Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Faggrupper og roller

rådgivende ingeniør

Også kaldet bygningsingeniør

En rådgivende ingeniør er den byggetekniske rådgiver, der beregner og dokumenterer. På en tagsag er det typisk ingeniøren, der efterviser, om spærene kan bære en tungere tagdækning, om taget er stabiliseret mod vind, og hvad efterisoleringen betyder for fugten i konstruktionen. Ordet dækker både en person og en virksomhed, og det er ikke en beskyttet titel. Det er derimod certificeringen som statiker.

Hvad ingeniøren regner på i en tagsag

Bolius beskriver bygningsingeniøren som stærk i analyser, beregninger, planlægning, projektering, projektledelse, tilsyn og bygningsdrift, og deler faget op i specialer. Konstruktion, også kaldet statik, er det ene. El, vvs og ventilation er de andre, og ingeniører med speciale i jordbund og fundering kaldes geoteknikere. På et tag er det næsten altid konstruktionsingeniøren, der bliver hentet ind.

Den klassiske anledning er skift fra let til tung tagdækning. Bolius skriver det samme to steder. Det er sjældent et problem at gå fra et tungt tag til et let, men den anden vej kan spærene, og i få tilfælde også murene, skulle forstærkes. Man kan derfor ikke uden videre lægge tagsten på et hus med bølgeplader af fibercement. Bolius' anbefaling er at søge rådgivning hos en ingeniør, der kan beregne, om de eksisterende spær holder, og om nogle spær skal afstives af hensyn til stabiliteten. Samme overvejelse melder sig, når der kommer solceller eller solvarme på taget, eller når loftrummet inddrages til beboelse.

Ordet står ikke i bygningsreglementet

Bygningsreglementet knytter ikke pligter til betegnelsen rådgivende ingeniør. Det taler om ansøgeren, om den projekterende og om de certificerede statikere og brandrådgivere. Uddannelses- og Forskningsstyrelsens oversigt over lovregulerede erhverv nævner under byggeri og anlæg blandt andet certificeret statiker, certificeret brandrådgiver, beskikket bygningssagkyndig og asbestnedrivning. Ingeniør står ikke på listen, hverken under byggeri og anlæg eller under teknik i øvrigt. Enhver må altså kalde sig rådgivende ingeniør, mens ingen må kalde sig certificeret statiker uden certifikat.

For et parcelhustag er den skelnen mindre teoretisk, end den lyder. BR18 § 489, stk. 3, nr. 3 undtager ombygninger og andre forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse fra indplacering i konstruktionsklasse, når der hverken sker væsentlig anvendelsesændring eller udvidelse af etagearealet. Starterklæring, sluterklæring og statisk dokumentation kræves efter § 496 kun i konstruktionsklasse 2 til 4. Læg dertil, at selve tagudskiftningen som regel kan udføres uden byggetilladelse. Resultatet er, at ingen myndighed ser efter, om spærene kan bære det nye tegltag. Kravene i reglementets kapitel 15 til bæreevne og stabilitet gælder alligevel, og ansvaret ligger hos ejeren.

Virksomheden, uvildigheden og forsikringen

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er brancheforening for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, stiftet i 1904, med omkring 250 medlemsvirksomheder. Optagelse forudsætter blandt andet, at rådgivning er hovedaktiviteten, at virksomheden har tegnet professionel rådgiveransvarsforsikring, at mindst halvdelen af ledelsen har en relevant videregående uddannelse og mindst to års erfaring som projektleder eller lignende, og at kunden straks orienteres om forhold, der i en konkret sag kan have betydning for rådgivningens uvildighed. Medlemskabet siger altså noget, ordet alene siger ikke noget.

Det skal du være opmærksom på

  • En ingeniør kan sidde begge steder i sagen. Regner entreprenørens egen ingeniør på spærene, er beregningen ikke uvildig i den forstand, FRI bruger ordet. Bed om at se ansvarsforsikringen, uanset hvem der leverer beregningen.
  • Et tilbud på «statiske beregninger» er ikke det samme som statisk dokumentation efter bygningsreglementets kapitel 28. Skal huset senere sælges eller sagen dokumenteres over for kommunen, er det værd at aftale på forhånd, hvad der afleveres på papir.
  • Bolius kalder det en god idé at hente en ingeniør ind ved skift til tungere tagdækning, ikke et krav. Flere kommercielle sider omtaler det som et lovkrav. Kravet i reglementet gælder konstruktionen, ikke hvem der regner på den, og ved et parcelhustag er der ingen, der kontrollerer det.

Se også

  • certificeret statiker. Den certificering, der modsat titlen er lovreguleret og kan slås op i et register.
  • konstruktionsklasse. Afgør, hvornår der overhovedet skal en certificeret person på sagen.
  • statisk dokumentation. Det, der skal afleveres i konstruktionsklasse 2 til 4.
  • bygningskonstruktør. Den anden byggetekniske rådgiver, som ofte laver tegninger og udbudsmateriale på tagsagen.
  • ABR 18. Det aftalesæt, en rådgivningsaftale med en ingeniør normalt henviser til.
  • byggearbejde uden byggetilladelse. Grunden til, at ingen myndighed ser tagsagen igennem.
  • snelast. En af de laster, beregningen på spærene skal tage højde for.

Kilder