Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Økonomi og aftaler

licitation

Også kaldet offentlig licitation, begrænset licitation

En licitation er en formel måde at hente tilbud ind på. Flere virksomheder bliver opfordret til at give bindende tilbud på det samme udbudsgrundlag med den samme frist, og buddene bliver åbnet samtidig, når fristen er udløbet. Offentlige bygherrer er bundet af regler for, hvornår de skal bruge formen, mens en privat husejer kan bruge den, hvis hun vil, men ikke skal. Ordet kommer af latin licitatio, som betyder bud ved auktion.

Hvad loven forstår ved en licitation

Definitionen står i tilbudsloven, som i dag kun handler om bygge- og anlægsarbejder. Efter lovens § 4 er det en licitation, når en opgave udbydes, så flere opfordres til inden samme bestemte tidspunkt og på samme udbudsgrundlag at give bindende tilbud, og når det af opfordringen fremgår, at der er tale om en licitation. Ved offentlig licitation retter opfordringen sig til en ubestemt kreds gennem en annonce. Ved begrænset licitation går den direkte og alene til dem, man ønsker bud fra, eventuelt efter en prækvalifikationsrunde med en frist på mindst 15 arbejdsdage til at melde sin interesse.

Det, der i praksis adskiller en licitation fra en almindelig tilbudsrunde, står i § 7. Buddene åbnes på licitationsstedet på et forud fastsat tidspunkt, og de bydende har ret til at være til stede og til at høre budsummer og forbehold. Ordren skal tildeles enten efter laveste pris eller efter det økonomisk mest fordelagtige bud, og hvilket af de to kriterier der gælder, skal stå i udbudsbetingelserne. Er kriteriet laveste pris, må bygherren kun forhandle med lavestbydende. Er kriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud, må der forhandles med højst tre tilbudsgivere. Med mindre andet står i materialet, skal tilbuddene stå ved magt i 40 arbejdsdage.

Hvornår en tagentreprise skal i licitation

Tilbudsloven gælder for statslige, regionale og kommunale bygherrer, for offentligretlige organer og for bygherrer, der modtager offentlig støtte eller garanti, og den gælder også for en hovedentreprenør, der henter underentreprisetilbud ind til sådan en opgave. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opdeler det i tre trin. Under 300.000 kr. eksklusive moms kan bygherren nøjes med ét underhåndsbud. Fra 300.000 kr. skal der hentes mindst to underhåndsbud ind. Over 3 mio. kr. er underhåndsbud som hovedregel udelukket, og så skal opgaven i offentlig eller begrænset licitation. Ligger arbejdet over EU's tærskelværdi, som for offentlige bygge- og anlægskontrakter er 40.313.840 kr. i 2026 og 2027, gælder udbudsloven i stedet, og så hedder det et EU-udbud.

En privat husejer, en ejerforening eller en andelsboligforening uden offentlig støtte er ikke omfattet. Bolius' rådgivning til foreninger er at gå efter tre reelle tilbud og kontakte flere end det, fordi ikke alle svarer. Vælger en privat bygherre alligevel at kalde det en licitation og skrive i materialet, at tilbudslovens regler bruges, så binder loven ham. Det er værd at vide, inden man skriver ordet i et brev til tre tagentreprenører, for så kan man ikke bagefter forhandle frit med den, man helst vil have.

Ordet i daglig tale og i loven

Sprogbrugen er ikke stram. Mange husejere og håndværkere siger, at taget er sendt i licitation, når der er hentet tre tilbud ind uden fælles frist og uden fælles åbning. Efter loven er det underhåndsbud, ikke licitation. Omvendt bruger fagpressen og udbudsportalerne ordet licitation som fællesbetegnelse for alle udbud, også for begrænsede EU-udbud, som juridisk hører under udbudsloven og ikke under tilbudsloven. Ordbogen bruger den snævre betydning, men begge sprogbrug er udbredte.

Det skal du være opmærksom på

  • Loven er på vej ud. Erhvervsministeren fremsatte 18. februar 2026 lovforslag L 113, der ophæver tilbudsloven og flytter reglerne for bygge- og anlæg under EU's tærskelværdi ind i udbudsloven. Efter forslaget bortfalder både kravet om underhåndsbud mellem 300.000 kr. og 3 mio. kr. og kravet om licitation over 3 mio. kr., og der kommer i stedet en grænse på 5 mio. kr., hvor bygherren enten skal annoncere eller hente mindst tre tilbud. Ikrafttrædelsen er foreslået til 1. januar 2027. Tagordbogen har ikke kunnet bekræfte, om forslaget er endeligt vedtaget, så tjek selv status, inden du planlægger et udbud, der løber ind i 2027.
  • Lovteksten på Retsinformation er ikke ajourført. Den gældende bekendtgørelse af loven er fra 2007 og indeholder stadig et afsnit II om vare- og tjenesteydelseskontrakter med en grænse på 500.000 kr. Det afsnit blev ophævet med udbudsloven pr. 1. januar 2016. Flere gennemgange på nettet gengiver de ophævede regler, som om de gælder.
  • Aftalt tilbudsgivning er strafbart. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nævner blandt tegnene, at to konkurrenter afgiver næsten ens tilbud, at der bruges lånepriser fra en konkurrent, og at en valgt virksomhed trækker sig uden plausibel forklaring. Sanktionerne er millionbøder til virksomheden, bøder til ledelsen og i grove tilfælde fængsel.

Se også

  • tilbudsloven. Loven, der definerer licitationen og fastsætter beløbsgrænserne.
  • underhåndsbud. Den uformelle modsætning, altså tilbud hentet ind uden licitation.
  • udbudsloven. Reglerne over EU's tærskelværdi, hvor formen hedder EU-udbud.
  • tilbudsliste. Det skema, de bydende udfylder, så buddene kan sammenlignes post for post.
  • tilbud. Det bindende dokument, entreprenøren afleverer inden fristen.
  • hovedentreprise. En af de udbudsformer, tagarbejdet kan struktureres i, før det sendes ud.

Kilder