Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Undertag

interimsafdækning

Også kaldet midlertidig afdækning, presenning, vejrligsforanstaltning, interimsdækning

Interimsafdækning er den midlertidige vejrbeskyttelse, der holder regn og sne ude, mens taget er åbent. Det kan være presenninger spændt over spær eller stillads, en byggepladsmembran på et fladt tag, eller undertaget selv, hvis konstruktionen kan tåle det vand, der alligevel slipper igennem. Afdækningen er ikke en del af det færdige tag og fjernes, når tagdækningen er lagt.

Kravet står i bygningsreglementet, men uden opskrift

BR18 § 165 siger, at der ved udførelse af byggearbejder skal træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold, såsom sne, regn og kulde, er nødvendige for at beskytte fugtfølsomme materialer, og så det sikres, at der ikke indbygges fugt i bygningen under opførelsen. § 161 kræver, at byggepladsen og byggearbejdet planlægges, så der tages højde for vejrforhold, og § 336 forbyder, at konstruktioner og materialer ved indflytning har et fugtindhold, der giver risiko for skimmelvækst. Reglementet siger derimod ingenting om, hvordan afdækningen skal se ud. Ordvalget skifter med, hvem der taler. DUKO og anvisningerne skriver interimsafdækning, entrepriseretten og Arbejdstilsynet taler om vejrligsbestemte og årstidsbestemte vinterforanstaltninger, Icopal kalder det i sin arbejdsvejledning en vejrligsforanstaltning, og husejeren og håndværkeren siger presenning eller bare afdækning.

Undertaget som afdækning, hvor kilderne skiller sig

DUKO skriver, at tagdækningen som udgangspunkt skal monteres umiddelbart efter, at undertaget er færdigt, og at undertage afhængigt af typen i nogle tilfælde kan bruges som interimsafdækning. Der skal altid laves en vurdering af risikoen for og konsekvenserne af vandindtrængning, og den falder forskelligt ud for et råhus, for en konstruktion hvor hulrum og isolering kan blive vandfyldte, for fugtfølsomme materialer, for en bygning i brug og for en bygning med værdifuldt løsøre. Afhængigt af undertagstype, regnintensitet og vindforhold kan der trænge vand ind ved sømhuller og i overlæg.

Komproment er skarpere i sin montagevejledning. Et undertag er kun dimensioneret til vind og vand under et overtag og kan derfor ikke alene danne en tæt inddækning af tagkonstruktionen, og firmaet skriver rent ud, at et normalt monteret undertag og en hundrede procent vandtæt afdækning ikke kan forenes. Producenterne sætter desuden frister. Icopals sortimentstabel angiver en maksimal eksponeringsperiode for hvert produkt, fra to måneder for det tyndeste til tolv måneder for de tunge typer, og vejledningen anbefaler, at der på særligt udsatte beliggenheder vælges et kraftigere undertag, hvis det skal fungere som klimaskærm i længere tid. KliiMA angiver højst to måneders UV-eksponering og anbefaler at afdække undertaget med presenning ved forlænget byggeproces. Bemærk, at det er montagefrister og ikke levetider. Bemærk også, at DUKO-klassen intet siger om eksponeringstiden, som kun står i producentens vejledning.

Fladt tag og byggepladsmembran

På flade tage har afdækningen sit eget navn. PTM-anvisning 4 om fugt beskriver, at en dampspærre af tagpap ofte med fordel kan bruges som byggepladsmembran, indtil taget færdiggøres med isolering og tagdækning. Anvisningen kalder det en god løsning på underlag af beton, men fraråder det ved hævet dampspærre i stålpladetage, fordi skader på membranen kan opfugte den nederste del af isoleringen og ødelægge lufttætheden. Membranen skal tjekkes for skader, inden arbejdet på taget fortsætter.

Hvem betaler, og hvem hæfter

Efter AB 18 § 27 bærer entreprenøren indtil afleveringen risikoen for skade på arbejde og materialer, og efter § 5, stk. 4, er årstidsbestemte vinterforanstaltninger indeholdt i tilbuddet, mens vejrligsbestemte betales som ekstraarbejder. På større byggerier gælder vinterbekendtgørelsen, BEK nr. 477 af 18. maj 2011, der blandt andet omfatter ny-, om- eller tilbygning på mindst 500 kvadratmeter. Her skal bygherren i udbudsmaterialet angive de nødvendige vejrligsbestemte foranstaltninger, og bilag 1 nævner udtrykkeligt foranstaltninger mod nedbør ved tagdækning. På et almindeligt parcelhus gælder bekendtgørelsen ikke, og spørgsmålet bliver et ansvarsspørgsmål. Bolius' ekspert svarer, at håndværkeren bliver ansvarlig, hvis han har begået en ansvarspådragende fejl, for eksempel en mangelfuld afdækning, og at husejeren bør melde renoveringen til sit forsikringsselskab på forhånd, da dækningen ellers kan falde bort.

Det skal du være opmærksom på

  • Presenninger på stillads ændrer stilladsets statik. Arbejdstilsynets vejledning om stilladsopstillerens ansvar skriver, at inddækning kræver en ny stabilitetsberegning, og at forankringskræfterne må påregnes forøget med faktor 2,5 ved net og med op til faktor 5 ved plast. DUKO tilføjer, at det altid skal vurderes konkret, om interimsafdækning med presenninger kan etableres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
  • Undertaget skal holdes nede, mens det ligger frit. Icopal skriver om sine tagpapbaserede undertage, at banerne skal krydssømmes i overlægget, hvis undertaget skal ligge en periode uden afstandslister. Ellers arbejder vinden i banerne, længe før tagdækningen kommer på.
  • Vurderingen handler om konsekvensen, ikke kun om mængden vand. Et råhus tåler en våd nat. En beboet bygning med isolering, gulve og indbo gør ikke, og det er netop den sondring, DUKO lægger til grund for sin liste over bygningstyper.

Se også

Kilder