Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Ovenlys og tagvinduer

redningsåbning

Også kaldet nødåbning

En redningsåbning er et vindue, en dør eller en lem i ydervæg eller tagflade, som personer kan give sig til kende igennem og reddes ud af ved brand, enten ved egen hjælp eller via redningsberedskabets stiger. I tagetager er det som regel et ovenlysvindue, der har rollen. Det afgørende er ikke vinduets karmmål, men det frie mål, når rammen står åben.

Reglen findes i to lag, og kun det ene er bindende

Bygningsreglementet stiller et funktionskrav. Efter BR18 § 97 skal brandmæssige enheder til personophold indrettes med redningsåbninger, medmindre et tilsvarende sikkerhedsniveau opnås på anden vis, og § 98 siger, at åbningerne skal udformes, så personer kan give sig til kende, så de kan bruges ved egen hjælp når underkanten er højst 2,0 m over terræn eller via stiger, og så de kan åbnes uden nøgle eller særligt udstyr. Der står ingen mål i selve reglementet.

Målene står i de præ-accepterede løsninger. Bilag 1a om fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse angiver, at redning kan lade sig gøre, når åbningen har en fri højde og bredde på tilsammen mindst 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Sidder underkanten højst 2,0 m over terræn, må højde og bredde i stedet hver være mindst 0,5 m, mens summen stadig skal være mindst 1,5 m. Underkanten bør sidde højst 1,2 m over gulv, ellers skal der være et fast trin, så åbningen kan nås indefra.

Samme bilag rummer en oplysning, der sjældent kommer med i markedsføringen. Et enfamiliehus, hvor gangafstanden fra et vilkårligt sted til en udgangsdør til det fri er højst 30 m, kan udføres helt uden redningsåbninger, fordi røgalarmanlægget og den korte vej ud bærer sikkerheden. Bolius skriver derimod, at der skal være mindst én redningsåbning i hvert soverum og køkken. Den formulering stammer fra tidligere regelsæt og passer ikke på BR18's præ-accepterede løsning, der regner pr. brandcelle.

Ovenlysvinduet er sjældent så stort, som karmen antyder

Rammen står i vejen, når et tagvindue åbnes, og derfor er det frie mål langt mindre end karmmålet. VELUX' egen oversigt viser det tydeligt. Af de oplistede typer er GGL i størrelsen MK12 det eneste topstyrede vindue, og med et udvendigt karmmål på 780 gange 1800 mm giver det en fri åbning på 696 gange 819 mm. Resten af listen er tophængte GPL og GPU, altanvinduet GDL, GEL og håndværkerudgangen GXL. Et almindeligt topstyret ovenlysvindue i gængs størrelse kan altså ikke bruges som redningsåbning, selv om hullet i taget ser rigeligt stort ud.

Placeringen i tagfladen tæller også. Både bilag 1a og bilag 2 kræver, at den vandrette afstand mellem tagkanten og åbningens underkant ikke er større end 1,4 m, for at beredskabets stiger kan nå frem. Et vindue, der sættes højt oppe mod kippen af hensyn til udsigten, kan derfor falde ud af rollen. For etageboligbyggeri kræver bilag 2 desuden en fri højde på mindst 0,8 m i tagfladen, når gulvet i øverste etage ligger mere end 9,6 m over terræn, fordi redningen da sker fra kørbar stige. VELUX gengiver det samme tal, men skriver at det «vil være en fordel», og henviser til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, som hører til det gamle reglement. Den nugældende vejledning bruger ordet skal.

Det skal du være opmærksom på

  • Fri åbning og karmmål er to forskellige ting. Sælgeren måler ofte i karmens udvendige mål, og myndigheden måler i den frie passage med rammen åben. Bed om producentens tal for fri bredde gange fri højde, og læg de to sammen selv.
  • Redningsåbning og flugtvej er ikke det samme, selv om ordene ofte byttes rundt. BR18 § 94 definerer flugtvejen som et sammenhængende system af udgange, flugtvejsgange og flugtvejstrapper, mens redningsåbningen er noget, man reddes ud igennem. Vejledningen til det tidligere reglement sagde det direkte, nemlig at redningsåbninger ikke kan erstatte udgange eller flugtveje.
  • Åbningen skal kunne nås udefra. Bilag 1a kræver et brandredningsareal ud for hver redningsåbning på mindst 5,0 m i bredden centreret om åbningen og mindst 5,0 m fra bygningen, med fast bund og højst 10 procent fald. Kun hvor underkanten er højst 2,0 m over terræn, kan arealet undlades. En udestue, en carport eller en tæt hæk under vinduet kan altså sætte redningsåbningen ud af kraft uden at nogen har rørt vinduet.
  • Et ældre hus skal opfylde de regler, der gjaldt, da det blev bygget, og et for lille vindue er ikke i sig selv ulovligt. Bolius' fagekspert svarer i et konkret tilfælde, at et sommerhus på 62 kvadratmeter med for små åbninger kan bringes på plads med røgalarmanlæg tilsluttet elnettet og med batteribackup, fordi gangafstanden til udgangsdøren er kort. Ved ombygning gælder de nye regler for det, der bygges om.

Se også

  • ovenlysvindue. Den bygningsdel, der i praksis skal løfte opgaven i en tagetage.
  • tophaengt-vindue. Hængslingen, der giver fri passage, og som derfor dominerer producenternes lister.
  • topstyret-vindue. Den udbredte type, hvor rammen skærer det frie mål ned.
  • tagetage. Når loftet inddrages til beboelse, bliver redningsforholdene et projekteringsspørgsmål.
  • redningsberedskab. Dem der skal kunne nå åbningen med stige, og som også ser på taget ved solceller.
  • sikring-over-redningsaabning. Stråtaget skal sikres mod nedskridning netop over åbningen.

Kilder