Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Økonomi og aftaler Faggrupper og roller

hovedentreprise

Også kaldet hovedentreprenør

Hovedentreprise er den entrepriseform, hvor bygherren indgår aftale med én entreprenør om at udføre og styre hele arbejdet. Hovedentreprenøren antager selv de øvrige fag som underentreprenører og hæfter over for bygherren for deres arbejde. Projekteringen følger ikke med. Tegninger og beskrivelser leverer bygherren eller bygherrens rådgiver, og det er netop dér, formen adskiller sig fra totalentreprise.

Hvad hovedentreprenøren tager på sig

Efter både Bolius og DI Byggeri er kernen i hovedentreprise, at én entreprenør påtager sig at stå for og styre udførelsen af det samlede arbejde. I praksis betyder det tidsplan, koordinering mellem fagene, kvalitetssikring, aftaler med underentreprenører og den daglige byggeledelse på pladsen. Bolius formulerer forskellen til fagentreprise skarpt: bliver en underentreprenør forsinket, er det hovedentreprenørens problem, ikke bygherrens. Retten til at bruge underentreprenører står i aftalegrundlaget. AB 18 § 8, stk. 1, siger, at entreprenøren kan overlade udførelsen til andre i det omfang, det er sædvanligt eller naturligt, at arbejdet udføres i underentreprise, men at det kan aftales, at bestemte dele skal udføres af entreprenøren selv. AB-Forbruger § 7 har næsten samme ordlyd for private bygherrer. Efter AB 18 § 8, stk. 3, skal entreprenøren oplyse bygherren om sine underentreprenører, inden de går i gang.

Ordet står i AB 18, men bliver ikke defineret der

AB 18 nævner hovedentreprise to steder, uden at forklare hvad det er. Fristen for at sende slutopgørelse er 25 arbejdsdage efter afleveringen, men 35 arbejdsdage ved hovedentrepriser (§ 36, stk. 6), og indkaldelse til 1-års og 5-års eftersyn skal ske med mindst 15 arbejdsdages varsel, ved hovedentreprise dog mindst 20 (§ 58). AB-Forbruger bruger slet ikke ordet og definerer kun totalentreprise, nemlig som det tilfælde, hvor entreprenøren har påtaget sig den væsentligste del af både projekteringen og udførelsen (§ 6). Entrepriseformen er altså ikke en retlig kategori med et fast indhold. Hvad hovedentreprenøren skal styre, og hvad bygherren beholder, står i den konkrete kontrakt.

Én kontraktpart betyder ikke ingen forbindelse til underentreprenørerne

Salgsargumentet for formen er, at bygherren kun har én at holde sig til. Det er rigtigt i det daglige, men ikke helt i juridisk forstand. Kan et mangelkrav ikke, eller kun med stor vanskelighed, gennemføres mod entreprenøren, for eksempel ved konkurs, kan bygherren efter AB 18 § 8, stk. 4, rette kravet direkte mod underentreprenøren, hvis dennes ydelse har samme mangel. AB-Forbruger § 47 giver forbrugeren samme adgang. Begge steder gælder, at man ikke opnår bedre ret end den, der følger af de underliggende aftaler. Bygherrens arbejdsmiljøansvar bliver også, hvor det er. Arbejdstilsynet skriver, at det juridiske ansvar er bygherrens, selv om koordineringen udføres af andre, og at der skal udpeges arbejdsmiljøkoordinator, når mindst to virksomheder arbejder på pladsen samtidig. Det er netop situationen i en hovedentreprise med underentreprenører.

Hvem bruger ordet, og hvor kilderne skiller sig

Bolius, der skriver til husejere, deler feltet i tre: fagentreprise, hovedentreprise og totalentreprise. DI Byggeri opererer med en fjerde, storentreprise, hvor bygherren har aftale med flere entreprenører, der hver dækker beslægtede fag, og hvor bygherren stadig selv koordinerer. Ordbogen på byggerietsregler.dk definerer hovedentreprise som entrepriseformen, hvor hovedentreprenøren har ansvaret for alle andre fagentreprenører, men ikke projekteringen. Den bruger altså ordet fagentreprenør om dem, DI Byggeri kalder underentreprenører, og som hos DI netop er kendetegnet ved at have aftale direkte med bygherren. Uenigheden er ikke stor, men den er nok til, at man skal læse et tilbud efter hvem der har aftale med hvem, ikke efter hvilket ord der er brugt.

Det skal du være opmærksom på

  • Både Bolius og faglige sider som LHG skriver, at hovedentreprise typisk er dyrere end fagentreprise, fordi entreprenøren tager betaling for ledelse og risiko, og at færre virksomheder kan byde på opgaven. Ingen af kilderne opgør, hvor stort påslaget er, så påstanden kan ikke efterprøves med tal. Den skal læses som en tendens, ikke som en pris.
  • Hovedentreprenøren har ikke projekteringen. På en privat tagsag er der ofte slet ingen rådgiver, og så er der reelt ingen, der har projekteret løsningen. Få skrevet i kontrakten, hvilke tegninger, produkter og detaljer tilbuddet bygger på.
  • Bygherrens pligter efter arbejdsmiljøreglerne kan ikke skrives over på hovedentreprenøren. Opgaverne kan uddelegeres, ansvaret kan ikke.

Se også

  • fagentreprise. Modstykket, hvor bygherren har aftale med hvert fag og selv koordinerer.
  • totalentreprise. Formen hvor entreprenøren også står for projekteringen.
  • underentreprenør. Den, hovedentreprenøren antager, og som bygherren normalt ikke har aftale med.
  • AB 18. Standardvilkårene der bruges mellem professionelle parter, også i underentrepriseaftaler.
  • AB Forbruger. Det aftalesæt, der normalt gælder, når bygherren er en privat husejer.
  • byggeleder. Den funktion, hovedentreprenøren overtager fra bygherren i denne entrepriseform.

Kilder