Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Økonomi og aftaler

ekstraregning

Også kaldet ekstraarbejde, ekstraarbejder, aftaleseddel, tillægsaftale

En ekstraregning dækker arbejde, der ligger uden for parternes aftale, og som entreprenøren derfor kan kræve særskilt betaling for. I fagsproget hedder det ekstraarbejder, og aftalen om dem skrives på en aftaleseddel. På tagsager er ekstraregningen næsten en fast gæst, fordi taget først kan besigtiges rigtigt, når tagdækningen er taget af.

Hvornår den må komme

Videncentret Bolius skriver, at et byggefirma, der har givet fast pris, ikke uden videre kan sende en ekstraregning. Har håndværkeren undervurderet arbejdets omfang, er det hans eget tab, og et fast tilbud på et nyt tag holder, selvom arbejdet tager længere tid end forventet. Ekstrabetaling kræver enten større ændringer af projektet undervejs eller uforudsete opgaver ud over det aftalte. Bolius' eget skoleeksempel er netop et tag, hvor tømreren under renoveringen opdager råd i nogle af spærene. Er nye spær ikke med i tilbuddet, er udbedringen et ekstraarbejde, men tømreren skal gøre opmærksom på det, før arbejdet går i gang, så bygherren kan tage stilling.

Aftalegrundlaget AB-Forbruger deler emnet i to. Efter § 23 kan forbrugeren forlange ændringer i arbejdets art og omfang, når ændringen har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser, og entreprenøren har både ret og pligt til at udføre dem. Efter § 20 gælder noget andet om det, der dukker op af sig selv. Viser der sig hindringer, som forbrugeren burde kende til, men ikke har oplyst om, betales de af forbrugeren som ekstraarbejder, og det samme gør hindringer, som ingen af parterne kendte eller burde kende til.

Aftalesedlen og bevisbyrden

AB-Forbruger § 23, stk. 2, kræver, at der snarest udarbejdes en skriftlig tillægsaftale om ændringer, herunder om omfang, kvalitet, pris, sikkerhedsstillelse og tidsplan. Samme bestemmelse slutter med, at entreprenøren har bevisbyrden for, hvilke ændringer der er aftalt. Bliver arbejdets omfang mindre end aftalt, skal entreprenøren efter stk. 3 godskrive forbrugeren de udgifter, der spares eller burde have været sparet. Bolius anbefaler af samme grund at bruge aftalesedler for arbejder, der ikke hører med i entreprisesummen, og at spørge om prisen hver eneste gang.

Når regningen er kommet

Bolius' råd er at bede om skriftlig dokumentation for, hvad der har kostet ekstra, og at lade være med at betale, hvis regningen stadig virker urimelig. Efter færdigmelding, afleveringsforretning og en økonomisk afstemt slutopgørelse kan håndværkeren ifølge Bolius ikke komme med flere ekstraregninger. Kan I ikke blive enige, kan sagen indbringes for det ankenævn, håndværkeren hører til, altså Byggeriets Ankenævn, Håndværkets Ankenævn eller Ankenævnet for Tekniske Installationer. Bolius oplyser et klagegebyr på 200 kr. i april 2024 og en sagsbehandlingstid på 6 til 8 måneder, men Byggeriets Ankenævn skriver selv 400 kr. på sin forside. Gå efter nævnets eget tal, ikke efter artiklen.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er ikke enige om forhåndsgodkendelsen. Bolius skriver, at du ved fast pris kun er forpligtet til at betale en ekstraregning, hvis du har godkendt ekstraarbejdet, inden det blev udført. AB-Forbruger § 20, stk. 3, lægger derimod udgiften til hindringer, som ingen kendte til, hos forbrugeren som ekstraarbejder, og kravet om at underrette står i § 21, stk. 3, ikke som en betingelse for betaling. Uenigheden rammer præcis den situation, der oftest opstår på et tag.
  • Der er også uenighed om, hvor meget du må holde tilbage. AB-Forbruger § 25, stk. 3, siger, at forbrugeren ved uenighed om en faktura kan holde hele eller dele af betalingen tilbage. Bolius skriver, at du kun må tilbageholde et beløb svarende til den regning, I er uenige om.
  • Femten procent gælder overslag, ikke fast pris. AB-Forbruger § 24, stk. 2, forpligter kun entreprenøren til at indhente din stillingtagen, hvis der er givet et prisoverslag, og prisen overstiger det med mere end 15 procent. Ved regningsarbejde uden overslag findes den grænse ikke.

Se også

  • AB Forbruger. Aftalegrundlaget med reglerne om ændringer og ekstraarbejder.
  • fast pris. Aftaleformen, der giver den bedste beskyttelse mod ekstraregninger.
  • overslag. Prisoplysningen, hvor 15 procents-reglen gælder.
  • regningsarbejde. Afregningen efter medgået tid, hvor der ingen fast ramme er.
  • entreprisekontrakt. Papiret, der afgør, hvad der overhovedet er aftalt.
  • Byggeriets Ankenævn. Et af de tre nævn, en strid om regningen kan ende i.

Kilder