Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Økonomi og aftaler

afhjælpning

Også kaldet udbedring

Afhjælpning er, når den entreprenør, der har udført arbejdet, retter en mangel, så taget bliver som aftalt. Ordet dækker både en pligt og en ret. Entreprenøren skal afhjælpe, når bygherren har reklameret rettidigt, og entreprenøren har samtidig krav på selv at få lov, før bygherren sætter en anden håndværker på regningen. Afhjælpning er gratis for bygherren, fordi arbejdet skulle have været rigtigt fra begyndelsen.

Pligten og retten er to sider af samme regel

AB 18 deler afhjælpningen i to. § 48, stk. 1 handler om mangler, der påvises ved afleveringen, og § 49, stk. 1 om mangler, der først dukker op bagefter. Ordlyden er den samme begge steder. Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe, og efter afleveringen gælder det i 5 år. AB Forbruger samler det i § 43, hvor entreprenøren har pligt og ret til inden rimelig tid at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen eller senere. Betingelsen er begge steder, at der er reklameret inden rimelig tid, efter manglen er eller burde være opdaget, jf. AB 18 § 49, stk. 2 og AB Forbruger § 42.

Retten er den del, husejere oftest overser. Kromann Reumert gennemgår nyere voldgiftspraksis og skriver, at en bygherre ikke kan antage en anden entreprenør og sende regningen videre, medmindre den oprindelige entreprenør har mistet sin afhjælpningsret. Sker det alligevel, får bygherren efter praksis kun entreprenørens kostpris uden dækningsbidrag og uden moms. Det fastslog en voldgiftskendelse af 21. november 2025 (TBB 2026.321). En kendelse af 25. september 2025 (TBB 2026.105) gik endnu længere og tilkendte bygherren slet ingen kompensation. Byggeriets Ankenævn skriver tilsvarende, at nævnet kun i helt ekstraordinære tilfælde fratager en virksomhed udbedringsretten, og at nævnet slet ikke kan behandle en sag, hvor forbrugeren allerede har fået andre til at udbedre.

Fristen er det, der afgør sagen

Efter AB 18 § 48, stk. 2 skal bygherren skriftligt fastsætte en frist for afhjælpning og et tidspunkt for en afhjælpningsgennemgang, og det samme gælder efter § 49, stk. 3 for mangler påvist efter afleveringen. Fristen fastsættes efter manglernes art og omfang, og Molio understreger, at bygherren ikke må sætte den kunstigt kort. Bolius skriver om forbrugerarbejde, at 1 til 2 uger kan være rimeligt ved få og mindre fejl, men at det må vurderes konkret. Går fristen, uden at manglerne er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele, hvad der stadig påberåbes, jf. § 50, stk. 1. Først derefter kan bygherren lade arbejdet udbedre for entreprenørens regning, som AB 18 kalder udbedringsgodtgørelse, eller kræve afslag i entreprisesummen.

Ved akut vandindtrængning gælder en undtagelse i forbrugerforhold. AB Forbruger § 43, stk. 3 giver forbrugeren ret til at lade manglen udbedre for entreprenørens regning, når afhjælpning er uopsættelig, og entreprenøren ikke umiddelbart kan komme, eller når der er grund til at antage, at entreprenøren ikke afhjælper på rette måde og uden unødigt ophold.

Når afhjælpning bliver dyrere end manglen er værd

Afhjælpningspligten bortfalder, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, jf. AB 18 § 51 og AB Forbruger § 44. Ved vurderingen indgår bygherrens interesse i, at aftalen bliver opfyldt, og bygherren beholder altid retten til afslag, jf. AB 18 § 52. Grænsen kaldes i entrepriseretten offergrænsen, og Entrepriseret.dk beskriver den som en beskyttelse af entreprenøren mod urimeligt dyre afhjælpninger. Den er praktisk vigtig netop på tage, fordi et undertag ligger under tagdækningen og sjældent kan rettes uden at tage sten eller plader af igen. Regelsættene siger dog kun, at der skal tages hensyn til bygherrens interesse i, at aftalen opfyldes. Hvor grænsen går, står ingen steder, og en entreprenør, der afviser at afhjælpe med henvisning til prisen, har derfor ikke noget tal at pege på.

Hvem bruger hvilket ord

I AB 18 er afhjælpning det, entreprenøren gør, mens udbedring er det, bygherren lader en anden gøre for hans regning. AB Forbruger holder ikke skellet lige så skarpt og bruger begge ord om det samme i § 43. Bolius og Byggeriets Ankenævn skriver udbedring og udbedringsret til private læsere, mens entrepriseretten bruger afhjælpning.

Det skal du være opmærksom på

  • Sæt ikke en anden håndværker i gang, før den oprindelige har fået en skriftlig frist og ladet den udløbe. Gør du det, kan kravet skrumpe til entreprenørens kostpris, og Byggeriets Ankenævn afviser sagen.
  • De to udbredte gengivelser af AB Forbruger § 43 er ikke ens. DI Byggeris udgave indeholder sætningen «Der skal fastsættes en rimelig frist for, hvornår manglerne skal være udbedret», og den mangler i Karnov-gengivelsen på Byggeriets Regler, hvor paragrafhenvisningerne i samme bestemmelse desuden er forskudt med ét nummer. Tjek hvilken udgave dit tilbud henviser til.
  • Afhjælpning starter en ny frist. Efter AB 18 § 55, stk. 2 løber der efter en afhjælpning en ny frist fra afhjælpningens afslutning, dog højst til 3 år efter udløbet af den oprindelige 5 års frist.

Se også

  • mangel. Det, der udløser afhjælpningspligten, og som er defineret i AB 18 § 47.
  • aflevering. Skæringsdatoen, som både reklamation og fristerne regnes fra.
  • AB 18. Aftalegrundlaget mellem professionelle, hvor §§ 48 til 52 står.
  • AB Forbruger. Forbrugerudgaven, hvor hele afhjælpningen er samlet i § 43.
  • 5 års ansvarsperiode. Den ydre grænse for, hvor længe afhjælpningspligten løber.
  • Byggeriets Ankenævn. Klageinstansen, der næsten altid lader virksomheden udbedre selv.

Kilder