Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Ovenlys og tagvinduer

tagvindue

Også kaldet ovenlysvindue

Et tagvindue er et vindue, der ligger i selve tagfladen og ikke i en kvist eller en gavl. Det giver dagslys og luft til rum under taget, og det er samtidig et hul i den flade, der skal holde regn og sne ude. Derfor følger der altid en inddækning med, som er tilpasset tagets materiale, og en række kraver, der slutter vinduet til undertag, isolering og dampspærre. I daglig tale bruges tagvindue og ovenlysvindue om det samme, men myndighederne skelner.

Tagvindue og ovenlysvindue er ikke samme ord hos alle

Slots- og Kulturstyrelsen definerer ordet skarpt i sine faglige retningslinjer for fredede bygninger. Et tagvindue er et tophængt vindue i en tagflade med en størrelse på højst et 9-stensvindue, og et vindue, der er større end det, kaldes et ovenlysvindue. De gamle støbejernsvinduer blev tilpasset vingetagstenens form og benævnes efter det antal sten, de erstatter, altså 4-, 6- og 9-stenstagvinduer. Aabenraa Kommunes istandsættelsesvejledning siger det samme med andre ord, nemlig at et nyt tagvindue ikke bør fylde mere end tre tagsten i højden eller bredden.

Producenterne bruger ikke den grænse. VELUX kalder hele sit sortiment til skrå tage for ovenlysvinduer, og Bolius bruger begge ord i samme artikel. Bygningsreglementet skriver ovenlysvindue i energikravene, og i brandreglerne står der vindue, lem eller dør i ydervæg eller tagflade. Siger en arkitekt på en fredet ejendom tagvindue, betyder det noget bestemt og lille. Siger en sælger det, betyder det bare et vindue i taget.

Fra støbejern til termorude

Tagvinduet blev til for at skaffe lys og luft til uudnyttede lofter, og det afløste i 1800-tallet mange små tagkviste. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at støbejernstagvinduerne kom til Danmark fra England i starten af 1800-tallet. Aabenraa Kommune skriver, at støbejernsvinduerne kom på markedet med industrialiseringen omkring 1850. De to kilder er ikke enige om, hvornår typen slog igennem herhjemme.

Retningslinjerne opregner glastagsten, støbejernstagvinduer, smedejernstagvinduer, trævinduer med zink- eller kobberbeklædning, også kaldet blikkenslagertagvinduer, koblede tagvinduer med en indre ramme og særligt formgivne vinduer. Dertil kommer de nyere ovenlysvinduer med termorude. Styrelsen anbefaler jernvinduer med enkeltglas i uisolerede tagflader, mens der i isolerede tagflader bør vælges en type med termoglas og en konstruktion, der forhindrer kondens.

Hullet i tagfladen

Et tagvindue bryder tagdækningen, undertaget, isoleringen og dampspærren, og hvert lag skal sluttes tæt til karmen. Slots- og Kulturstyrelsen kalder ligefrem tagvinduet for tagfladens svageste punkt. Phønix Tag Materialer kræver i PTM-anvisningen «Undertage», at gennemføringer inddækkes med en inddækningshøjde på mindst 150 mm, at ovenlys bredere end 1 m vinkelret på faldretningen får en modfaldskile på undertaget med fald til hver side, og at der sættes ventilationsstudse både over og under gennemføringen, når den spærrer for luften i taghulrummet.

Vinduet skal passe til taghældningen. VELUX angiver for vippevinduet GGL, at det kan monteres i taghældninger mellem 15 og 90 grader, og samme nedre grænse gælder for inddækning EDL til tagpaptage, hvor underpappen føres 50 mm op ad karmen, før inddækningen lægges ind mellem tagpaplagene. Ligger taget fladere, er det fladtagsvinduernes område.

Hvad reglerne kræver

Beboelsesrum skal efter bygningsreglementets § 379 have dagslys nok, hvilket kan dokumenteres med et glasareal uden skyggende forhold på mindst 10 procent af gulvarealet eller med mindst 300 lux over halvdelen af arealet i halvdelen af dagslystimerne. Selve arbejdet kan i et enfamiliehus efter § 5, nr. 3 normalt udføres uden byggetilladelse, så længe der ikke sker en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet, og de præaccepterede brandløsninger følges. Indretter man samtidig tagetagen til beboelse, er det netop en anvendelsesændring. På fredede bygninger kræver arbejdet tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, og styrelsens udgangspunkt er, at nye tagvinduer i en ubrudt tagflade ikke tillades.

Skal vinduet fungere som redningsåbning, er målene fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m, og der må højst være 1,2 m fra gulv til underkant, medmindre der laves et fast trin. Ligger gulvet i øverste etage mere end 9,6 m over terræn, skal den frie højde i åben stilling være mindst 0,8 m, og afstanden fra tagkant til underkant af åbningen højst 1,4 m. Energikravet i § 258 er strengere for tagvinduer end for facadevinduer, fordi de får mere sol. Referencevinduets energibalance skal være mindst 10 kWh pr. kvadratmeter om året for ovenlysvinduer og glastage, mod mindst 0 for lodrette vinduer.

Det skal du være opmærksom på

  • Støbejern og opvarmede tagrum passer dårligt sammen. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, at jernets varmeledningsevne ofte giver fugtskader i træværket omkring vinduet, fordi fugt kondenserer på jern og glas og drypper ned på undertag, lægter og gulv. Problemet findes både i uopvarmede og opvarmede tagrum, men er størst i de opvarmede, og der kan også opstå problemer, hvor puds eller dampspærre skal slutte til vinduet.
  • Målene til redningsåbninger står ikke i selve reglementet. Bygningsreglementets §§ 97 og 98 er funktionskrav uden mål. De 1,5 m og 0,6 gange 0,5 m stammer fra de præaccepterede løsninger i vejledningen til kapitel 5. Slots- og Kulturstyrelsen gengiver dem som et krav «ifølge bygningsreglementet», og det er en forenkling. En anden løsning kan dokumenteres, hvis sikkerhedsniveauet er det samme.
  • Placeringen er ikke kun en smagssag. Slots- og Kulturstyrelsen advarer mod at placere tagvinduer tæt på rygning, grater, skotrender, tagskæg og gavle, og mod at lave udvekslinger i spærene. Aabenraa Kommune anbefaler i stedet at lægge redningsåbninger i andre rum ved gavle og gavlkviste. Byggemarkedernes vejledninger tager sjældent det hensyn op.

Se også

  • ovenlysvindue. Det ord producenterne bruger, og det Slots- og Kulturstyrelsen bruger om de store vinduer.
  • støbejernsvindue. Den ældste udbredte type, som stadig laves og istandsættes.
  • glastagsten. Alternativet, hvor der kun skal lys i et uudnyttet tagrum.
  • redningsåbning. Kravet, der ofte afgør, hvor stort vinduet skal være.
  • undertagskrave. Kraven, der leder vand fra undertaget uden om vinduet.
  • kvist. Den anden måde at få lys ind i tagetagen på.

Kilder