Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Undertag Renovering Tagkonstruktion

letundertag

Også kaldet let undertag, lette undertage, tagdug, banevareundertag

Et letundertag er et tyndt, bøjeligt undertag, som regel en dug leveret i ruller og spændt op over spærene. Det fylder lidt i konstruktionen, er billigt og hurtigt at lægge, og det kan tilpasses omkring rør og tagvinduer. Ordet er dagligsprog og betegner en vægtklasse, ikke en godkendelse. De byggetekniske kilder kalder det samme produkt en banevare.

Ordet står på en skala, ikke i et regelsæt

Bolius deler undertage i tre og skriver, at undertaget kan være fast, middelfast eller let, og at let undertag er en løs tagdug af et plastmateriale, der fås som banevare, altså i ruller. Samme artikel kalder længere nede de tre grupper lette, middeltunge og tunge undertage. Skalaen er altså ikke fast, og den nederste ende af den rummer både plastdug og fiberdug.

Andre afsendere bruger andre ord om det samme. DUKO skelner mellem faste undertage og undertage af banevarer og bruger kun ordet let i vendingen lette banevarer, netop når der skrives om skader. BYG-ERFA skriver banevareundertage og undertage af banevarer. PTM-anvisningen om undertage hedder i 6. udgave fra 2023 Faste undertage og handler alene om underlag af brædder, krydsfiner og OSB-plader, mens Phønix Tag Materialers egen monteringsvejledning kalder dugen et selvbærende undertag. Slots- og Kulturstyrelsen skriver dug og banevarer i sine faglige retningslinjer og bruger slet ikke ordet let. Byggemarkedet og husejeren siger letundertag. Ingen af delene er forkert, men et tilbud, der kun lover et letundertag, har ikke oplyst produktnavn eller klasse.

Klassen hedder lav, ikke let

DUKO opdeler undertagsmaterialer i anvendelsesklasserne H, MH, ML og L, hvor L står for lav. Nogle salgssider omtaler L som let-klassen og fraråder den til tegltag. Det er en sammenblanding af to ting. Klassebogstavet handler om den belastning, taget udsætter undertaget for, og ikke om materialets vægt. Klasse L står desuden tom, og DUKO skriver selv, at materialer i H, MH og ML også kan anvendes i klasse L. En frithængende dug topper i MH. Lægges den samme dug på et fast underlag, kan den rykke op i H, og så er det ikke længere et letundertag i dagligsprogets forstand.

Højden er hele pointen, og den afhænger af diffusionen

Fordelen ved dugen er indbygningshøjden. Bolius sætter et fast undertag til at være cirka 7 cm tykkere end en tagdug, fordelt på 5 cm luft til ventilation og 2 cm plader, og det er den højde, der bliver til loftshøjde på en udnyttet tagetage. Fordelen gælder dog kun, hvis dugen er diffusionsåben. Et diffusionsåbent undertag kan efter DUKO anbringes direkte mod isoleringen, mens et diffusionstæt undertag kræver en ventilationsspalte på mindst 50 mm i gennemsnit, og mindst 70 mm når banevaren hænger mellem spærene. Icopals arbejdsvejledning gengiver SBi-anvisning 224 med 45 mm for fast undertag og 70 mm for banevarer eller fleksible plader. Phønix Tag Materialers monteringsvejledning for selvbærende undertage skriver mindst 70 mm mellem isolering og undertag. Tallene for det faste undertag er altså ikke ens hos kilderne, mens de 70 mm for den hængende dug går igen. Oven på undertaget skal der uanset type afstandslister på mindst 25 mm.

Det, dugen ikke kan

Et letundertag bærer ingenting og er ikke trædesikkert. Bolius nævner desuden, at en spærafstand over en meter kan gøre dugen slap. Dertil kommer telteffekt, hvor vand løber gennem materialet der, hvor det rører træ eller mineraluld. DUKO kræver dokumenteret fravær af telteffekt for at klassificere et materiale, og prøvningen sker både i frisk tilstand og efter kunstig ældning, fordi nogle materialer først får telteffekt efter noget tids brug. Et uklassificeret produkt er ikke afprøvet for det. DUKO skriver også, at der kan trænge regn gennem et undertag uden tagdækning over, ved sømhuller eller mellem banernes overlæg, så dugen ikke uden videre kan bruges som interimsafdækning.

Det skal du være opmærksom på

  • Reparation af et undertag kræver ofte, at hele tagbeklædningen tages af, og DUKO skriver direkte, at det derfor bliver unødvendigt dyrt at udbedre skader. Den besparelse, dugen giver ved oplægningen, siger intet om, hvad en fejl kommer til at koste senere.
  • På fredede bygninger giver Slots- og Kulturstyrelsen som udgangspunkt ikke tilladelse til undertag af banevarer eller gipsplader, med den begrundelse at erfaringerne med dug viser, at den ikke har de byggetekniske egenskaber, der skal til for at sikre en tæt tagflade på lang sigt. Styrelsen kan til gengæld yde støtte til fast undertag af brædder og pap. Kilderne er altså ikke uenige om, at dugen er billigere, men om hvad den holder til.
  • Bolius og Slots- og Kulturstyrelsen anfører begge, at dugen har kortere holdbarhed end det faste undertag, men ingen af dem knytter det til et årstal, man kan regne med. Et tilbud, der lover en bestemt levetid for et letundertag, lover mere, end kilderne dækker.

Se også

  • banevareundertag. Det byggetekniske navn på det, dagligsproget kalder et letundertag.
  • fast undertag. Modstykket med brædder eller plader under pappen.
  • DUKO. Ordningen bag klassebogstaverne H, MH, ML og L.
  • diffusionsåbent undertag. Forudsætningen for, at dugen må ligge direkte på isoleringen.
  • telteffekt. Den utæthed, der opstår, hvor dugen rører et andet materiale.
  • afstandsliste. Listen på mindst 25 mm, der holder dugen nede og lægterne fri.
  • blafring af undertag. Den skade, en for slap dug giver i blæst.

Kilder