Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Ovenlys og tagvinduer

lysskakt

Også kaldet lyskasse, lysningskasse

En lysskakt er en kasse, der bygges op gennem et uudnyttet tagrum, så dagslyset fra et ovenlysvindue eller en ovenlyskuppel kan nå ned til rummet under det flade loft. Skakten består af et skelet af stolper, isolering på ydersiden, dampspærre på den varme inderside og en indvendig beklædning, normalt gipsplader. Den bruges, hvor der ikke er skrå vægge at sætte vinduet i, altså i huse med vandret loft og tagrum ovenover.

Når loftet er fladt og taget ligger langt væk

Bolius beskriver situationen sådan, at en lysskakt typisk laves, hvor der ikke er skrå vægge, men hvor der er et lavt loftrum ovenover, for eksempel i huse med gitterspær, og at det så er nødvendigt at lave en skakt for at komme op til tagfladen. Rummet under, ofte et badeværelse, en gang eller et bryggers, har intet facadevindue, og eneste vej til dagslys går lodret op. I artiklen om tagvinduer til skråtage skriver Bolius, at man i en gitterspærskonstruktion ikke kan montere tagvinduer direkte, men må lave en lysskakt eller lystunnel, der åbner rummet op til tagvinduet.

Selve gennembrydningen er ikke ufarlig. Gitterspær er beregnet som en samlet konstruktion, og skal et spærfag skæres over for at give plads til hul i tagfladen, kræver det en udveksling, altså en hjælperamme, der fordeler kræfterne. Bolius nævner udvekslingen som forudsætningen for at placere vinduerne frit i forhold til spærene.

Skaktens sider er klimaskærm, ikke skillevæg

Det, der oftest går galt, er ikke lyset, men fugten. Skakten står i et koldt, ventileret tagrum, og dens fire sider er derfor en del af klimaskærmen på linje med loftet omkring. Gør Det Selv beskriver en isoleret skakt bygget med to lag 150 mm mineraluld med forskudte samlinger, dampspærre af 0,20 mm folie med mindst 15 cm overlæg og gipsbeklædning indvendigt, og understreger, at ventilationsspalten langs tagfoden ikke må blokeres. Byg og Bolig peger på det svære sted, nemlig overgangen til selve vinduet, og anbefaler en præfabrikeret dampspærrekrave, der slutter tæt til vinduets rille og forlænges med 0,15 mm folie ned til loftets dampspærre, med tape i alle samlinger. Utætheder her sender fugtig rumluft direkte op i tagrummet, og resultatet er kondens og skimmel oven på skaktens isolering, hvor ingen opdager det.

Formen afgør, hvor meget der når ned

En skakt med lodrette sider virker som et rør. Videncenter for energibesparelser i bygninger skriver om udskiftning af ovenlyskupler, at dagslyset kan blive reduceret, når tagkonstruktionen bliver tykkere, og at man i den situation kan overveje at skære lysskakten skråt af, så lysningspanelerne får en hældning på for eksempel 45 grader. Gør Det Selv anbefaler samme greb, fordi de skrå flader både gør åbningen større og kaster mere lys ned, og supplerer med at holde overfladerne lyse, så farverne ikke sluger lyset.

Bygningsreglementets 10-procent-regel for dagslys favoriserer i udgangspunktet ovenlys. Vejledningen om korrektioner tillader, at glasarealet i ovenlys indregnes med en faktor 1,4, fordi ovenlys modtager væsentligt mere dagslys end lodrette vinduer. Men samme vejledning siger, at reduktionen på grund af vægtykkelse beregnes som for lodrette vinduer, og den tabel går fra 0,4 til 0,8 meter og korrigerer slet ikke under 0,4 meter. Et lille ovenlys for enden af en 0,8 meter dyb åbning indregnes efter tabellen med det halve areal. En lysskakt gennem et tagrum er ofte dybere end det, tabellen rækker til, og så er en egentlig beregning af belysningsstyrken mere retvisende end regnestykket med glasarealet.

Hvem bruger hvilket ord

Ordet er ikke fast. Bolius skriver lysskakt og lystunnel om hinanden, mens VELUX kun bruger lystunnel om det fabriksfremstillede system med reflekterende rør og en diffusor i loftet, altså et produkt og ikke en tømrerbygget kasse. Slots- og Kulturstyrelsen bruger hverken det ene eller det andet i sine faglige retningslinjer for tagvinduer, men skriver lysning og lysningskasse, når styrelsen vurderer de indvendige forhold i en fredet bygning. Lyskasse optræder som synonym i byggemarkedernes sprog, men i almindelig dansk byggeomtale betyder en lyskasse den udgravede kasse foran et kældervindue, som Bolius bruger ordet om. Spørg derfor, hvad der menes, før du bestiller.

Det skal du være opmærksom på

  • Skær ikke i gitterspær uden en udveksling. Spæret er beregnet som en helhed, og et overskåret gitter uden hjælperamme flytter last et sted hen, hvor konstruktionen ikke er dimensioneret til det.
  • Dampspærren er hele opgaven. Kraven ved vinduet, folien ned langs skakten og tilslutningen til loftets dampspærre skal hænge sammen som ét lag. En pæn gipsvæg skjuler en dårlig samling fuldstændig, indtil skaden viser sig oppe i tagrummet.
  • Skakten står i vejen for tagrummets ventilation. Den optager plads i luftvejen mellem tagfod og kip, og isoleringen omkring den må ikke lukke spalten ved tagfoden.

Se også

  • lystunnel. Det fabriksfremstillede alternativ med rør og diffusor.
  • lysningspanel. Den indvendige beklædning, skakten afsluttes med mod rummet.
  • gitterspær. Konstruktionen, der gør skakten nødvendig, og som ikke må skæres frit.
  • dampspærrekrave. Tætningen ved vinduet, som skaktens dampspærre kobles på.
  • ovenlyskuppel. Det ovenlys, en skakt i et fladt tag ofte ender i.
  • ventilation af tagrum. Luftskiftet, skakten ikke må spærre for.

Kilder