Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Faggrupper og roller

bygningskonstruktør

Også kaldet konstruktør

En bygningskonstruktør er en byggeteknisk rådgiver, der er uddannet til at projektere, beskrive og styre byggeri. På en tagsag er det typisk konstruktøren, der vælger opbygningen, tegner detaljerne, skriver udbudsmaterialet og fører tilsyn med arbejdet. Uddannelsen er en professionsbachelor på et erhvervsakademi, og i daglig tale kaldes personen bare konstruktøren.

Hvad konstruktøren laver på en tagsag

Bolius beskriver bygningskonstruktørens rolle som den, der udarbejder udbudsmateriale, altså udvælger og udformer konkrete bygningsdele, konstruktioner og materialer, laver arbejdstegninger og beskriver byggeriet. Uddannelsens egen studieordning er bredere formuleret. Formålet er ifølge studieordningen at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, lede og varetage teknisk og administrativt arbejde inden for projektering og udførelse af bygge- og anlægsopgaver. Forskellen er værd at kende, når man læser et tilbud. Nogle konstruktører leverer kun tegning og beskrivelse, andre tager også byggeledelse, tidsplan, økonomistyring og fagtilsyn.

På tagsager er det som regel detaljerne, konstruktøren betales for. Undertagets tilslutning ved skotrende og gennemføring, inddækning mod skorsten og kviste, ventilation af tagrummet og valget mellem opbygninger, der er dokumenterbare, er netop det, der ikke står i en håndværkers tilbud på fire linjer.

Hvor langt konstruktøren rækker i bygningsreglementet

Certificeringsordningen i BR18 sætter en skarp og ofte overset grænse. For at blive certificeret statiker i konstruktionsklasse 2 kræves uddannelse i byggetekniske forhold svarende til 180 ECTS-point, heraf 60 inden for design, analyse og projektering af bærende konstruktioner. Vejledningen skriver, at kravet kan opfyldes med en grunduddannelse som for eksempel bacheloringeniør eller bygningskonstruktør. For konstruktionsklasse 3 og 4 er kravet 210 ECTS-point, heraf 90 inden for bærende konstruktioner, og her skriver vejledningen, at minimum er en grunduddannelse som for eksempel diplomingeniør. Bygningskonstruktør nævnes ikke det sted.

På brandsiden er billedet et andet. For brandklasse 2 nævner vejledningen bacheloringeniør eller bygningskonstruktør, og for brandklasse 3 og 4 nævner den udtrykkeligt diplomingeniør eller bygningskonstruktør. En bygningskonstruktør kan altså gå længere op i brandklasserne end i konstruktionsklasserne.

For et almindeligt parcelhustag er diskussionen ofte teoretisk. BR18 § 489, stk. 3, nr. 3 undtager ombygninger og andre forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse fra indplacering i konstruktionsklasse, så længe arbejdet ikke medfører en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet.

Uddannelsen og titlen

Uddannelsen er nomineret til 210 ECTS-point og består af uddannelseselementer på 160 ECTS, praktik på 30 ECTS og et afsluttende bachelorprojekt på 20 ECTS. Den er indplaceret på niveau 6 i kvalifikationsrammen. Den færdiguddannede har ret til betegnelsen professionsbachelor i bygningskonstruktion, og den engelske titel er Bachelor of Architectural Technology and Construction Management. Adgang sker enten via en gymnasial eksamen med matematik på C-niveau eller via en relevant erhvervsuddannelse, for eksempel tømrer eller murer.

Uddannelsen er også en indgang til huseftersynsordningen. Huseftersynsbekendtgørelsen nævner bygningskonstruktøruddannelsen blandt de byggetekniske grunduddannelser, der kan give beskikkelse som bygningssagkyndig, men kun sammen med mindst fem års dokumenteret erhvervsmæssig erfaring inden for de sidste ti år med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, et optagelseskursus og en bestået optagelsesprøve. Beskikkelsen udløber efter tre år.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet bygningskonstruktør er ikke knyttet til et autorisationsregister, sådan som el, vvs og kloak er. Det, uddannelsen giver ret til, er betegnelsen professionsbachelor i bygningskonstruktion. Skal der bruges en certificeret statiker eller brandrådgiver, kan personen slås op i Social- og Boligstyrelsens register.
  • En bygningskonstruktør er ikke automatisk certificeret statiker. Selvom uddannelsen er på 210 ECTS i alt, er det de 90 ECTS inden for bærende konstruktioner, der afgør adgangen til konstruktionsklasse 3 og 4.
  • Konstruktøren kan sidde både hos bygherrens rådgiver og hos tagentreprenøren. Det er to forskellige roller, og entreprenørens egen konstruktør varetager entreprenørens interesser i sagen.

Se også

  • arkitekt. Den anden klassiske projekterende, med vægt på formgivning frem for udførelse.
  • rådgivende ingeniør. Overtager, når de bærende konstruktioner skal beregnes i de høje klasser.
  • certificeret statiker. Den certificering, konstruktøren kan opnå til konstruktionsklasse 2.
  • konstruktionsklasse. Afgør, hvornår der overhovedet skal en certificeret person på sagen.
  • byggeleder. Den rolle, konstruktøren ofte varetager i udførelsesfasen.
  • byggesagkyndig. Beskikket rolle i huseftersynsordningen, som konstruktøruddannelsen giver adgang til.

Kilder