Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Økonomi og aftaler

forsinkelse

Også kaldet overskredet tidsfrist

Forsinkelse betyder, at arbejdet ikke er udført til den tid, der er aftalt. Har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er der ingen forsinkelse at gøre krav på. Har entreprenøren ikke det, er forsinkelsen ansvarspådragende, og så kan husejeren kræve dagbod, hvis dagbod er aftalt, og ellers erstatning for sit dokumenterede tab. Forsinkelse kan også komme fra husejerens side.

Der skal være en tid at overskride

AB Forbruger § 28 siger, at der foreligger forsinkelse fra entreprenørens side, hvis arbejdet ikke er udført i henhold til aftalt tid, jf. § 12, medmindre entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse. Og § 12 siger, at der aftales en tidsplan, men at arbejdet blot skal påbegyndes og afsluttes inden rimelig tid, hvis der ikke er aftalt en tidsplan. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver det samme på forbrug.dk, nemlig at målestokken er rimelig tid, hvis der ikke er aftalt en dato. Det er her de fleste tagsager falder fra. En tagentreprise aftales tit med et «vi starter efter påske», og i den formulering er der ingen frist. Uden en dato er diskussionen ikke, om fristen er overskredet, men om hvad der er rimelig tid.

Forsinkelsen går begge veje. Efter AB Forbruger § 32 foreligger der forsinkelse fra forbrugerens side, hvis der ikke betales rettidigt, eller hvis der opstår forsinkelse på grund af forbrugerens forhold, og efter §§ 34 og 35 er den ansvarspådragende. Ved manglende betaling kan entreprenøren standse arbejdet efter skriftligt varsel på 5 arbejdsdage, jf. § 27. På et tag er husejerens egen forsinkelse ofte et sent valg af sten eller farve.

Hvad forsinkelsen udløser

AB Forbruger § 30 gør forsinkelse uden ret til tidsfristforlængelse ansvarspådragende, og § 31 giver forbrugeren ret til dagbod, hvis dagbod er aftalt, mens erstatningskrav for forsinkelse ikke kan rejses derudover. Er der ikke aftalt dagbod, er forbrugeren efter stk. 2 henvist til erstatning efter dansk rets almindelige regler. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver direkte, at der skal laves en særskilt aftale om dagbod, selv om AB Forbruger er brugt. Kravet om dagbod skal efter § 31 fremsættes inden rimelig tid efter, at forbrugeren kan konstatere, at entreprenøren bliver forsinket.

Er forsinkelsen væsentlig og medfører betydelig ulempe, kan forbrugeren ophæve aftalen efter § 50, nr. 1. Det sker ikke med en mail. § 52 kræver først et varselsbrev med en rimelig frist, derefter et brev om ophævelse, og § 53 indkalder til registreringsforretning, hvor omfang og kvalitet af det udførte skal beskrives i en protokol.

Vejrlig fritager sjældnere, end tagfolk tror

AB Forbruger § 29 og AB 18 § 39 opregner, hvad der giver tidsfristforlængelse. Nedbør, lav temperatur og stærk vind står på listen, men kun når vejrliget forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn. Almindelig regn i november er altså ikke en fritagelsesgrund, selv om taget ikke kan lægges den dag.

Lige så vigtigt er det, listen ikke nævner. Der står intet om leverandørsvigt, lang leveringstid på tagsten eller travlhed hos entreprenøren. Punktet om anden entreprenørs forsinkelse handler om en anden entreprenør på byggeriet, ikke om entreprenørens egen leverandør. Dertil kommer § 36, som pålægger begge parter at søge forsinkelser undgået eller begrænset ved tiltag, der med rimelighed kan kræves, og som kræver, at den, der vil have en frist forlænget, underretter den anden part snarest muligt. AB 18 § 39, stk. 3 og 4, kræver skriftlig meddelelse.

Det samme ord bruges om regnvand

I tagafvanding betyder forsinkelse noget helt andet, nemlig at holde nedbøren tilbage, så kloakken kan følge med. Teknologisk Instituts LAR-portal beskriver forsinkelse som midlertidig magasinering og opstuvning og skriver, at LAR-elementer primært er baseret på forsinkelse og nedsivning. Et tilbud, der nævner forsinkelse, kan derfor handle om kalenderen eller om kloakken, og det er værd at læse efter, hvilken af delene der menes.

Det skal du være opmærksom på

  • Klagevejen er ikke oplagt. Byggeriets Ankenævns vedtægter fra 12. april 2025 siger i § 1, stk. 4, at en klage kan angå samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem parterne, mens Bolius skriver, at nævnet normalt ikke behandler klager over forsinkelser og dagbodsspørgsmål. Kilderne siger altså ikke det samme, og et klagegebyr på 400 kr. efter vedtægternes § 18 kan gå til en afvisning.
  • Bolius' egen ekspert skriver, at mange bygherrer har tabt retten til dagbøderne, fordi de ikke kunne bevise deres reelle økonomiske tab. Det er ikke det, AB 18 § 40, stk. 4, opstiller som betingelser. Der nævnes klar aftale om frist og dagbod, løbende notering af overskridelsen og rettidig meddelelse om, at der kræves dagbod, og ikke dokumentation af tabet. Regn med, at modparten fører begge argumenter.
  • Mens forsinkelsen står på, står taget åbent. AB Forbruger § 22 lægger risikoen for det uafleverede arbejde hos entreprenøren, som for egen regning skal sørge for kontraktmæssige ydelser, hvis arbejdet forringes eller ødelægges inden afleveringen. Det dækker ikke din ulempe, og det er en dårlig trøst, hvis afdækningen ikke holder tæt.

Se også

Kilder