Tagordbogen Kanter og gennembrud Ovenlys og tagvinduer
røgudluftning
Også kaldet brandventilation
Røgudluftning er muligheden for at lukke røg og varme ud af en bygning, efter at brandvæsenet er kommet frem. Åbningerne kan være helt almindelige oplukkelige vinduer og døre, en røglem i taget over en trappe eller et mekanisk udsug. Det er redningsberedskabet, der åbner dem under indsatsen. Røgudluftning bruges i daglig tale i flæng med brandventilation, men de to ting er ikke det samme i bygningsreglementet.
En hjælp til slukningen, ikke til flugten
Bygningsreglementet stiller kravet to steder. Efter BR18 § 131 skal der være mulighed for røgudluftning i redningsberedskabets primære indtrængningsveje, altså først og fremmest flugtvejstrapperne. Efter § 132 skal der etableres røgudluftning på anden måde i bygningsafsnit, hvor det ikke kan ske ved naturlig ventilation gennem åbninger i ydervægge eller tag.
Formålet er snævert. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 skriver, at røgudluftningen skal øge sigtbarheden, så redningsberedskabet hurtigere kan finde og bekæmpe branden, sænke temperaturen og fjerne eller reducere risikoen for, at røggasserne antændes. Vejledningen skriver lige så tydeligt, hvad formålet ikke er. Røgudluftning har ikke til formål at lette følgeskadebekæmpelsen, og den må ikke ske gennem flugtvejene i det tidsrum, hvor de skal kunne bruges af dem, der er i bygningen. Røgudluftning er altså ikke en beskyttelse af beboerne under evakueringen.
Røgudluftning og brandventilation er ikke synonymer
Bilag 12 til vejledningen slår det fast i én sætning. Brandventilation må ikke forveksles med røgudluftning, som omhandler redningsberedskabets indsatsmuligheder. Et automatisk brandventilationsanlæg, forkortet ABV, aktiveres automatisk ved detektering af røg eller varme og dimensioneres for at holde flugtveje brugbare, for at beskytte bærende konstruktioner eller for at hindre brandudbredelse fra et varmt røglag. Kravet om det står i BR18 § 122 for rum større end 1.000 m². Røgudluftning aktiveres derimod af brandvæsenet, når det er fremme.
Forskellen har praktiske følger. Røgudluftning kan udelades i et bygningsafsnit, der har brandventilationsanlæg, men røgudluftning erstatter ikke brandventilation den anden vej. Og efter BR18 § 141, stk. 3, skal ABV-anlæg i risikoklasse 2 til 4 funktionsafprøves af et akkrediteret inspektionsorgan. Røgudluftning står ikke på den liste og nøjes med et årligt serviceeftersyn.
Sprogligt er sammenblandingen alligevel udbredt. VELUX kalder på dansk det samme tagvindue både et ovenlysvindue til røgventilation og et brandventilationsvindue, LAMILUX sælger ovenlyskupler under overskriften brandventilation og røgudluftning, og Beredskabsstyrelsens vejledning nr. 17 behandler de to ting i ét dokument. Over for en brandrådgiver eller en kommune skal ordene bruges hver for sig.
Sådan ser den ud i tagfladen
For trapperum peger vejledningen på tre løsninger. Enten et let tilgængeligt vindue på hver etage med en højde og en bredde på mindst 0,5 m, hvor grebet sidder mellem 0,8 og 1,8 m over gulv. Eller en røglem i taget over trapperummet med et geometrisk frit åbningsareal på mindst 1,0 m², udført som en manuelt oplukkelig lem, der altid kan betjenes fra indgangsetagen med et greb på et iøjnefaldende sted mærket «Røglem». Eller mekanisk røgudluftning øverst i trapperummet med en kapacitet på mindst 10.000 m³ i timen, hvor ventilatoren er klassificeret F 300 efter DS/EN 12101-3.
For et bygningsafsnit er kravet opfyldt, når døre, vinduer, porte eller lemme i taget har et frit åbningsareal større end 0,5 % af afsnittets etageareal, jævnt fordelt eller placeret i modstående ender, så der kan skabes gennemtræk. Ved rumhøjder over 6,0 m skal åbningerne sidde i taget eller i facaden lige under loftet. Den enkelte åbning skal mindst svare til en redningsåbning, altså længde plus bredde på mindst 1,5 m og mindste mål over 0,5 m.
