Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Økonomi og aftaler

dagbod

Også kaldet bod ved forsinkelse, dagbøder

En dagbod er et beløb, entreprenøren skal betale for hver dag, en aftalt frist overskrides. Den findes kun, hvis parterne har aftalt den, og hverken AB Forbruger eller AB 18 fastsætter, hvor stor den skal være. Til gengæld erstatter dagboden andre erstatningskrav for forsinkelsen, så beløbet er både gulv og loft.

Ingen aftale, ingen dagbod

AB Forbruger § 31 siger, at forbrugeren ved ansvarspådragende forsinkelse kan kræve dagbod af entreprenøren, hvis dette er aftalt, og at erstatningskrav for forsinkelse ikke kan rejses herudover. Er der ikke aftalt dagbod, er forbrugeren efter stk. 2 henvist til erstatning efter dansk rets almindelige regler, altså til selv at opgøre og bevise sit tab. AB 18 § 40, stk. 6, siger det samme for byggeri mellem professionelle.

Ansvarspådragende betyder efter AB Forbruger § 30, at forsinkelsen ikke giver ret til tidsfristforlængelse. Og forsinkelse forudsætter efter § 28, at arbejdet ikke er udført i henhold til aftalt tid. Her falder mange tagsager fra på forhånd, for § 12 siger, at er der ikke aftalt en tidsplan, skal arbejdet blot påbegyndes og afsluttes inden rimelig tid. En sådan formulering er der ingen dagbod at hænge op på.

Dertil kommer, at kilderne er uenige om, hvornår AB Forbruger overhovedet gælder. § 1 skriver om sig selv, at betingelserne finder anvendelse på byggearbejder for forbrugere over 3.000 kr., medmindre andet aftales skriftligt, mens DI Byggeri skriver, at AB-dokumenterne kun er en del af aftalen, hvis de vedtages. Skriv derfor dagboden direkte ind i aftalen.

De to regelsæt regner ikke ens

AB 18 er langt mere detaljeret end AB Forbruger. § 40, stk. 3, siger, at skal dagboden beregnes som en brøkdel af entreprisesummen, beregnes den af entreprisesummen uden moms pr. påbegyndt arbejdsdag, at den løber, indtil arbejdet er færdiggjort og færdigmeldt, og at den forfalder på færdiggørelsestidspunktet. AB Forbruger har ingen beregningsregel, men § 5 slår fast, at alle beløbsangivelser er inklusive moms, bortset fra dagbøder. Momsen holdes altså ude begge steder, mens alt det øvrige, altså brøkdelen, arbejdsdagene og starttidspunktet, står og falder med den konkrete aftale i en forbrugersag.

Betingelserne for overhovedet at kunne kræve dagboden er også forskellige. AB 18 § 40, stk. 4, kræver tre ting på én gang. Fristen og dagboden skal klart fremgå af aftalen, der skal løbende være foretaget notering af fristoverskridelsen, og bygherren skal i rimelig tid have meddelt, at der kræves dagbod, og fra hvilket tidspunkt. Efter stk. 5 kan dagbod for en mellemfrist kun kræves, hvis fristen er sat for at sikre en aktivitet, der er afgørende for byggeprocessen. AB Forbruger nøjes med, at kravet skal fremsættes inden rimelig tid efter, at forbrugeren kan konstatere, at entreprenøren bliver forsinket.

Hvorfor dagbod bider dårligt på tagarbejde

Tagsager rammer to af undtagelserne særlig ofte. AB Forbruger § 29 giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse ved ændringer, som forbrugeren kræver, og ved nedbør, lav temperatur eller stærk vind, når vejrliget forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for årstiden og egnen. Et tag, der åbnes og viser rådne spær, udløser typisk begge dele. Dagboden forsvinder ikke af den grund, men den løber først fra den forlængede frist, og det er den forlængelse, striden kommer til at handle om.

Det skal du være opmærksom på

  • Dagboden er også et loft. Er den sat lavt, kan du ikke oveni kræve erstatning for eksempelvis genhusning eller følgeskader af forsinkelsen. Det står i AB Forbruger § 31 og AB 18 § 40, stk. 2.
  • Uden en aftalt afleveringsdato er der ingen frist at overskride. Bed om en dato i aftalen, ikke om en cirkaperiode.
  • Kravet skal på bordet i tide. Både AB Forbruger og AB 18 forudsætter, at du siger til, mens forsinkelsen står på, ikke først når slutregningen kommer.

Se også

Kilder