Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Økonomi og aftaler

betalingsplan

Også kaldet løbende betaling, ratebetaling

En betalingsplan er en aftale om, at entreprisesummen betales i rater undervejs i stedet for som ét beløb til sidst. Planen knytter hver rate til et bestemt tidspunkt eller et bestemt stadie i arbejdet, så pengene falder, når den aftalte del af taget er lavet. På en tagsag er det typisk stilladsopsætning, nedtagning af det gamle tag, lukning af undertaget og aflevering, der bruges som skæringspunkter.

Udgangspunktet er betaling ved aflevering

Er du forbruger, og har I aftalt AB Forbruger, siger § 25, at betaling skal ske, når arbejdet er afleveret. Løbende betaling er altså ikke normalordningen, men en undtagelse, der skal aftales. Det står i § 26, som slår fast, at det kan aftales, at betaling for udført arbejde og anvendte materialer sker løbende, og at betalingen skal ske, når entreprenøren sender en faktura i overensstemmelse med aftalen. Der skal med andre ord både være en aftale om raterne og en faktura, før en rate forfalder. Fakturaen forfalder ved modtagelsen, og betaling er rettidig senest 15 arbejdsdage efter forfaldsdagen. Er I uenige om en faktura, må du tilbageholde det omstridte beløb, men du skal betale den del, der er enighed om. Gør du ikke det, kan entreprenøren efter skriftligt varsel på 5 arbejdsdage standse arbejdet, jf. § 27.

Bemærk, at AB Forbruger kun gælder, hvis I udtrykkeligt har aftalt det. Er der ingen aftale om AB Forbruger og ingen betalingsplan, falder man tilbage på dansk rets almindelige regler, og så er det en konkret vurdering, hvad der er aftalt.

Erhvervsbyggeri følger andre regler end forbrugersager

I erhvervsforhold bruges AB 18, og her er billedet vendt om. Efter § 36, stk. 1 har entreprenøren efter skriftlig anmodning ret til betaling to gange hver måned for kontraktmæssige arbejder og materialer, der er ydet og leveret på byggepladsen. Det er den såkaldte acontoafregning. Betalingsplanen er i AB 18 et alternativ til den model, og § 36, stk. 3 kræver, at planen følger den aftalte hovedtidsplan og fastsætter, til hvilke tidspunkter eller ved hvilke stadier beløbene skal betales. Retten til betaling forudsætter, at det arbejde, betalingen angår, er præsteret. Vælger man betalingsplanen, kan entreprenøren altså ikke også kræve aconto for mellemliggende arbejde. Kravet forfalder ved modtagelsen af anmodningen og skal betales senest 15 arbejdsdage efter, jf. § 37.

En anden forskel er materialer. AB 18 § 36, stk. 2 giver entreprenøren ret til betaling for materialer, der er købt, men ikke leveret på byggepladsen, mod at der stilles sikkerhed, hvis bygherren kræver det. AB Forbruger § 26 taler kun om anvendte materialer og giver ikke en tilsvarende ret. En tagentreprenør, der forlanger tagstenene betalt, mens de står på hans lager, kan derfor ikke støtte kravet på AB Forbruger.

Hvor kilderne siger noget forskelligt

Bolius skriver, at håndværkeren ved større byggeopgaver har ret til én gang om måneden at få betaling for udført arbejde og brugte materialer, og at det fremgår af AB 18 eller AB Forbruger. Den sætning holder ikke for nogen af dem. AB 18 siger to gange om måneden og kun efter skriftlig anmodning, og AB Forbruger giver slet ingen ret til månedlig betaling, men peger på aflevering som udgangspunkt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen formulerer det anderledes og mere forsigtigt på forbrug.dk, hvor hovedreglen er, at du først betaler, når arbejdet er udført, og at du aldrig skal betale mere, end hvad der svarer til byggeriets værdi på det givne tidspunkt.

Det skal du være opmærksom på

  • En rate skal knyttes til noget, der kan konstateres, ikke til en dato alene. Bolius anbefaler, at det aftales, hvad der skal være udført, før hver betaling falder, og at man tager udgangspunkt i, hvad der faktisk er udført, ikke hvad der forventes udført. På et tag er "undertaget er lukket og tæt" et brugbart kriterium. "Uge 34" er ikke.
  • Forudbetaling er en risiko, du selv bærer. Bolius' egen ekspert skriver kort og godt, at man aldrig betaler forud, fordi firmaet kan gå konkurs. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen accepterer forudbetaling, men peger på bankgaranti og på, at det kun må være dig, der kan udløse betalingen, så du kan nå at kontrollere, at arbejdet er nået så langt som aftalt.
  • Betalingsplan og sikkerhedsstillelse er to forskellige ting. En betalingsplan styrer, hvornår pengene falder. Sikkerhedsstillelse efter AB Forbruger §§ 10 og 11 skal aftales særskilt og gælder ikke automatisk, blot fordi I har aftalt AB Forbruger.

Se også

  • ab-forbruger. Regelsættet, der bestemmer, at løbende betaling skal aftales.
  • ab-18. Erhvervsudgaven, hvor acontoafregning to gange om måneden er hovedreglen.
  • entreprisekontrakt. Dokumentet, betalingsplanen normalt skrives ind i.
  • aflevering. Skæringspunktet, som den sidste rate knyttes til.
  • sikkerhedsstillelse. Bankgaranti eller kautionsforsikring, der er noget andet end en betalingsplan.
  • ekstraregning. Ekstraarbejder falder uden for den oprindelige plan og skal aftales for sig.

Kilder