Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Faggrupper og roller

underentreprenør

Også kaldet UE, underentreprise

En underentreprenør er en virksomhed, der udfører en del af arbejdet efter aftale med en anden entreprenør i stedet for med bygherren. På en tagsag kan det være stilladsfirmaet, blikkenslageren, den autoriserede asbestvirksomhed eller kranfirmaet, selvom husejeren kun har skrevet under ét sted. Ordet forkortes UE i kontrakter og tidsplaner. Den afgørende forskel på en underentreprenør og en fagentreprenør er ikke faget, men hvem der har aftalen.

Aftalekæden og hvem der bærer risikoen

Lex definerer underentreprenøren som den, der påtager sig en del af et arbejde for en hovedentreprenør, og fremhæver netop, at underentreprenøren ikke har et direkte forhold til bygherren. Det er kernen. Har husejeren selv indgået aftale med tagfirmaet, stilladsfirmaet og blikkenslageren hver for sig, er de alle fagentreprenører, og koordineringen er husejerens egen opgave. Har husejeren derimod én aftale med et firma, der selv hyrer resten ind, er de øvrige underentreprenører. Bolius formulerer konsekvensen skarpt. Ved hovedentreprise er det hovedentreprenørens problem, hvis en underentreprenør bliver forsinket eller går konkurs, mens den risiko i fagentreprise ligger hos bygherren. AB 18 bruger ordet bredere end dagligsproget. Efter § 2, stk. 3, dækker underentreprise også teknisk rådgivning, så den ingeniør, tagfirmaet får til at regne på spærene, er underentreprenør i aftalens forstand. Og efter § 8, stk. 6, gælder reglerne videre ned i kæden, når en underentreprenør selv sender arbejdet videre.

Hvad aftalegrundlaget giver bygherren af greb

AB 18 § 8, stk. 1, siger, at entreprenøren kan overlade udførelsen til andre i det omfang, det er sædvanligt eller naturligt, at arbejdet udføres i underentreprise. Vil bygherren have bestemte dele udført af entreprenøren selv eller af en bestemt underentreprenør, skal det aftales, og så kræver et skifte bygherrens godkendelse. Den godkendelse kan efter stk. 2 kun nægtes med rimelig begrundelse i den udpegede underentreprenørs kvalifikationer, økonomi eller manglende dokumentation. Efter stk. 3 skal entreprenøren desuden oplyse bygherren om sine underentreprenører, inden de går i gang. Her adskiller forbrugeraftalen sig mærkbart. AB-Forbruger § 7 giver entreprenøren samme ret til at bruge underentreprenører, men indeholder hverken godkendelses- eller oplysningspligt. Som privat bygherre har man altså ikke efter standardvilkårene krav på at få at vide, hvilke firmaer der står på taget. Går noget galt med arbejdsmiljøet, kan en professionel bygherre efter AB 18 § 59, stk. 2, kræve en underentreprenør fjernet fra opgaven ved væsentlig tilsidesættelse af reglerne om sikkerhed og arbejdsmiljø.

Når underentreprenøren i virkeligheden er lånt arbejdskraft

Både TEKNIQ og DI Byggeri peger på tre kendetegn ved en ægte underentreprise. Firmaet har det reelle ledelsesansvar over sine folk, opgaven er klart afgrænset med leveringstid, og firmaet bærer en økonomisk risiko for forsinkelse og mangler. Mangler de ting, og fordeler hovedmanden i stedet arbejdet dagligt mellem enmandsfirmaer, taler DI Byggeri om en arme-ben-virksomhed. Bliver det fastslået fagretligt, kan den, der hyrede ind, komme til at hæfte for feriepenge, fritvalg og pension. Er underentreprenøren udenlandsk, skal den, der hyrer, inden for bygge og anlæg se dokumentation for, at arbejdet er anmeldt til RUT, og underrette Arbejdstilsynet, hvis dokumentationen ikke er set. Danmark har ikke et generelt lovbestemt kædeansvar for løn. I stedet kan en dansk virksomhed, der har aftalt arbejde med en udenlandsk arbejdsgiver, blive opkrævet et ekstrabidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede på 25 procent af den manglende løn, med 40 og 50 procent ved gentagelser. Kædeansvar ud over det følger af overenskomst eller af en arbejdsklausul i kontrakten, ikke af en generel lov.

Det skal du være opmærksom på

  • Reklamér til den, du har skrevet under hos, også når det var et andet firmanavn på taget. Både AB 18 § 8, stk. 4, og AB-Forbruger § 47 tillader kun krav direkte mod underentreprenøren, hvis kravet ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod din egen aftalepart, for eksempel ved konkurs. Og du får ikke bedre ret, end hvad der står i den aftale mellem entreprenøren og underentreprenøren, som du aldrig har set.
  • Vil du vide, hvem der reelt udfører arbejdet, skal det skrives ind i aftalen. Som privat bygherre får du det ikke automatisk, sådan som en professionel bygherre gør efter AB 18.
  • Så snart to eller flere arbejdsgivere er på pladsen samtidig, skal bygherren udpege en arbejdsmiljøkoordinator efter bekendtgørelsen om bygherrens pligter. Det er netop det, brugen af underentreprenører udløser, og pligten forsvinder ikke, fordi du kun har underskrevet én kontrakt.

Se også

  • hovedentreprise. Entrepriseformen, hvor du kun har aftale med én entreprenør, der selv antager de øvrige fag som underentreprenører.
  • fagentreprise. Modstykket, hvor du selv har aftale med hvert fag og selv koordinerer.
  • entreprenør. Overbegrebet, som underentreprenøren er en aftaleretlig underafdeling af.
  • direkte aftalepart. Den, dit krav som udgangspunkt skal rettes mod.
  • AB Forbruger. Standardvilkårene for private bygherrer, hvor § 7 og § 47 regulerer brugen af underentreprenører og adgangen til direkte krav.
  • arbejdsmiljøkoordinator. Den funktion, bygherren skal udpege, når flere arbejdsgivere er på taget samtidig.

Kilder