Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Faggrupper og roller

murer

Også kaldet murersvend

Mureren er den håndværker, der arbejder i sten, mørtel og puds. På taget er det tegltagstenene, rygningen og graten lagt i mørtel, understrygningen og forskellingen, de murede inddækninger ved skorsten og brandkam samt selve skorstenen. Tagarbejde er ikke en sidebeskæftigelse for faget, men et af de områder, svendeprøven bedømmes på.

Tagarbejdet står i uddannelsens egne regler

Erhvervsuddannelsen til murer er reguleret af bekendtgørelse nr. 154 af 22. januar 2026, der trådte i kraft 1. august 2026 og afløste bekendtgørelse nr. 162 af 4. februar 2025. Uddannelsen varer fra 3 år og 11 måneder til 5 år, den har kun ét speciale, nemlig murer, og den afsluttes med en svendeprøve og et svendebrev udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer, Stenhugger og Stukkaturfaget. Formålet er formuleret bredt som opmuring, pudsning, flisearbejde, vedligeholdelse og renovering.

Den ophævede bekendtgørelse fra 2025 er mere konkret om taget, fordi den stadig havde kompetencemålene stående i selve teksten. Mål nummer 27 lød, at lærlingen kan udføre tagarbejde med tegl og betonprodukter ved nybyggeri, renovering og restaurering, og tagarbejde stod som et af syv bedømmelseskriterier ved den praktiske svendeprøve ved siden af murerteknik, fugeteknik, gulvteknik, pudseteknik, fliseteknik og arbejdsmiljø. Godskrivningsbilaget opererer tilsvarende med et selvstændigt tagfagområde. Med den nye bekendtgørelse er kompetencemålene flyttet ud i uddannelsesordningen, så listen ikke længere kan læses i Lovtidende.

Det mureren laver på et tag

Fagets egen anvisning hedder Tegl 36, Oplægning af tegltage. Den udgives af MURO, Murerfagets Oplysningsråd, kom første gang i 1956 og foreligger i 13. udgave fra marts 2021. Den beskriver lægteafstand, prøveoplægning, binding, understrygning med mørtel, rygninger, grater, forskelling og overstrygning samt afslutninger og inddækninger. Anvisningen er ikke en del af bygningsreglementet, men MURO gør selv opmærksom på, at leverandøren af tagstenene kan foreskrive, at Tegl 36 skal følges. Så bliver den bindende gennem leveranceaftalen i stedet for gennem loven.

På fredede bygninger er det ofte styrelsen, der bestemmer, at arbejdet bliver murerarbejde. Slots og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tegltage siger, at rygning og grater generelt skal lægges i mørtel, at inddækninger skal udføres som traditionelt for bygningen, typisk murede eller i bly, zink eller kobber, og at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til fleksible inddækninger. Ved den murede inddækning mures den tilstødende tagsten ind i siden på skorsten, brandkam eller kvist. Understrygning med kalkmørtel og fæhår og forskelling udefra hører til samme værktøjskasse.

Tegltagsten er murerarbejde efter overenskomsten

En faglig voldgift, som fagbladene omtalte i juli 2015, afgjorde, at oplægning af tegltagsten er murerarbejde og derfor skal udføres af murere og murerlærlinge. Sagen handlede om en tagdækkervirksomhed, der havde lagt 5.000 kvadratmeter tegltagsten, og Dansk Byggeri gjorde gældende, at arbejdet ikke længere var murerarbejde, når stenene blev bundet med beslag uden mørtel og bindingen blev udført af en anden person end den, der lagde stenene. Voldgiftsretten lagde vægt på, at overenskomstparterne i mange år havde været enige om, at oplægning af tegltagsten er murerarbejde, og at opdelingen af arbejdet ikke ændrede det.

Afgørelsen er en fortolkning af en overenskomst, ikke en lov. Den binder de virksomheder, der er dækket af overenskomsten, og der er en udvej. Kan virksomheden ikke skaffe murere inden for rimelig tid, kan andre fag udføre arbejdet, men det kræver, at virksomheden skriftligt har spurgt den lokale fagforening og fået bekræftet, at der ikke kan anvises murere. Byggemarkeder og tagfirmaer skriver sjældent noget om den grænse, og en husejer, der køber et tegltag af en tømrervirksomhed, bryder ikke selv nogen regel.

Det skal du være opmærksom på

  • Faggrænsen gælder tegltagsten, ikke alt på taget. Der findes særskilte aftaler om tværfagligt arbejde for blandt andet betontagsten og eternitskifer. Betontagsten og tegltagsten kan altså være omfattet af hver sin ordning, selv om de ligner hinanden på taget.
  • Der er ingen autorisation på murerarbejde. Autorisationsloven omfatter el, vvs og kloak, ikke murerfaget, så ingen kan miste retten til at mure. Til gengæld skal virksomheden være autoriseret for at nedrive asbestholdige materialer, og det gælder også, når det er et eternittag, der skal af, før mureren lægger et nyt tegltag.
  • Understrygning kan ikke altid udføres som oprindeligt. Slots og Kulturstyrelsen godkender som udgangspunkt kraftigere lægter end de oprindelige ved understrygning af tegltag netop af hensyn til arbejdsmiljølovgivningen. Fredningshensynet viger her for hensynet til den, der skal ligge på lægterne og arbejde over hovedhøjde.
  • Våd mørtel er stærkt basisk. Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i bygge og anlæg peger for murerfaget på hudkontakt med cement, mørtel og syre og på indånding af støv som de kemiske hovedrisici sammen med tunge løft, dårlige arbejdsstillinger og fald.

Se også

  • murerarbejde. Den post på tilbudslisten, der er murersvendens timer.
  • murerarbejdsmand. Medhjælperen i sjakket, der passer svendene op.
  • understrygning. Tætningen indefra med mørtel, som mureren udfører og vedligeholder.
  • mørtelrygning. Rygningen lagt i mørtel, kravet på de fleste fredede tegltage.
  • muret inddækning. Løsningen, hvor tagstenene mures ind i skorsten eller brandkam.
  • tømrer. Faget, der har tagkonstruktionen, lægterne og undertaget under stenene.

Kilder