Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Faggrupper og roller

bygherre

Også kaldet bygherren, ejer

Bygherre er den, der bestiller og betaler for, at et bygge- eller anlægsarbejde bliver projekteret og udført, og som derfor bærer det overordnede ansvar for det. En privat husejer, der får skiftet tag, er bygherre i lovens forstand, uanset om vedkommende tænker over det, eller om det kun er ét fag og få dages arbejde. Bygherren er ikke det samme som entreprenøren, der udfører arbejdet, og hvor meget bygherren selv skal styre undervejs, afhænger af hvilken entrepriseform der er valgt.

Hvem der er bygherre

Bygherrens pligter, den arbejdsmiljøretlige bekendtgørelse om emnet, definerer det i § 2 som "den fysiske eller juridiske person for hvis regning, der udføres et bygge- og anlægsarbejde". Arbejdstilsynet formulerer det samme på almindeligt sprog: du er bygherre, hvis du betaler for, at et bygge- og anlægsarbejde bliver projekteret og udført, og det gælder både, når bygherren er en enkeltperson eller enkeltmandsvirksomhed, et selskab, en offentlig institution eller en forening. Selv en entreprenørvirksomhed, der for egen regning opfører en bygning med salg for øje, regnes efter Arbejdstilsynets definition som bygherre for sit eget projekt, uanset om en kommende køber eller lejer undervejs har stillet krav til byggeriet. Bygherren er dermed en anden part end entreprenøren, der udfører arbejdet, og en anden part end en bygherrerådgiver, som bygherren kan hyre til at varetage sine interesser over for entreprenøren.

Bygherrens rolle afhænger af entrepriseformen

Hvor tæt bygherren selv skal styre byggeriet, afhænger af hvilken entrepriseform der er aftalt. Bolius skelner mellem tre former: ved en fagentreprise indgår bygherren aftale direkte med hver fagentreprenør og skal selv, eller gennem en rådgiver, koordinere mellem dem og løse eventuelle konflikter undervejs. Ved en hovedentreprise indgår bygherren kun aftale med én hovedentreprenør, som selv står for tidsplan, underentreprenører og den daglige ledelse. Ved en totalentreprise overlader bygherren både projektering og udførelse til én totalentreprenør og skal reelt kun skrive under på aftalen. Samme skel går igen i, hvilket aftalesæt der bruges: er bygherren en professionel part, bruges typisk AB 18, mens en privat bygherre normalt får sit tagarbejde udført efter AB Forbruger. Se opslagene om de to standarder for forskellene i aflevering, mangler og hvordan en tvist afgøres.

Ansvaret over for myndighederne bliver hos bygherren

Uanset entrepriseform er det bygherren, der som ejer bærer det offentligretlige ansvar for, at ejendommen er lovlig. Eksempelsamlingen til bygningsreglementet skriver, at det efter byggelovens § 17, stk. 1, er den til enhver tid værende ejer, der er ansvarlig for, at bygningen er lovlig, og at kommunen som bygningsmyndighed kan påbyde ejeren at rette op på ulovlige forhold. Kilden nævner tagrenovering direkte som eksempel: er en lovpligtig efterisolering i forbindelse med en tagrenovering ikke gennemført, kan kommunen drage bygningsejeren til ansvar for, at den bliver udført, uanset hvem der stod for selve arbejdet. Samme kilde skriver dog også, at når en boligejer indgår kontrakt med en håndværker om et konkret arbejde, er det håndværkeren, der er ansvarlig for, at det udførte arbejde lever op til kravene og reglerne. De to ansvar ligger dermed på hvert sit niveau: bygherren hæfter over for kommunen for, at bygningen samlet set er lovlig, mens håndværkeren hæfter for, at netop hans del af arbejdet er udført korrekt. Bolius formulerer bygherrens del skarpt: det er dig, der som bygherre og boligejer er ansvarlig for, at forholdene på din ejendom er lovlige, og at love og regler er overholdt. For en professionel bygherre går ansvaret videre, for eksempelsamlingen skriver, at den professionelle bygherre er erstatningsansvarlig, hvis han er skyld i, at byggeriet ikke er udført i overensstemmelse med bygningsreglementet.

Arbejdsmiljøpligterne følger med rollen

Ud over det byggeretlige ansvar har bygherren en selvstændig række arbejdsmiljøpligter efter bygherrens pligter, blandt andet om at udpege en arbejdsmiljøkoordinator, når flere firmaer skal arbejde på pladsen samtidig. Pligterne rammer også private husejere og bliver relevante allerede ved et almindeligt parcelhustag, hvis for eksempel et stilladsfirma og et tagfirma er på taget samme dag. De konkrete krav til koordinator, sikkerhedsmøder og plan for sikkerhed og sundhed står under byggeplads.

Det skal du være opmærksom på

  • Ansvaret for, at ejendommen er lovlig, forsvinder ikke, selv om du hyrer en totalentreprenør til hele opgaven. Kommer der et påbud fra kommunen, for eksempel om manglende lovpligtig efterisolering ved en tagrenovering, er det dig som ejer, ikke entreprenøren, påbuddet rettes mod.
  • To firmaer på taget samme dag, for eksempel et stilladsfirma og et tagfirma, udløser krav om at du som bygherre udpeger en arbejdsmiljøkoordinator, også ved et almindeligt parcelhus. Kravet nævnes sjældent i et tilbud til en privat husejer.
  • Tjek hvilket aftalesæt tilbuddet henviser til. Er du privat bygherre, og der står AB 18 i stedet for AB Forbruger, kan det skyldes en fejl, eller at den reelle bygherre i papirerne er en forening og ikke dig selv.

Se også

  • entreprenør. Modparten, der udfører det arbejde, bygherren bestiller og betaler.
  • bygherrerådgiver. Rådgiveren, bygherren kan hyre til at varetage sine interesser over for entreprenøren.
  • AB 18. Aftalesættet mellem professionelle parter, som en professionel bygherre typisk bruger.
  • AB Forbruger. Aftalesættet, en privat bygherre normalt får sit tagarbejde udført efter i stedet.
  • byggeplads. Hvor bygherrens arbejdsmiljøpligter, blandt andet om koordinator og sikkerhedsmøder, er beskrevet i detaljer.
  • efterisolering. Det, kommunen kan drage bygningsejeren til ansvar for, hvis det er lovpligtigt og udelades ved en tagrenovering.

Kilder