Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Faggrupper og roller

entreprenør

Også kaldet entreprenørvirksomhed

En entreprenør er den virksomhed, der over for bygherren har påtaget sig at udføre et byggearbejde. Ordet siger noget om, hvilken rolle virksomheden har i aftalen, og ikke noget om, hvilket fag den er uddannet i. På en tagsag er entreprenøren derfor lige så ofte en tømrermester eller et tagdækkerfirma som et egentligt entreprenørfirma.

Rollen er relativ og skifter med aftalen

I AB 18 er ordet defineret i forhold til modparten. § 2 fastslår, at man ved leverancer forstår bygherren som køberen og entreprenøren som sælgeren, og at man ved underentrepriseforhold forstår bygherren som entreprenøren og entreprenøren som underentreprenøren. Den samme virksomhed er altså entreprenør over for husejeren og bygherre over for den blikkenslager, den selv hyrer til inddækningerne.

Hvad entreprenøren har påtaget sig, følger af entrepriseformen. Bolius beskriver tre former, nemlig fagentreprise, hovedentreprise og totalentreprise. DI Byggeri opererer med flere og har også storentreprise med, hvor bygherren aftaler med flere entreprenører, der hver dækker udførelsen inden for flere beslægtede fag. Inddelingen er altså ikke fast, og det er værd at spørge om, hvad der konkret ligger i tilbuddet, frem for at stole på ordet alene. Fælles for hovedentreprise og totalentreprise er, at bygherren kun har én aftalepart. Ved totalentreprise har entreprenøren efter AB-Forbruger § 6 påtaget sig den væsentligste del af både projekteringen og udførelsen.

Uanset form skal arbejdet efter AB 18 § 12 udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt og efter bygherrens anvisninger, og entreprenøren skal kvalitetssikre sine ydelser.

Husejeren og den professionelle bygherre står ikke på samme regelsæt

AB 18 er efter § 1 skrevet til aftaler, hvor bygherren ikke er forbruger, og betingelserne gælder kun, når parterne har vedtaget dem. Er du privat husejer, er modstykket AB-Forbruger, der efter § 1 dækker byggearbejder over 3.000 kr., medmindre der er aftalt andet skriftligt. AB-Forbruger trådte i kraft i 2010 og blev revideret i 2012, og den var ikke en del af den revision, der førte til AB 18, ABR 18 og ABT 18.

Forskellen er ikke kun formel. Efter AB 18 § 8 skal entreprenøren oplyse bygherren om, hvem underentreprenøren er, inden vedkommende går i gang, og bygherren kan i visse tilfælde nægte at godkende. AB-Forbruger § 7 giver entreprenøren ret til at overlade arbejdet til andre, når det er sædvanligt eller naturligt, uden en tilsvarende oplysningspligt. Til gengæld kan forbrugeren efter § 47 gå direkte efter underentreprenøren, hvis kravet ikke kan gennemføres mod entreprenøren, for eksempel ved konkurs.

Det skal du være opmærksom på

  • Entreprenør er ikke en beskyttet titel. Bolius skriver, at alle kan kalde sig tømrer, snedker eller entreprenør uden svendebrev, og at kun el, vvs og kloak kræver autorisation. På tage er undtagelsen asbest, hvor nedrivning kræver autoriseret virksomhed.
  • I daglig tale bruger mange ordet snævert om firmaer, der laver jord- og betonarbejde, fundering og nedrivning. Juridisk er det aftalerollen, der afgør sagen, og den forskel skaber misforståelser, når et tilbud skal læses.
  • Byggeriets Ankenævn behandler kun klager over den virksomhed, du selv har lavet aftale med. Det koster 400 kr. at starte en sag, og nævnet tager ikke sager om nyopførelse, hvor entreprisesummen overstiger 1 mio. kr. inkl. moms.

Se også

  • bygherre. Modparten i aftalen, altså den der bestiller og betaler.
  • underentreprenoer. Den entreprenøren selv hyrer til en del af arbejdet.
  • hovedentreprise. Formen hvor én entreprenør styrer hele udførelsen.
  • ab-18. Standardvilkårene mellem professionelle parter, hvor ordet er defineret.
  • entreprisekontrakt. Den skriftlige aftale, der afgør hvad entreprenøren har påtaget sig.
  • direkte-aftalepart. Grunden til at klagevejen følger aftalen og ikke faget.

Kilder