Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Faggrupper og roller

arkitekt

Også kaldet arkitektvirksomhed

En arkitekt er den rådgiver, der omsætter bygherrens ønsker til tegninger og beskrivelser. I en tagsag betyder det valg af tagdækning, udformning af kviste og tagvinduer, tegning af tagfod, skotrender og gennemføringer, og som regel også ansøgning til myndighederne, udbudsmateriale og tilsyn på pladsen. Arkitekt er ikke en beskyttet titel i Danmark. Det er derimod foreningsbetegnelsen arkitekt MAA.

Hvad arkitekten laver på et tag

Arkitektens arbejde starter oftest som en skitse, der bruges til at tale sig frem til, hvad taget skal kunne, og hvordan det skal se ud. Bolius beskriver arkitekten som en af de rådgivere, der typisk kobles på først, og som arbejder med formgivning, funktion og æstetik og i et vist omfang også med husets konstruktioner. De egentlige beregninger af bæreevne, fugt og energi hører til hos den rådgivende ingeniør, og arbejdstegninger og udbudsmateriale laves lige så ofte af en bygningskonstruktør. Grænsen mellem de tre er ikke fastlagt af nogen regel. Den aftales fra sag til sag.

Selve ydelserne beskrives i praksis efter Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Landskab 2018, som Foreningen af Rådgivende Ingeniører har udarbejdet sammen med Danske Arkitektvirksomheder. Den deler forløbet op i faser og adskiller udbudsprojekt fra udførelsesprojekt. Aftalen om, hvilke af faserne arkitekten faktisk skal levere, hører til i rådgivningsaftalen, og indgås den efter ABR 18, skal ydelser, honorar, økonomisk ramme og tidsplan aftales punkt for punkt.

At en detalje er tegnet, er ikke en formsag. Slots- og Kulturstyrelsen kræver i sine faglige retningslinjer for tegltage på fredede bygninger, at ansøgningen om tagomlægning indeholder principsnit i tagfod og i eventuelle kviste, skorstene, tagvinduer og andre gennemskæringer i mål 1:10, hvis der etableres undertag, eller det eksisterende undertag skiftes. Det er præcis den type tegning, en arkitekt eller konstruktør laver, og den bliver i praksis også bygherrens bedste værn mod, at tagfoden bliver løst på pladsen efter hukommelsen.

En titel uden lovbeskyttelse

Arkitekt står ikke på Uddannelses- og Forskningsstyrelsens oversigt over lovregulerede erhverv i Danmark. Under branchen byggeri og anlæg står derimod certificeret statiker, certificeret brandrådgiver, beskikket bygningssagkyndig, asbestnedrivning, stilladsopstiller og sikkerhedskoordinator på byggepladser. Enhver må altså kalde sig arkitekt, mens man ikke må kalde sig certificeret statiker uden certifikat.

Arkitektforeningen skriver det selv rent ud, at alle i princippet har ret til at kalde sig arkitekt her i landet, i modsætning til de fleste andre lande, og at MAA, som betyder medlem af Akademisk Arkitektforening, kun må bruges af foreningens medlemmer. Beskyttelsen af MAA ligger altså hos foreningen og ikke i lovgivningen. Bolius og Danske BoligArkitekter siger det samme om titlen, og de bruger det som argument for at bede om dokumentation for uddannelsen, før man skriver under.

Modsætningen er værd at kende. Arkitekt er et af de syv erhverv, hvor EU efter direktiv 2005/36/EF anerkender uddannelsen automatisk på tværs af landene, sammen med blandt andre læger og dyrlæger. Danmark harmoniserer altså uddannelsen med resten af EU uden at regulere titlen herhjemme.

Det skal du være opmærksom på

  • Fordi titlen er fri, siger ordet arkitekt i sig selv intet om uddannelse eller forsikring. Spørg til uddannelsesstedet, til MAA-medlemskab og til professionel ansvarsforsikring, og bed om at se den. Danske BoligArkitekter stiller desuden krav om, at medlemmerne er uvildige og ikke har andre økonomiske interesser i byggeriet end deres eget honorar. Ingen regel forhindrer derimod, at en tagentreprenør har en medarbejder med titlen arkitekt med i tilbuddet.
  • Slots- og Kulturstyrelsen kræver ikke, at en ansøgning om tagarbejde på en fredet bygning er lavet af en rådgiver. For stråtage skriver styrelsen direkte, at tegninger som udgangspunkt ikke er nødvendige, mens en skriftlig redegørelse for lægtning, fastgørelse, mønning og afslutninger er det. Branchens ofte gentagne påstand om, at fredede bygninger kræver arkitekt, står ikke i styrelsens retningslinjer.
  • ABR 18 er skrevet til aftaler, hvor bygherren ikke er forbruger. Som privat husejer falder du uden for, og det er værd at få skrevet ind, hvad der så gælder, i stedet for at lade aftalen henvise til et vilkårssæt, der ikke passer på situationen.

Se også

  • rådgivende ingeniør. Den rådgiver, der laver beregningerne på bæreevne, fugt og energi, som arkitekten ikke selv leverer.
  • bygningskonstruktør. Laver ofte de arbejdstegninger og det udbudsmateriale, der følger efter arkitektens skitser.
  • bygherrerådgiver. Rollen, hvor rådgiveren i stedet varetager bygherrens interesser over for entreprenøren.
  • ABR 18. Det aftalesæt, en rådgivningsaftale med en arkitekt normalt henviser til.
  • tilladelse til bygningsarbejde på fredet bygning. Sagstypen, hvor kravene til tegninger og beskrivelser er skarpest.
  • undertag. Den del af tagsagen, hvor manglende detaljetegning oftest bliver dyr.

Kilder