Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Faggrupper og roller

skuemester

Også kaldet censor ved svendeprøve

En skuemester er en erfaren fagperson, der bedømmer lærlinges svendeprøve. Ved tagdækkerens svendeprøve deltager to skuemestre, én udpeget af arbejdsgiversiden og én af arbejdstagersiden, sammen med skolens faglærer, der er eksaminator. De tre giver hver sin karakter, og skuemestrene skriver under på svendebrevet. En skuemester bedømmer altså lærlinge, ikke færdige tage hos kunder.

Hvem der udpeger skuemestrene

For tagdækkere er det Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget, der beskikker og afbeskikker skuemestre efter indstilling fra de to organisationer med sæde i udvalget, DI og 3F. Udvalgets vejledning fra oktober 2024 stiller som kriterium, at skuemesteren så vidt muligt selv skal være uddannet tagdækker, og ellers have kvalifikationer inden for fagets arbejdsområde. Skuemesteren skal være beskæftiget i branchen og holde sig ajour, og hvervet ophører, hvis tilknytningen til området ophører. Som hovedregel skal en ny skuemester have været med som observatør, kaldet føl, én gang inden det første selvstændige virke. Sekretariatsarbejdet ligger hos Byggeriets Uddannelser, der også udbetaler honoraret. Honorarskemaet skal være fællesudvalget i hænde senest tre måneder efter svendeprøven, ellers bortfalder honoraret.

Skuemesteren må ikke bedømme en lærling, som er nærtstående, og heller ikke en lærling, hvis skuemesteren er læremester eller ansat i samme virksomhed. Den erhvervsrettede eksamensbekendtgørelse siger tilsvarende, at censorerne ikke må være ansat ved skolen eller lærlingens oplæringssted eller være lærlingens arbejdsgiver.

Sådan bedømmes tagdækkerens svendeprøve

Bedømmelsen foretages af de to skuemestre plus én faglærer udpeget af skolen. Hver af de tre giver en karakter, og prøvens karakter er gennemsnittet af de tre, afrundet til nærmeste karakter på skalaen. Ligger gennemsnittet præcis midt imellem to karakterer, afgøres retningen af skuemestrene, for der rundes op, hvis det var dem, der gav den højeste karakter, og ellers ned. Svendeprøven består af en mundtlig prøve på grundlag af en caseopgave og to praktiske delprøver, og hver delprøve skal bestås for sig.

Fagligt lægger vejledningen vægt på, at opgaven skal være udført, vandtæt og i en kvalitet, der kunne afleveres til en kunde, inden for tidsrammen. Bedømmelsen af det praktiske arbejde sker inden for rammerne tagmembraner, blikarbejde, inddækninger, sømning, lister, planker, dampspærre og isolering. Skuemestrene bliver enige om, hvor der skal måles, og der skal foretages mindst fem opskæringer i arbejdet. Er de i tvivl om udførelsen, skal der skæres flere steder op. Vejledningen slår samtidig fast, at enhver tvivl skal komme lærlingen til gode, og at det ikke må gå ud over lærlingen, hvis skolens materialer er fejlbehæftede. Skuemestrene skal føre egne notater om præstation og karakterfastsættelse og gemme dem, indtil klagefristen på to uger efter prøven er udløbet.

Censor eller skuemester

Ordene bruges om hinanden, men ikke af de samme afsendere. Den erhvervsrettede eksamensbekendtgørelse skriver censorer og sætter skuemestre i parentes efter, når det handler om svendeprøver. Uddannelsesbekendtgørelsen for tagdækkere bruger ingen af delene og henviser prøvens tilrettelæggelse til uddannelsesordningen. Det faglige fællesudvalg og Byggeriets Uddannelser skriver konsekvent skuemester, mens Industriens Uddannelser, der dækker blandt andet vvs og smedefag, skriver censor og skuemester som ét udtryk med skråstreg. På tagområdet er skuemester det ord, faget selv bruger, også for tækkemænd og tømrere, hvor de to skuemestre ligeledes repræsenterer DI og 3F.

Det skal du være opmærksom på

  • En skuemester har ingen rolle uden for skolen. Han fører ikke tilsyn med tagarbejde hos kunder, laver ikke syn og skøn og godkender ikke virksomheder. Møder du ordet i en salgstekst om et firmas kvalitet, siger det kun, at en medarbejder er udpeget af sin organisation til at bedømme lærlinge.
  • Reglerne om tilstedeværelse trækker i hver sin retning. Eksamensbekendtgørelsen siger som udgangspunkt, at censorerne skal være til stede under hele en praktisk prøve, men tilføjer et forbehold for reglerne om den enkelte uddannelse. Tagdækkervejledningen bruger det forbehold og fastslår, at skuemestrene ikke er til stede under selve udførelsen af projektopgaven, men først ved bedømmelsen. Faglæreren er derimod til stede under hele det praktiske forløb.
  • Svendebrevet dokumenterer, at en tagdækker er faglært, men det er ikke et krav for at lægge tag. Tagdækning er ikke omfattet af en autorisationsordning som el og kloak, så en virksomhed uden svende med svendebrev kan lovligt udføre arbejdet.

Se også

  • tagdækker. Faget, hvis lærlinge skuemestrene bedømmer.
  • tækkemand. Stråtagsfaget, der også har to skuemestre fra DI og 3F.
  • tømrer. Det andet store tagfag med egen svendeprøve og egne skuemestre.
  • byggesagkyndig. Den rolle, husejere ofte forveksler skuemesteren med.
  • syn og skøn. Den formelle vurdering af udført arbejde, som skuemestre netop ikke laver.
  • tilsyn. Kontrollen med arbejdet på byggepladsen, ikke med lærlingen til prøve.

Kilder