Tagordbogen Regler og økonomi Økonomi og aftaler
overslag
Også kaldet prisoverslag, overslagspris, estimat
Et overslag er en vejledende pris, håndværkeren skønner sig frem til, før arbejdet går i gang. Det binder ikke på samme måde som et tilbud, og en accept af et overslag er derfor ikke en aftale om en fast pris. Overslag hører typisk sammen med regningsarbejde, hvor der betales for den tid og de materialer, der faktisk bruges. På tagarbejde bruges overslag ofte, fordi ingen kan se, hvad der ligger under tagstenene, før taget er pillet af.
Overslag, tilbud og regningsarbejde er tre ting
Bolius adskiller de tre begreber. Et tilbud er håndværkerens bindende løfte om at udføre et nøje beskrevet arbejde til en fast pris. En fast pris ligger fast, uanset hvor lang tid arbejdet tager. Regningsarbejde er betaling for den tid, der faktisk bruges, plus materialer, kørsel og værkstedstid. Overslaget er skønnet over, hvad regningsarbejdet ender med at koste, og Bolius skriver, at arbejde på timebasis altid bør tage udgangspunkt i en overslagsberegning eller et estimeret tidsforbrug.
Det er værd at holde fast i, at ordet overslag beskriver prisen, ikke aftalen. Er der ikke indgået aftale om prisen, står der i AB Forbruger § 24, at forbrugeren skal betale, hvad der under hensyn til arbejdets art, omfang, udførelse, sædvanlig pris og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Et overslag er altså et pejlemærke for, hvad der er rimeligt, ikke en pris nogen har lovet.
De 15 procent står i AB Forbruger, ikke i en lov
Den regel, de fleste har hørt om, er AB Forbruger § 24, stk. 2. Den siger, at har entreprenøren givet et prisoverslag, skal han hurtigst muligt indhente forbrugerens stillingtagen til arbejdets fortsættelse, hvis prisen for arbejdet overstiger 15 procent, medmindre andet er aftalt. Gør han ikke det, har forbrugeren ikke pligt til at betale det beløb, der kunne være sparet, hvis forbrugeren havde haft mulighed for at tage stilling. Bolius' fagekspert henviser til netop den bestemmelse og kalder derudover en grænse på 15 procent en traditionel tommelfingerregel.
Her er kilderne uenige om noget grundlæggende. AB Forbruger § 1 skriver om sig selv, at betingelserne finder anvendelse på aftaler om byggearbejder for forbrugere, der overstiger 3.000 kr., medmindre parterne indgår anden skriftlig aftale. DI Byggeri skriver derimod, at AB Forbruger og de øvrige AB-dokumenter kun er en del af aftalen, hvis de vedtages, for eksempel ved at entreprenøren henviser til AB Forbruger i tilbuddet og vedlægger vilkårene. AB Forbruger er ikke lovgivning, men et sæt aftalevilkår, og forskellen er ikke akademisk. Er vilkårene ikke vedtaget, kan man ikke uden videre støtte ret på de 15 procent, og så falder sagen tilbage på almindelige aftaleretlige regler om, hvad der er en rimelig pris. Det enkleste er at få skrevet ind i aftalen, at AB Forbruger gælder.
Tagets ukendte tæller med
Et overslag på et tag gives ofte, før nogen har set spær, lægter eller undertag. Bliver arbejdet undervejs et andet, end det man skønnede over, er der tale om en ændring, og AB Forbruger § 23 kræver, at der snarest udarbejdes en skriftlig tillægsaftale om blandt andet omfang, pris og tidsplan, ligesom entreprenøren har bevisbyrden for, hvilke ændringer der er aftalt. Bliver arbejdet mindre end aftalt, skal entreprenøren godskrive forbrugeren det, der spares. Bolius anbefaler tilsvarende skriftlige aftalesedler, før ekstraarbejdet udføres.
I den konkrete sag, Bolius' ekspert svarer på, var prisen nærmest fordoblet i forhold til overslaget uden varsel. Vurderingen er, at håndværkeren burde have kontaktet kunden ved en væsentlig prisændring, og at et sådant skøn ikke er acceptabelt, når opgaven ikke havde ændret sig, men der blot var fundet skjulte forhold.
Det skal du være opmærksom på
- 15 procent er ikke en lovbestemt grænse. Den står i et sæt aftalevilkår, og DI Byggeri skriver selv, at de vilkår kun gælder, hvis de er vedtaget. Bed om at få AB Forbruger skrevet ind i aftalen, hvis du vil kunne bruge reglen.
- Et overslag forpligter ikke håndværkeren til at tage arbejdet. Skal prisen ligge fast, skal du bede om et tilbud på et beskrevet arbejde, ikke om et overslag.
- Gem papirerne fra begyndelsen. Byggeriets Ankenævn kræver ved en klage kopi af tilbud eller overslag, eventuel ordrebekræftelse, tegningsmateriale, samtlige fakturaer og dokumentation for de betalte beløb. Et mundtligt overslag er svært at komme igennem med. Bemærk også, at alle beløb i AB Forbruger er inklusive moms, bortset fra dagbøder.
Se også
- tilbud. Det bindende modstykke, hvor prisen og arbejdet ligger fast.
- fast pris. Prisformen, et tilbud normalt gives til.
- regningsarbejde. Afregningsformen, et overslag som regel hører sammen med.
- 15 procent reglen. Bestemmelsen i AB Forbruger § 24, stk. 2, om at spørge kunden.
- ekstraregning. Det, der kommer oven i, når arbejdet viser sig at være et andet.
- Byggeriets Ankenævn. Stedet, en uenighed om prisen kan indbringes for.
Kilder
- Overslag fra håndværker, hvor meget må prisen svinge, svar ved bygningsingeniør Morten Mathiasen, Bolius. https://www.bolius.dk/overslag-fra-haandvaerker-hvor-meget-maa-prisen-svinge-89637. Hentet 13-08-2026.
- AB-Forbruger, Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere, §§ 1, 5, 23 og 24, gengivet af Karnov Group på Byggeriets Regler. https://www.byggerietsregler.dk/wp-content/uploads/2020/04/ABForbruger.pdf. Hentet 13-08-2026.
- AB Forbruger, DI Byggeri, om hvornår AB-dokumenterne er en del af aftalen. https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/viden-og-vejledning/byggejura/arbejde-for-forbrugere/ab-forbruger/. Hentet 13-08-2026.
- Værd at vide, Byggeriets Ankenævn, om hvad en klage skal indeholde. https://www.byggerietsankenaevn.dk/vard-at-vide/. Hentet 13-08-2026.
- Ekstraregninger i byggeprojekter, Bolius. https://www.bolius.dk/ekstraregninger-i-byggeprojekter-18227. Hentet 13-08-2026.