Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Undertag Tagpap og membraner Flade tage Værktøj og udførelse

strimling

Også kaldet tagpapstrimmel, strimmel, inddækning af afstandslister

Strimling er den arbejdsgang, hvor en samling tætnes med en strimmel tagpap, der klæbes eller svejses fast oven på det, den skal dække. Ordet bruges både om samlingerne mellem tagelementer, om inddækning af afstandslister på et fast undertag og om tætning af undertaget ved kip og grat. Strimlen er ikke pynt. Den er selve tætningen det sted, hvor to plader, to elementer eller to flader støder sammen, og hvor sømmene sidder.

Hvor der strimles

På faste undertage af krydsfiner på tagelementer er første lag tagpap svejst på i fabrikken, og samlingerne strimles på pladsen. PTM-anvisning 11 om faste undertage angiver en strimmelbredde over endeoverlæg på 200 mm plus bredden af et eventuelt tilpasningsstykke mellem tagkassetterne, og mindst 250 mm ved sideoverlæg. Strimlen svejses til tagpapoverfladen, men friholdes over samlingen, så den kan optage bevægelse. Her er anvisningens tekst og tegning ikke ens. Teksten skriver, at der i alle tilfælde friholdes mindst 50 mm over samlingen, mens figuren for endesamling med tilpasningsstykke viser en frilægning på mindst 100 mm med 100 mm svejsning i hver side. Figuren for sideoverlæg viser 100 plus 50 plus 100 mm inden for de 250 mm. Bruges PTM DuraFlex til strimlingen, kan frilægningen udelades helt. Anvisningen tilføjer tørt, at der skal udvises stor omhu, hvor strimlerne krydser hinanden.

Ved kip lukkes undertaget ved, at de to underlagsflader stødes mod en affaset planke mellem spærene, og samlingen tætnes med en klæbet eller svejst tagpapstrimmel, før rygningsplanken monteres. Ved grat sker det samme mod en affaset gratplanke, hvor PTM-anvisningen om undertage beskriver strimlen som koldklæbet. Også afvandingslister af uimprægneret træ ved større gennemføringer inddækkes ved strimling med tagpap.

Afstandslisterne er det andet sted, ordet bruges

Når afstandslisterne sømmes gennem undertaget, går fastgørelserne gennem det vandtætte lag. Derfor skal listerne inddækkes, og den inddækning kalder både Phønix Tag Materialer og Icopal for strimling. De to producenter sætter grænsen det samme sted. Icopals arbejdsvejledning skriver, at afstandslisterne skal inddækkes ved taghældninger under 11 grader eller ved åbne tagdækninger under 25 graders taghældning, og PTM's tabel for tagelementer kræver inddækning af afstandslister ved åben tagdækning under 25 grader og ved al tagdækning under 11,1 grader.

Til gengæld er tallene forskellige, fordi systemerne er det. Icopal foreskriver en 330 mm strimmel af Icopal Base 500 PG, der fuldsvejses til underlaget, mens PTM nøjes med at skrive, at strimler over afstandslister svejses, og henviser til produkttypen i den enkelte tabel. Strimling er altså en systemdetalje, ikke et frit mål, og producentens egen vejledning er den, der gælder for det system, der er købt.

Klæbet eller svejst

Strimlen kan enten koldklæbes eller svejses, og valget hænger sammen med underlaget og med brandrisikoen. PTM skriver, at der ved renovering på eksisterende bræddeunderlag anvendes koldklæbning, selvklæbende overlæg eller en anden metode, der ikke indebærer brandmæssig risiko. På tagelementer med svejsepap er strimlen svejst. Fælles for begge er kravet om, at alle søm og klammer skal være skjult af overlæg, som klæbes eller svejses, så undertaget udgør et tæt lag.

Det skal du være opmærksom på

  • Frilægningen er med vilje. Det stykke midt over samlingen, hvor strimlen ikke er svejst fast, er ikke sjusk, men det, der lader elementerne arbejde uden at rive tætningen op. En strimmel, der er fuldsvejst hele vejen, følger ikke nødvendigvis anvisningen.
  • Strimling ses ikke, når taget er lagt. Arbejdet ligger under afstandslister, lægter og tagsten, og det kan derfor ikke kontrolleres bagefter uden at pille taget af. Skal det fotograferes, skal det ske, mens undertaget ligger frit.
  • Ordet dækker to forskellige ting i samme tilbud. Strimling af elementsamlinger og strimling af afstandslister er to arbejdsgange med hver sin bredde og hver sin begrundelse, og en tilbudslinje med ordet strimling siger ikke i sig selv hvilken.

Se også

  • afstandsliste. Listen, der skal inddækkes ved lave hældninger og åbne tagdækninger.
  • fast undertag. Undertagstypen, hvor strimling er den bærende tætningsmetode.
  • overlæg. Den anden måde at tætte en samling på, hvor banerne selv dækker hinanden.
  • svejsning. Den ene af de to måder, strimlen fastgøres på.
  • koldklæbning. Den anden, som bruges hvor varme ikke må bruges.
  • grat. Stedet, hvor undertaget lukkes med en koldklæbet strimmel mod gratplanken.

Kilder