Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

dampspærre i varmt tag

Også kaldet tagpapdampspærre, dampspærre af tagpap

I et varmt tag ligger dampspærren på isoleringens varme side, altså under isoleringen og oven på det bærende dæk. Den skal både bremse vanddampen, der diffunderer op i taget, og udgøre det lufttætte lag i konstruktionen, fordi der ikke er noget ventileret hulrum til at fjerne fugten igen. Både Phønix Tag Materialer og BMI Icopal anviser, at den udføres af tagpap med svejste samlinger og tilslutninger, ikke af plastfolie.

Hvorfor tagpap og ikke folie

PTM-anvisning 4 Fugt er kortfattet på dette punkt. Ved mekanisk forankring af tagdækningen bliver dampspærren gennembrudt af hver eneste skrue eller søm, og en tagpapdampspærre tætner godt omkring dem. Om plastfolien skriver anvisningen kun det ene, at PE-folie ikke er anvendelig. Dertil kommer, at tagpappen kan svejses til tagkant og gennembrydninger. BMI Icopals brochure om dampspærrer giver de samme tre begrundelser. Der kan udføres svejste samlinger og svejste tilslutninger til stern og murkrone, så konstruktionen bliver lufttæt. Banen fungerer samtidig som en tæt afdækning af råhuset. Og tagpappen lukker tæt omkring tagskruerne, når tagdækningen fastgøres ned i underlaget. PTM angiver på fast underlag af beton eller træ en svejseunderpap, mens en løst udlagt underpap kan bruges, når underlaget er isolering. Overlæg og tilslutninger svejses, klæbes med koldklæber eller udføres med selvklæbende overlæg. Icopal nævner desuden en bane med indlagt aluminiumsfolie, hvor der ønskes en meget stor damptæthed, og til fryserum, hvor dampspærren i stedet skal ligge på isoleringens udvendige side.

Placeringen afhænger af underlaget

På et betondæk lægges banen direkte på dækket, og PTM-anvisning 3 skelner mellem en fuldklæbet og en punktklæbet udførelse. Fuldklæbning forhindrer, at vand kan brede sig under membranen, men den forudsætter et underlag uden grater, grøfter eller spring på mere end 5 mm målt med en 1 m retskinne, og selv da kan der kun forventes mindst 80 procent klæbeareal. Er underlaget dårligere, må der lægges et afretningslag af cementmørtel. På profilerede stålplader er billedet et andet. Stålpladerne kan af brandmæssige årsager ikke være direkte underlag for dampspærren, som derfor normalt placeres 50 mm oppe i isoleringen, med mindre der findes en brandgodkendt løsning til direkte udlægning. Så er det dette niveau, og ikke dækket, der udgør tæthedsplanet. Hvor stålplader og betondæk mødes i samme tag, bør dampspærren føres ned på betonen, så betonfugten ikke går op i isoleringen.

Lufttætheden er det egentlige formål

BR18 § 263 kræver, at volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger opvarmet til 15 grader eller mere højst er 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved 50 Pa. PTM påpeger, at tagpapdækningen selv bidrager til lufttætheden i et varmt tag, men at den ikke kan påregnes tæt ved tagkanter, og at pumpevirkning kan trække rumluft op i taget. Derfor skal der normalt være en lufttæt dampspærre, og det er detaljerne, der afgør resultatet. Dampspærren skal føres op og forbindes til inddækningens underpap ved ovenlys, murkroner og gennemføringer, så der inddækkes både i dampspærreniveau og i tagdækningsniveau. Ved afløb skal tætheden holdes i dampspærreniveau, ellers kondenserer den fugtige rumluft på afløbet og drypper tilbage. Og ved mekanisk fastgørelse skal teleskopdel og skrue tilpasses, så det kun er skruen der perforerer banen, med 30 mm afstand mellem teleskopdel og dampspærre.

Hvornår den kan udelades

PTM åbner for én undtagelse, og den gælder kun beton. Er betonen tør, det vil sige i ligevægt ved 85 procent relativ luftfugtighed eller derunder midt i betonen, når isolering og tagdækning lægges, kan dampspærren udelades. Til gengæld bør alle elementsamlinger og tilslutninger til facader strimles med tagpap, så sommerkondens ikke løber ned i revner og sprækker, og så der stadig findes et lufttæt lag. Er betonen fugtigere, skal dampspærren med. Anvisningen tilføjer i samme afsnit, at det generelt må anbefales at lægge en dampspærre af tagpap på betondækket.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er ikke enige om folien. PTM-anvisning 4 skriver rent ud, at PE-folie ikke er anvendelig som dampspærre i varme tage, og BMI Icopal anbefaler tagpap. Gør-det-selv-guides på nettet, for eksempel bygningskultur.dk, opfører alu-forstærket PE-folie som et økonomisk alternativ i samme konstruktion. Producenternes egne anvisninger er de eneste af de to, der begrunder valget teknisk, nemlig med skruegennemføringerne og de svejste tilslutninger.
  • En tæt dampspærre lukker også fugt inde. Bliver isoleringen våd under udførelsen, kan den ikke tørre nedad. PTM angiver, at fugtindholdet i isoleringen skal holdes under 0,5 volumenprocent, svarende til 1 kg vand pr. m² i et 200 mm lag, for at undgå problemer med sommerkondens, og anbefaler natlukning og sladreafløb af samme grund.
  • Dampspærren bruges ofte som byggepladsmembran, indtil taget gøres færdigt. Det er ifølge PTM en god løsning på beton, men frarådes ved hævet dampspærre i stålpladetage, fordi skader på membranen både opfugter isoleringen nedefra og sætter lufttætheden over styr. Den skal under alle omstændigheder tjekkes for skader, før arbejdet fortsætter.
  • Prøvningsstandarden er ikke den samme i de to kilder. BR18 § 263 henviser til DS/EN ISO 9972, mens PTM-anvisning 4 i 7. udgave fra 2026 stadig henviser til DS/EN 13829.

Se også

  • varmt tag. Konstruktionen, som dette opslag beskriver dampspærren i.
  • dampspærre. Det almene opslag, herunder brugen i kolde tage og i lette konstruktioner.
  • byggepladsmembran. Dampspærrens anden rolle i byggeperioden.
  • strimling. Tagpapstrimlerne over elementsamlinger, som træder i stedet, når dampspærren udelades på tør beton.
  • sommerkondens. Fugten, der presses ned og kondenserer oven på dampspærren.
  • z-værdi. