Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Økonomi og aftaler Faggrupper og roller

fagentreprise

Også kaldet fagentreprenør, delt entreprise

Fagentreprise er den entrepriseform, hvor bygherren indgår en selvstændig aftale med hvert fag. På en tagsag kan det være én aftale med tømreren, én med blikkenslageren og én med stilladsfirmaet. Entreprenørerne har ingen aftale med hinanden, og derfor er det bygherren eller bygherrens rådgiver, der styrer tidsplanen og koordineringen mellem dem. Formen kaldes også delt entreprise.

Bygherren har aftalen med hvert fag

Definitionen er den samme hos de tre kilder, der bruger ordet mest. Ordbogen på byggerietsregler.dk kalder det entrepriseformen, hvor bygherren har indgået entreprisekontrakter direkte med de enkelte fagentreprenører. DI Byggeri skriver, at fagentreprenørerne er kontraktmæssigt uafhængige, og at bygherren derfor har ansvaret for at styre og koordinere dem. Bolius formulerer det som, at bygherren eller rådgiveren styrer hele byggeprocessen, og at de enkelte fagentreprenører ikke har en juridisk bindende aftale med hinanden.

Mellem fagentreprise og hovedentreprise ligger storentreprisen, som DI Byggeri beskriver som flere aftaler, der hver dækker beslægtede fag. Bygherren koordinerer stadig selv. Vær opmærksom på, at ordet fagentreprenør ikke bruges ens. Hos DI Byggeri og byggerietsregler.dk er en fagentreprenør en, der har aftale direkte med bygherren, men i daglig tale bruges ordet også om det enkelte fag under en hovedentreprenør, og der er der tale om en underentreprenør. Læs derfor et tilbud efter hvem der har aftale med hvem, ikke efter hvilket ord der står.

Grænsefladerne er det, formen handler om

AB 18 har et ord for det sted, hvor to fag mødes. Efter § 2, stk. 4, er en grænseflade den del af et arbejde, der grænser op til et andet arbejde og er afhængig af eller har betydning for dets udformning, så der er behov for indbyrdes koordinering. På et tag er det inddækningen ved skorstenen, overgangen mellem tagfladen og tagrenden, skotrenden mod en tilbygning og aftalen om, hvem der må ændre på stilladset. Ved fagentreprise ligger de grænseflader hos bygherren.

Aftalegrundlaget siger det direkte. AB-Forbruger § 12, stk. 2, slutter med, at hvis arbejdet udføres af flere entreprenører, er forbrugeren ansvarlig for koordineringen. I AB 18 skal bygherrens udbudsmateriale indeholde en hovedtidsplan, der blandt andet angiver væsentlige rådighedsindskrænkninger på byggepladsen, herunder koordinering med andre entrepriser (§ 4, stk. 4, litra d). Entreprenørerne skylder hinanden loyalitet efter § 33, men de skylder ikke hinanden en tidsplan.

Forsinkelse hos ét fag bliver bygherrens problem

Det er her, formen adskiller sig økonomisk fra hovedentreprise. Efter AB 18 § 39, stk. 1, litra b, har en entreprenør ret til tidsfristforlængelse, når arbejdet forsinkes af anden entreprenørs forsinkelse, og efter § 43 skal bygherren betale erstatning for det tab, den forsinkede entreprenør lider. Bygherren må så selv rejse kravet videre mod den, der kom for sent, efter § 40, stk. 1. AB-Forbruger bygger på samme model, hvor anden entreprenørs forsinkelse er en af de begivenheder, der giver forbrugeren og entreprenøren rettigheder mod hinanden. Kommer blikkenslageren ikke, når tagfladen er klar, er det altså ikke tømrerens regning.

Hvem vælger formen

Kilderne tegner to forskellige billeder af udbredelsen. Byggerietsregler.dk kalder fagentreprise den mest almindelige og mest benyttede entrepriseform, mens Bolius beskriver den som velegnet til mindre projekter som carporte, køkkener og nye tage og advarer om, at den kræver solid faglig viden og tilstedeværelse på pladsen. For offentlige bygherrer trækker udbudsloven i retning af opdeling. Efter § 49, stk. 2, skal en ordregiver, der ikke udbyder særskilte delkontrakter, oplyse baggrunden for det i udbudsmaterialet.

Det skal du være opmærksom på

  • Besparelsen kan ikke dokumenteres. Bolius skriver, at fagentreprise kan blive billigere, men at gevinsten kan blive spist op af rådgiverhonorarer. Ingen af kilderne opgør forskellen med tal, så påstanden om, at det er den billige form, kan ikke efterprøves.
  • Arbejdsmiljøpligterne udløses med det samme. Efter bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter § 4 skal bygherren udpege en koordinator, når to eller flere arbejdsgivere forventes at arbejde på pladsen samtidigt, og virksomheder uden ansatte tæller med efter § 3. Ved fagentreprise er der ingen hovedentreprenør at lægge opgaven hos, og Arbejdstilsynet skriver, at det juridiske ansvar under alle omstændigheder bliver hos bygherren.
  • Forsikringen skal dække alle aftalerne. Efter AB-Forbruger § 8, stk. 2, tegner og betaler forbrugeren brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets begyndelse, og forsikringen skal omfatte samtlige entreprenørers arbejde, med entreprenørerne medtaget som sikrede. AB 18 § 11 lægger den samme pligt på bygherren. Med fire særskilte aftaler er det let at få meldt tre af dem ind.
  • En utæthed i en grænseflade har ingen selvskreven ansvarlig. Løber der vand ind ved en inddækning, skal bygherren selv finde ud af, om det er blikkenslagerens plade eller tømrerens underlag, og hver aftale har sin egen aflevering og sine egne frister.

Se også

  • hovedentreprise. Modstykket, hvor én entreprenør har de øvrige fag som underentreprenører og styrer dem.
  • totalentreprise. Formen hvor én part står for både projektering og udførelse.
  • underentreprenør. Den, der har aftale med entreprenøren og ikke med bygherren, og som ofte forveksles med fagentreprenøren.
  • byggeleder. Den funktion, bygherren enten selv skal udfylde eller købe sig til i en fagentreprise.
  • bygherrerådgiver. Den rådgiver, der typisk tager koordineringen for husejeren.
  • bygherrens pligter. Arbejdsmiljøreglerne, der udløses, når to arbejdsgivere er på taget samtidig.
  • AB Forbruger. Aftalesættet med bestemmelsen om, at forbrugeren koordinerer, når der er flere entreprenører.
  • AB 18. Standardvilkårene mellem professionelle, hvor grænseflade og tidsfrist er defineret.

Kilder