Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Ovenlys og tagvinduer

lysningspanel

Også kaldet lysning

Et lysningspanel er den indvendige beklædning af lysningen, altså af det hul i loftet eller den skrå væg, som ovenlysvinduet sidder i. Panelet dækker overgangen fra vinduets karm til den øvrige loftsflade og skjuler tømmer, isolering og dampspærre. Det kan enten være et præfabrikeret sæt fra vinduesproducenten eller plader, som tømreren tildanner på stedet. Vinduets tæthed afhænger ikke af panelet, men af det, der ligger bag det.

Vandret foroven og lodret forneden

Lysningens form er ikke et frit valg. Energiløsningen om udskiftning af ovenlysvinduer fra Videncenter for energibesparelser i bygninger skriver, at den indvendige beklædning afsluttes med et lysningspanel, hvis tilsætninger i top og bund udføres henholdsvis vandret og lodret, og at det giver den bedste cirkulation af varm luft hen over ruden, den bedste indstråling af lys samt det bedste udsyn. Et panel, der følger tagfladens hældning hele vejen rundt, gør det modsatte. Det skygger foroven og lukker for den varme luft nedefra, og netop kold rudeoverflade og stillestående luft er det, der giver kondens på indersiden. Lysningen beskrives derfor med rette som lodret forneden, men den er vandret foroven, ikke skrå.

VELUX' egen monteringsvejledning for lysningspanelerne LSB, LSC og LSD deler sig efter taghældning. Den klassiske løsning med vaterpas, vandret foroven og lodret forneden, står i vejledningens hovedafsnit for taghældninger fra 30 til 60 grader, mens vejledningen for hældninger fra 15 til 90 grader viser paneler sat i en valgfri vinkel eller vinkelret på karmen. På meget flade og meget stejle tage kan lysningen altså ikke udføres på den lærebogsmæssige måde, og så bliver vinklen et projekteringsvalg.

Færdigt panel eller tømrerarbejde

Producenternes lysningspaneler er hvidmalede plastprofiler med medfølgende indfatningslister, og de leveres i trin efter, hvor dyb lysningen er. VELUX oplyser maksimale mål på 250 og 395 mm for LSB, 330 og 565 mm for LSC og 430 og 735 mm for LSD, og til dybere lysninger findes forlængerelementer samt et lodret vægelement, når lysningen går ned i en væg. Alternativet er den gamle metode, hvor lysningen bygges op på stedet. Gør Det Selv beskriver den som sideplader, bundplade og topplade af 12 mm krydsfiner, der måles op, tilskæres, sømmes fast og afsluttes med gerede indfatninger. Byggemarkederne sælger den færdige udgave og kalder den lysningspanel. Slots- og Kulturstyrelsen bruger alle tre ord i sine faglige retningslinjer for tagvinduer og skriver, at styrelsen vurderer, om lysninger eller lysningskasser udføres byggeteknisk hensigtsmæssigt, og om lysningspaneler er vinklet hensigtsmæssigt. I en fredet bygning er lysningens vinkel med andre ord noget, en myndighed kigger på.

Panelet er ikke tætningen

Det er værd at holde de to ting adskilt. Energiløsningen anviser, at der isoleres langs karmen helt op til lægte-overside for at undgå kuldebroer, og at husets dampspærre føres helt ind til noten i vinduets karm, hvilket lettest gøres med en dampspærrekrave og damptæt tape. Panelet kommer først bagefter. I ydeevnedeklarationen bagest i VELUX' monteringsvejledning er det da også dampspærren BBX, der er deklareret med vanddampmodstand efter EN 13984, mens selve panelet er deklareret efter EN 13245-2 som en PVC-profil til indvendige væg- og loftflader med reaktion på brand klasse E.

Det skal du være opmærksom på

  • Brandklassen står ikke på produktsiden. Panelernes deklarerede reaktion på brand er klasse E, mens bygningsreglementets præaccepterede løsninger for enfamiliehuse siger, at indvendige væg- og loftoverflader i alle boliger skal udføres mindst som beklædning klasse K1 10 D-s2,d2. De præaccepterede løsninger er én måde at dokumentere BR18's funktionskrav på og ikke det eneste lovlige svar, men uoverensstemmelsen forklares ikke af producenten, og den er værd at få afklaret, inden hele loftet beklædes med plast.
  • Et pænt panel skjuler dårlig isolering. Er der ikke isoleret helt op til lægte-oversiden langs karmen, sidder kuldebroen bag beklædningen, og skaden viser sig som skimmel i lysningens hjørner, ikke som en synlig utæthed.
  • Mål lysningsdybden, før du bestiller. Panelserien er trinvis, og en lysning, der er dybere end panelets maksimale mål, kræver forlængerelementer eller en tømrerbygget lysning.

Se også

  • ovenlysvindue. Vinduet, lysningspanelet slutter op mod.
  • dampspærrekrave. Den, der laver den lufttætte tilslutning bag panelet.
  • isoleringskrave. Isoleringen om karmen, som panelet dækker over.
  • karmforhøjer. Ændrer lysningens dybde, når tagfladen efterisoleres.
  • undertagskrave. Tætningen udvendigt mod undertaget, som panelet ikke erstatter.
  • kondens. Det, den vandrette top og den lodrette bund skal modvirke.

Kilder