder vand væk fra vinduet, derefter isoleringskraven om karmen, og til sidst dampspærrekraven på den varme side. De tre kraver løser tre forskellige opgaver og kan ikke erstatte hinanden, selv om de sidder få centimeter fra hinanden.

Reglerne nævner ikke kraven

Bygningsreglementet stiller krav til resultatet og ikke til produktet. § 335 kræver, at bygninger sikres mod skadelig akkumulering af fugt fra indeluften, og energikapitlets § 263 sætter grænsen for klimaskærmens lufttæthed til 1,0 liter pr. sekund pr. kvadratmeter opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa, målt efter metode 3 i DS/EN ISO 9972. Ingen af delene forlanger en fabriksfremstillet krave. Dampspærreguiden fra Byggeri og Energi formulerer opgaven som, at der skal være fokus på en tæt samling mellem dampspærren og karmens indvendige side, og skriver, at det samme gælder ovenlyskupler. Der findes heller ingen dansk klassifikationsordning at slå kraven op i. DUKO klassificerer undertage, ikke dampspærreprodukter, så dokumentationen for en krave er producentens egen monteringsvejledning. Ved en trykprøvning måles hele klimaskærmen under ét, og en utæt tilslutning ved et ovenlys kan derfor godt drukne i et samlet resultat, der lige akkurat holder.

Materiale, størrelser og navne

VELUX' krave hedder BBX og er af polyethylen med svejsede hjørner og en gummipakning, der passer i karmens not. Størrelsen følger vinduets størrelseskode, og udgaven med endelsen 0000 hører til de skrå ovenlysvinduer, mens 0000C er til fladtagsvinduer og ovenlyskupler. FAKRO kalder sit tilsvarende produkt dampspærrekrave XDS og beskriver det på samme måde som noget, der monteres i noten på vindueskarmen. Ordet bruges også uden for ovenlysverdenen. I den almindelige dampspærrelitteratur er en krave eller manchet den præfabrikerede tætning om et rør eller et kabel, så det er værd at høre efter, hvilken af de to en håndværker taler om.

Det skal du være opmærksom på

  • De to stærkeste påstande om kraven kommer fra sælgeren. De danske artikler om, at en manglende dampspærrekrave giver kostbare fugtskader, er skrevet af VELUX Danmark A/S og citerer selskabets egen direktør. De uafhængige kilder, Byggeri og Energi og BYG-ERFA, stiller krav til tætheden, ikke til produktet. En folie, der er klemt mod et fast underlag og tapet forsvarligt til karmen, opfylder det samme krav.
  • Dampspærrekrave og undertagskrave forveksles let. De sidder på hver sin side af isoleringen og løser modsatte opgaver. Undertagskraven leder vand udad på undertaget og skal være åben nok til, at konstruktionen kan tørre. Dampspærrekraven skal være tæt indad. Bytter man rundt på dem, virker ingen af delene.
  • Kraven købes særskilt og passer kun til det vindue, den er lavet til. Den følger ikke med vinduet, og målet er bundet til fabrikat og størrelseskode. Ved udskiftning af et ældre vindue er det derfor karmens mål og notens udformning, der bestemmer, om en færdig krave overhovedet kan bruges.

Se også

  • undertagskrave. Kraven ude ved undertaget, som leder vand uden om vinduet.
  • isoleringskrave. Skumkraven om karmen, der ligger mellem de to andre kraver.
  • dampspærre. Det lag, kraven skal sluttes til, for at den gør nogen nytte.
  • dampspærretape. Tapen, der lukker samlingen mellem krave, folie og dampspærre.
  • lysskakt. Den kasse under et ovenlys, hvor dampspærren ofte bliver glemt.
  • lufttæthed. Kravet i bygningsreglementet, som samlingen ved vinduet skal leve op til.

Kilder