Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Ovenlys og tagvinduer

lystunnel

Også kaldet soltunnel, lysrør, dagslysrør

En lystunnel er et færdigt system, der leder dagslys fra et lille glasmodul i tagfladen gennem et rør med reflekterende inderside og ned til en lysspreder, kaldet en diffusor, i loftet i rummet under. Den bruges i rum uden vinduer, typisk et badeværelse, en gang eller et bryggers med uudnyttet tagrum ovenover. Modsat en tømrerbygget lysskakt er lystunnelen et produkt, der leveres som et sæt, og den kræver kun et lille hul i tagfladen.

Fast rør eller fleksibelt rør

Der er to grundtyper. Det faste rør er lige og har den kraftigst reflekterende belægning. VELUX oplyser op til 98 procent lysrefleksion og skriver, at det faste rør er beregnet til direkte indbygning, altså hvor der er fri linje mellem tagflade og loft. Det fleksible rør er af glasfiber og bruges, hvor en bjælke eller en anden forhindring står i vejen. Fleksibiliteten koster lys, fordi lyset kastes mange gange mod en mindre glat flade.

Længderne oplyses ikke ens. Databladet for det faste rør i 14 tommer anbefaler længder mellem 0,9 og 1,7 meter og op til 6,0 meter med forlængerrør, mens produktsiden angiver anbefalet tunnellængde 0,9 til 6 meter. For det fleksible rør skriver databladet 0,4 til 2 meter, og produktsiden skriver, at den anbefalede længde er 1,5 meter. Det er samme producent, der oplyser forskellige tal om samme vare, og forskellen har betydning, fordi længden er en af de faktorer, der afgør lysudbyttet. Monteringsvejledningen for lystunnel til skrå tage gælder taghældninger fra 15 til 60 grader. Til fladere tage findes særskilte modeller.

Hvor meget lys der faktisk kommer ned

Her er kilderne direkte uenige, og det er værd at kende, inden man bestiller. VELUX' egen supportartikel skriver, at en soltunnel i 14 tommer, monteret på et sydvendt tag med fast rør, 45 graders hældning, 1,5 meters længde og i godt vejr, typisk leverer lys, der kan sammenlignes med en 60 watts pære. I byggestoffet lever samtidig påstanden om, at en lystunnel kan bidrage med op til 14 gange så meget lys som en enkelt 60 watts elpære. Den stammer fra en artikel i BygTek fra 2013, hvor VELUX' daværende direktør er kilde, og den gentages stadig af forhandlere. De to udsagn kan ikke begge være rigtige om det samme produkt. VELUX skriver desuden, at det naturlige lysindfald ikke kan ændres eller øges, og henviser til et elektrisk lyskit, hvis lyset er for lidt.

Røret gennembryder dampspærren

Diffusoren i loftet sidder i husets tætte lag, og røret står i et koldt tagrum. Derfor hører lystunnelen til de gennemføringer, der skal tilsluttes dampspærren, og monteringsvejledningen henviser da også til en dampspærrekrave som en del af opgaven. VELUX' forklaring på kondens i røret er, at tunnelen ikke selv producerer vand, og at fugten må komme udefra gennem små huller i tunnelen eller i tapningen. Løsningen, der anvises, er at tætne med tyk sølvtape og kontrollere sammenhængen mellem røret og den isolering, der er viklet omkring det. Producenten ser altså problemet udefra og ind. Ved lysskakte peger den danske byggeomtale den anden vej og lægger vægt på, at fugtig rumluft skal stoppes nedefra med en krave, der slutter tæt, og folie ned til loftets dampspærre. Begge veje er hul i det samme lag, og begge skal lukkes.

Lys er ikke det samme som vindue

Bygningsreglementet kræver i paragraf 378, at arbejdsrum, opholdsrum, undervisningslokaler og beboelsesrum forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. En lystunnel giver ikke udsyn og kan derfor ikke gøre et mørkt kammer til et lovligt beboelsesrum. Dagslyskravet i paragraf 379 gælder de samme rumtyper plus køkken, og netop badeværelset og gangen, hvor lystunnelen oftest sættes, står uden for kravet. Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10 procent-reglen tillader, at glasarealet i ovenlys indregnes med faktor 1,4, men vejledningen nævner hverken lystunneller eller lysskakte og har ingen faktor for lystabet i et rør.

Det skal du være opmærksom på

  • Lysudbyttet er ikke et tal, man kan slå op. Producenten oplyser selv, at det afhænger af vejr, tagets orientering, hældning, rørets størrelse, type, længde og antallet af bøjninger, og producentens eget forsigtige svar ligger langt fra den påstand om 14 gange så meget lys, forhandlerne gentager.
  • Diffusoren er en gennemføring i dampspærren og ikke en lampe. Bliver tilslutningen ikke tætnet hele vejen rundt, ender fugten i tagrummet, hvor ingen ser den.
  • En lystunnel løser dagslys, ikke udsyn og ikke ventilation. Skal rummet lovligt bruges til ophold eller beboelse, er det et vindue, der skal til.

Se også

  • lysskakt. Den tømrerbyggede kasse, lystunnelen er alternativet til.
  • ovenlysvindue. Vinduet i tagfladen, der både giver lys og udsyn.
  • dampspærrekrave. Tætningen, som gennemføringen skal kobles til.
  • gitterspær. Konstruktionen over det flade loft, som gør en tunnel eller skakt nødvendig.
  • ovenlyskuppel. Ovenlyset, en tilsvarende løsning i fladt tag ofte ender i.
  • ventilation af tagrum. Luftskiftet omkring røret, som ikke må spærres.

Kilder