Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Faggrupper og roller

redningsberedskab

Også kaldet brandvæsen, indsatsleder

Redningsberedskabet er den samlede betegnelse for brandvæsenet, både det kommunale og det statslige. Efter beredskabsloven er opgaven at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. For et tag betyder det to ting. Taget skal være udformet, så beredskabet kan komme op på tagfladen og slukke, og det, beredskabet river op undervejs, er efter loven en brandskade og ikke en skade, mandskabet hæfter for.

Ordet i loven og ordet på gaden

Bygningsreglementet og beredskabsloven skriver konsekvent redningsberedskab. I daglig tale hedder det brandvæsenet, og det er også det ord, kommunerne selv falder tilbage til, når de skriver til borgere. Thisted Kommunes vejledning om solcelleanlæg skriver for eksempel rent ud, at et anlæg kan forhindre brandvæsnet i at slukke en ildebrand. Ordet indsatsleder findes derimod ikke i beredskabslovens tekst. Loven taler om den tekniske leder af indsatsen på skadestedet og overlader reglerne om teknisk ledelse til ministeren, mens politidirektøren koordinerer den samlede indsats ved større skader. Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen og skal kunne yde en forsvarlig indsats.

Taget skal kunne nås

Kravene til beredskabets indsatsmuligheder står i BR18 §§ 126 til 133, og vejledningen til kapitel 5 om redningsberedskabets indsatsmuligheder udfylder dem. Følges eksemplerne fuldt ud, er byggeriet indsatstaktisk traditionelt, og så kan kommunen ikke stille supplerende krav til bygningens udformning. Om adgang til tagflader siger vejledningen, at tagflader med murkronen højst 10,8 m over terræn kan nås med beredskabets bærbare stiger, mens tagflader mellem 10,8 m og 23,2 m nås med kørbare stiger, hvis der er udlagt brandredningsarealer. Adgangen kan også være en taglem eller loftslem på mindst 0,6 m gange 0,9 m med en fastgjort stige ved lemmen, en dør fra et trapperum eller en udvendig trappe. Er tagfladen større end 1.000 kvadratmeter, skal der være mindst to adgangsveje i modstående ender, og ligger tagfladen mere end 23,2 m over terræn, skal mindst én adgang være fast. Stigrør skal etableres ved adgang til tagflader.

Solceller og beredskabets fremkommelighed

DBI Vejledning 39 om brandsikringsforanstaltninger for solcelleanlæg begrunder sine afstande både i brandspredning og i beredskabets indsats. Der skal holdes mindst 2,5 m mellem solcellesektioner og til tekniske installationer, gennembrydninger af tagfladen og brandventilationsåbninger, og mindst 1,25 m til tagkant og til hver side af en brandkam eller brandkamserstatning. Vejledningen skriver, at afstanden mellem sektionerne sikrer fremkommeligheden på taget, og at anlæg forud for idriftsættelse skal anmeldes til det lokale redningsberedskab. DBI præciserede 25. august 2025, at minimumsafstandene til tekniske installationer, taggennembrydninger og brandventilationsåbninger kan reduceres efter en konkret faglig vurdering med kompenserende tiltag, men ikke generelt kan bortfalde. Præciseringen omfatter udtrykkeligt ikke afstanden mellem sektionerne indbyrdes, til tagkanter eller til brandsektionsadskillelser.

Beredskabsstyrelsens egen vejledning om indsats ved solcelleanlæg beskriver, hvorfor det er et problem. Panelerne producerer strøm, så længe der er lys, kabler skal klippes enkeltvis for at undgå lysbue, og der skal fastlægges et fareområde på grund af nedstyrtningsfare. Skal hulrummet under panelerne ventileres, må paneler afmonteres først.

Det skal du være opmærksom på

  • Beredskabet får ikke automatisk at vide, at der ligger solceller på taget. Beredskabsstyrelsens vejledning fastslår, at der ikke er krav om skiltning eller afmærkning af solcelleanlæg, og den elektriske vejledning kræver kun opmærkning om dobbeltforsyning i fordelingstavlen. DBI's krav om anmeldelse til det lokale redningsberedskab er en vejledning, ikke en lovbestemmelse.
  • Den udgave af DBI Vejledning 39, der ligger frit tilgængelig på nettet, bærer vandmærket høringsudgave, og kravnumrene er ikke de samme som i den udgivne udgave. Afstandsforholdene står som krav 4 i høringsudgaven og som krav 3 i DBI's egen præcisering. Henvis til kravets navn, ikke til nummeret.
  • Hullet i taget efter en slukning er en brandskade. Beredskabsloven giver uden retskendelse ret til at skaffe sig adgang og gennembryde hindringer, og den tekniske leder kan lade bygninger nedrive for at standse skadens udbredelse. Skaden ved brandslukningen betragtes som brandskade, mens skader på tredjemands marker, haver og beplantninger erstattes af kommunen.

Se også

  • indsatstaktisk-dc-afbryder. Afbryderen, der lader beredskabet gøre jævnstrømssiden spændingsløs.
  • brandkam. Den adskillelse over tagfladen, solcellesektionerne skal holde afstand til.
  • redningsaabning. Åbningen, beredskabet redder personer ud gennem med stiger.
  • brandvagt. Den, der holder øje med taget efter varmt arbejde, så beredskabet ikke skal tilkaldes.
  • skorstensbrand. Den klassiske anledning til at ringe 112 om et tag.
  • brandsektion. Inddelingen, der skal standse branden, mens beredskabet er på vej.

Kilder