Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Økonomi og aftaler

entreprisekontrakt

Også kaldet håndværkeraftale, entrepriseaftale

En entreprisekontrakt er det dokument, hvor bygherre og entreprenør skriver under på, hvad der skal laves, hvad det koster, hvornår det sker, og hvilke standardvilkår der gælder for aftalen. Selve dokumentet er ofte kort, fordi det meste af retsforholdet ligger i det vilkårssæt, kontrakten henviser til, typisk AB 18 mellem professionelle parter og AB-Forbruger mellem håndværker og privat boligejer. Kontrakten er ikke en betingelse for, at der er indgået en aftale. Den er en betingelse for, at man senere kan bevise, hvad der blev aftalt.

Hvad der står i dokumentet

En standard entreprisekontrakt efter AB 18, som den Kooperationen udgiver, fylder få sider og udfyldes punkt for punkt. Den navngiver parterne med cvr-numre, beskriver arbejdet og angiver, om entreprenøren også skal projektere. Derefter følger aftalegrundlagets rangorden, entreprisesummen med angivelse af, om den er fast og hvor længe, betalingsform, tidsplan med start- og slutdato, navne på eventuelle underentreprenører, dagbod eller erstatning ved forsinkelse, hvem der er bygherrens tilsyn og hvor store ændringer tilsynet må aftale, entreprenørens repræsentant og hvem der kan indgå forlig ved en tvist. Bygherreforeningen anbefaler, at de oplysninger, der virkelig betyder noget, flyttes fra udbudsmaterialet ind i selve kontrakten, så den kan bruges som arbejdsredskab i stedet for at være et papir, ingen slår op i.

Aftalen findes også uden underskrift

Efter AB 18 § 6 indgås entrepriseaftalen ved skriftlig accept af tilbuddet eller ved underskrivelse af en entreprisekontrakt. De to veje er ligeværdige, og DI Byggeri skriver derfor, at det er fuldt tilstrækkeligt, at kunden accepterer et fremsendt tilbud. Advokat Simon Heising konkluderer i sin klumme hos Molio, at der ikke er noget krav om skriftlighed for gyldighedens skyld, men at AB 18 kun gælder, hvis det klart fremgår, at vilkårene er vedtaget. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Bolius siger det samme fra den anden side. En mundtlig aftale binder, men den er nærmest umuligt at bevise, og en mail, begge parter har bekræftet, tæller.

Bliver parterne uenige om, hvad der egentlig er aftalt, gælder rangordenen i AB 18 § 6, stk. 3. Øverst står entreprisekontrakten, derefter senere brevveksling og mødereferater med vedtagne ændringer, så entreprenørens tilbud, så materiale fra tiden mellem udbud og tilbud, så bygherrens udbudsmateriale, og nederst AB 18 selv. To ting overrasker ofte. AB 18 taber for alt andet, og entreprenørens tilbud rangerer over bygherrens udbudsmateriale. Bygherreforeningen advarer netop derfor mod at acceptere et tilbud, der afviger fra udbuddet, uden at afvigelsen er ryddet af vejen først.

Tagsager og ordet i praksis

Ved en tagudskiftning er det sjældent selve prisen, der bliver til strid, men det arbejde, der dukker op, når taget er af. AB 18 § 23 kræver, at bygherrens krav om en ændring fremsættes skriftligt eller på et byggemøde, og § 25, stk. 4, at parterne snarest indgår skriftlig tillægsaftale om ændringen. Den tillægsaftale kaldes i praksis en aftaleseddel. Kontrakten bør derfor på forhånd sige, hvad timeprisen er for uforudset arbejde, hvem der betaler for stillads og bortskaffelse, og hvordan råd i spær afregnes. Vejret hører også hjemme i aftalen. Efter AB 18 § 39, litra d, giver nedbør, lav temperatur eller stærk vind kun ret til fristforlængelse, når vejrliget forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for årstiden og egnen.

Ordet bruges også forskelligt. Bygherreforeningen, DI Byggeri og Kooperationen skriver entreprisekontrakt, mens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Bolius skriver aftale med håndværkeren eller håndværkeraftale om nøjagtig det samme forhold. AB-Forbruger bruger slet ikke ordet entreprisekontrakt i sin tekst.

Det skal du være opmærksom på

  • Et standardvilkårssæt gælder ikke af sig selv. AB 18 og AB-Forbruger skal være vedtaget, og efter AB-Forbruger § 1 skal fravigelser fra betingelserne fremgå tydeligt og udtrykkeligt. Bruger entreprenøren i stedet sine egne salgs- og leveringsbetingelser, er det dem, der gælder.
  • Kilderne er ikke enige om, hvor meget en pris må stige ud over et overslag. Bolius sætter spændet ved plus minus 20 procent, mens AB-Forbruger § 24, stk. 2, forpligter entreprenøren til at spørge forbrugeren, hvis prisen overstiger overslaget med 15 procent.
  • AB-Forbruger gælder efter § 1 for byggearbejder over 3.000 kroner, medmindre parterne indgår anden skriftlig aftale. Beløbsgrænsen siger altså ikke noget om, hvornår en kontrakt kan undværes.

Se også

  • AB 18. Vilkårssættet, kontrakten normalt henviser til, når bygherren ikke er forbruger.
  • AB Forbruger. Det tilsvarende sæt, når bygherren er en privat boligejer.
  • tilbud. Den accept af tilbuddet, der efter AB 18 § 6 er lige så bindende som en underskrevet kontrakt.
  • entreprisesum. Det beløb, kontrakten fastsætter, og som ændringer regnes i forhold til.
  • ekstraregning. Det, en manglende skriftlig tillægsaftale om ændringer typisk ender som.
  • dagbod. Boden for forsinkelse, som kun gælder, hvis den er skrevet ind i aftalen.
  • sikkerhedsstillelse. Den garanti, kontrakten fastsætter for begge parter.

Kilder