Også et almindeligt hus er omfattet. Bilag 1a om enfamiliehuse siger, at boligenheden som helhed skal kunne røgudluftes gennem døre og vinduer på hver etage med samme 0,5 %, og at redningsåbningerne godt må bruges til formålet. I langt de fleste huse er røgudluftningen derfor de vinduer, der allerede sidder der, og et oplukkeligt ovenlys i tagetagen tæller med.
Det skal du være opmærksom på
- Et fast ovenlys tæller ikke med. Kun åbninger, som redningsberedskabet kan åbne, gør, og kan grebet ikke nås, skal der en fjernbetjent aktuator til. Så er løsningen en brandteknisk installation, der skal udføres efter bilag 12.
- Røglemme skal efterses. Vejledningens kapitel 7 kræver et årligt serviceeftersyn, hvor manuelt oplukkelige åbninger faktisk åbnes, hængsler og låseanordninger smøres, og skiltningen kontrolleres. Reglerne om drift og vedligehold gælder både eksisterende byggeri og nybyggeri.
- Ved en tagrenovering er det let at tabe funktionen. Bliver en gammel røglem overdækket, malet fast eller udskiftet med en tæt lem, mangler bygningen noget, den skal have, og skiltet ved indgangsetagen passer ikke længere.
Se også
- redningsåbning. Åbningen til personredning, som i et enfamiliehus også må bruges til røgudluftning.
- komfortventilation. Den daglige udluftning gennem den samme lem, uden brandfunktion.
- ovenlyskuppel. Kuplen på det flade tag, der ofte leveres som røglem.
- redningsberedskab. Dem, der betjener åbningerne under indsatsen.
- brandsektion. Den enhed, der som helhed skal kunne røgudluftes.
- Bygningsreglementet BR18. Reglerne i §§ 122, 131, 132 og 141 og vejledningen til kapitel 5.
Kilder
- Bygningsreglementet BR18, kapitel 5 Brand, §§ 122, 131, 132 og 141. Social- og Boligstyrelsen. https://www.bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/05/Krav?Layout=ShowAll (hentet 2. september 2026)
- Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5, Brand. Kapitel 5, Redningsberedskabets indsatsmuligheder, version 1.3, 4. marts 2021. https://www.bygningsreglementet.dk/media/b0mccscx/kapitel5-redningsberedskabets-indsatsmuligheder-ver-13-a.pdf (hentet 2. september 2026)
- Bilag 12 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5, Brand. Præ-accepterede løsninger for brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr, version 1.1, 8. marts 2021. https://www.bygningsreglementet.dk/media/uxep2y1h/bilag-12-ver-11-20210308-a.pdf (hentet 2. september 2026)
- Bygningsreglementets vejledning til kap. 5, Brand. Kapitel 7, Drift-, kontrol- og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger, version 1.1, 4. marts 2021. https://www.bygningsreglementet.dk/media/ybrdtanu/kapitel-7-drift-kontrol-og-vedligehold-ver-11-a.pdf (hentet 2. september 2026)
- Bilag 1a til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5, Brand. Præ-accepterede løsninger for fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, version 2.0, 3. januar 2022. https://www.bygningsreglementet.dk/media/ipzbg42h/bilag-1a-fritliggende-og-sammenbyggede-enfamiliehuse-ver-20-20220103-a.pdf (hentet 2. september 2026)
- Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen, vejledning nr. 17, 19. december 2012. Beredskabsstyrelsen. https://www.brs.dk/globalassets/brs---beredskabsstyrelsen/dokumenter/forebyggelse/2012/-vejledning-nr-17-om-termisk-brandventilation-og-rogudluftning-i-bygninger-omfattet-af-berdskabslovgivningen-.pdf (hentet 2. september 2026)
- VELUX Ovenlysvindue til røgventilation i træ (GGL-D). VELUX Danmark. https://www.velux.dk/professionelle/tekniske-dokumenter/brandventilationsvinduer/tagvinduer/ggl-brandventilation (hentet 2. september 2026)
- Ovenlyskupler til brandventilation og røgudluftning. LAMILUX Nordic. https://www.lamilux.dk/ovenlyssystemer/loesninger/brandventilation-og-roegudluftning/brandventilationsanlaeg/ovenslyskupler.html (hentet 2. september 2026)