Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Økonomi og aftaler

mangelliste

Også kaldet manglliste, fejl- og mangelliste

En mangelliste er den skriftlige opstilling af de forhold ved et udført tagarbejde, som bygherren mener ikke er i orden, og som entreprenøren skal rette. Listen laves typisk af husejeren eller en rådgiver ved en gennemgang op til afleveringen og bliver enten bilag til afleveringsprotokollen eller selve grundlaget for den. Punkterne på listen er det, en senere uenighed om taget bliver afgjort ud fra, og et forhold, der ikke er skrevet ned, er svært at bevise bagefter.

Et praksisord, ikke et paragrafbegreb

Ordet mangelliste findes ikke i regelsættene. Hverken AB 18 eller AB Forbruger bruger det ét eneste sted. De taler om afleveringsprotokollen, hvori der efter AB 18 § 46 anføres de mangler og eventuelle andre forhold, bygherren har påpeget, samt entreprenørens bemærkninger. AB Forbruger § 38, stk. 3, siger tilsvarende, at forbrugerens påpegede mangler skal anføres, hvad enten entreprenøren er enig eller ej. Selve mangelbegrebet står i AB 18 §§ 12 og 47. Der er en mangel, når arbejdet ikke er udført i overensstemmelse med aftalen, ikke er fagmæssigt korrekt, ikke følger bygherrens anvisninger, eller når materialerne ikke er som aftalt eller af sædvanlig god kvalitet. Ordet fejl bruges i AB 18 kun om fejl og forsømmelse hos en part, ikke som en selvstændig kategori af skavanker. Dagligsprogets «fejl og mangler» dækker altså juridisk kun over mangler. Bolius bruger derimod ordet mangelliste direkte og beskriver den som husejerens eget dokument. Man laver den ved at gennemgå arbejdet minutiøst, og listen kan ophøjes til afleveringsprotokol, hvis der sættes dato på og begge parter skriver under. De to fremstillinger passer sammen i praksis, men de placerer pennen forskelligt. Under AB Forbruger er det entreprenøren, der udarbejder protokollen, mens mangellisten er husejerens.

Hvad der bør stå ud for hvert punkt

Den mest gennemarbejdede danske blanket findes hos byggeevaluering.dk, som drives af BUILD på Aalborg Universitet. Ud for hvert punkt er der felter til nummer, beskrivelse, en alvorskategori og en økonomisk værdiansættelse i kroner uden moms, og øverst noteres frist for afhjælpning og et ja eller nej til, om manglerne har hindret den forudsatte brug af byggeriet. Alvorskategorierne er fire. Kosmetiske mangler uden byggeteknisk betydning, mindre alvorlige mangler, alvorlige og kritiske mangler, samt en kategori for forhold, der bør undersøges nærmere, fordi konsekvensen ikke kan afklares på dagen, eller fordi parterne er uenige om, hvorvidt der overhovedet er tale om en mangel og ikke et ekstraarbejde. Blanketten tæller desuden mangler pr. bygningsdel, så det samme forhold på mange ens bygningsdele tælles flere gange. Vær opmærksom på, at blankettens vejledning stadig henviser til AB 92 § 30 og ABT 93 § 30, som er afløst af AB 18 § 47. Kroneværdien pr. punkt har en praktisk funktion. Bolius råder til at tilbageholde et beløb svarende til, hvad det koster at få manglerne udbedret, og det kan man kun gøre nogenlunde præcist, hvis punkterne er prissat.

Hvorfor tagets mangelliste er svær at lave

Et tag kan i praksis kun besigtiges ordentligt, mens stilladset står, og en stor del af arbejdet er dækket til, når det er færdigt. Undertag, lægtning, understrygning og inddækninger ligger under den færdige tagflade, og fotos taget undervejs er derfor ofte den eneste dokumentation, der findes for de lag. Bolius anbefaler at tage gennemgangen med håndværkeren, mens han stadig har folk på pladsen, og AB 18 § 44 har en formel udgave af det i form af førgennemgangen. Manglende punkter slukker ikke i sig selv et krav, for AB 18 § 49 giver fem år efter afleveringen til mangler, der påvises senere, og § 44, stk. 3, siger udtrykkeligt, at et forhold, der ikke blev påpeget ved førgennemgangen, godt kan påtales bagefter. Men § 49, stk. 2, kræver skriftlig meddelelse inden rimelig tid efter, at manglen er eller burde være opdaget, og for noget, der kunne ses fra stilladset, kan den vurdering løbe fra en tidlig dato.

Det skal du være opmærksom på

  • Skriv en frist på listen. Bolius nævner 14 dage som et fornuftigt bud på mindre fejl, men tilføjer selv, at vejr og materialelevering kan ændre det. AB 18 § 49, stk. 3, siger kun, at fristen fastsættes efter manglernes art og omfang.
  • En mangelliste uden underskrift og dato er bare en mail. Det er underskriften fra begge parter, der gør den til et dokument, der kan bruges ved en senere uenighed eller ved syn og skøn.
  • Under AB Forbruger holdes der som udgangspunkt slet ingen afleveringsforretning ved en entreprisesum på 50.000 kr. eller derunder, medmindre en part beder om det, inden arbejdet er udført, jf. § 38, stk. 1. På mindre tagarbejder findes der derfor ofte ingen protokol at hæfte mangellisten på, og så er den eneste sikring, at du selv sender listen skriftligt og beder om en kvittering.

Se også

  • mangel. Det begreb, hvert punkt på listen skal kunne holde til at blive målt imod.
  • afleveringsprotokol. Det dokument, mangellisten enten bliver bilag til eller ophøjes til.
  • aflevering. Tidspunktet, hvor listen skal være klar, og hvorfra fristerne løber.
  • væsentlige mangler. De mangler, der udskyder afleveringen i stedet for at blive noteret og afhjulpet bagefter.
  • afhjælpning. Det arbejde, listens punkter udløser.
  • syn og skøn. Vejen videre, når parterne ikke kan blive enige om et punkt.
  • Byggeriets Ankenævn. Klageinstansen for private husejere i sager om håndværkerarbejde.

Kilder