Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Økonomi og aftaler

direkte aftalepart

Også kaldet aftalepart, medkontrahent

Din direkte aftalepart er den virksomhed, du selv har indgået aftalen med, og som står på tilbuddet og fakturaen. Går noget galt med taget, skal kravet rettes mod den virksomhed, også selv om fejlen efter din bedste overbevisning stammer fra en underentreprenør, en grossist eller den fabrik, der har lavet tagstenene. Det er aftaleparten, der hæfter over for dig, og det er så aftaleparten, der må gå videre bagud i kæden.

Hvad reglen betyder i en tagsag

Byggeriets Ankenævn formulerer reglen direkte på sin side Værd at vide. «Man kan kun indbringe en sag mod den direkte aftalepart.» Nævnets eget eksempel er et køkken, hvor forbrugeren ikke kan klage over bordpladeleverandøren, men skal klage over køkkenforhandleren, «selv om forbrugeren mener, at fejlen skyldes leverandøren og ikke køkkenforhandleren». Logikken er den samme på taget.

Har du bestilt et nyt tag hos en tømrervirksomhed, og har den sat en tagdækker eller en blikkenslager på en del af arbejdet, er tømrervirksomheden din aftalepart. Underentreprenøren har du ingen aftale med. Er det tagstenene, undertagsdugen eller inddækningsblikket, der svigter, er producenten heller ikke din aftalepart. Sagen kører mellem dig og den, du skrev under med, og det står så den virksomhed frit at trække sin leverandør ind i sagen.

Det gælder også den anden vej. Nævnets vedtægter fra 12. april 2025 siger i § 6, at klagen indgives af den forbruger, der har ladet arbejdet udføre, eller som i øvrigt hæfter for betalingen, og nævnet skriver, at det er den, der står på tilbud og faktura. Står din ægtefælles navn alene på papirerne, er det ægtefællen, der er part.

Undtagelserne, der faktisk findes

Reglen er ikke absolut. AB-Forbruger, som er standardvilkårene for byggearbejder for forbrugere, har en bestemmelse med overskriften «Krav mod tidligere aftaleparter». Efter § 47 kan forbrugeren gøre et mangelskrav gældende direkte mod entreprenørens underentreprenører og leverandører, hvis kravet «ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod entreprenøren, fx i tilfælde af entreprenørens konkurs». Stk. 2 sætter grænsen. Du opnår ikke bedre ret mod bagmændene, end entreprenøren selv havde efter sin aftale med dem. Bestemmelsen forudsætter, at AB-Forbruger er aftalt, og den hjælper ikke, hvis du bare gerne vil springe et led over.

Den anden undtagelse er produktgarantier, hvor producenten selv har påtaget sig noget over for dig. BMI Danmark oplyser om RoofPro-garantien, at BMI står som garant, og at garantien fortsætter uændret, hvis tagentreprenøren ophører. Så har du et krav mod producenten, ikke fordi reglen er ophævet, men fordi der er en ekstra aftale ved siden af entreprisen. En garantiperiode er i øvrigt ikke det samme som en forventet levetid.

Aftaleparten afgør også, hvor du kan klage

Hvem aftaleparten er, bestemmer også hvilket klageorgan der kan tage sagen. Byggeriets Ankenævn dækker blandt andet tømrer-, snedker- og tækkearbejde. Ankenævn for Tekniske Installationer behandler el-, vvs- og bygningssmedearbejde og kan afvise sager, hvor det fakturerede beløb eller skadens omfang er under 2.000 kr. eller over 150.000 kr. Håndværkets Ankenævn, der dækkede flere af de samme fag, stoppede med at modtage nye sager 31. december 2025 og henviser til Nævnenes Hus.

Det skal du være opmærksom på

  • Konkurs er det scenarie, hvor reglen gør mest ondt. Er din tagentreprenør væk, står du uden aftalepart, og de mangler, underentreprenøren lavede, er stadig ikke dine at rejse over for ham, medmindre AB-Forbruger § 47 er aftalt eller en garantiordning træder til.
  • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrug.dk henviser stadig til Håndværkets Ankenævn som en af tre muligheder, selv om nævnet ikke har taget nye sager siden 31. december 2025. Tjek klageorganets egen forside, før du sender noget.
  • Reglen betyder ikke, at aftaleparten kan skyde skylden videre. At fejlen skyldes en underleverandør er aftalepartens problem, ikke dit.

Se også

  • Byggeriets Ankenævn. Det nævn, der håndhæver reglen i praksis over for tømrer- og tækkearbejde.
  • underentreprenør. Den, fejlen ofte stammer fra, og som du alligevel ikke kan rette kravet mod.
  • AB Forbruger. Standardvilkårene, hvis § 47 er den vigtigste undtagelse fra reglen.
  • hovedentreprise. Entrepriseformen, hvor én virksomhed er aftalepart for hele arbejdet.
  • mangel. Det, kravet handler om, når spørgsmålet om aftalepart bliver aktuelt.
  • Byg Garanti. Garantiordning, der kan dække tabet, når aftaleparten ikke kan betale.

Kilder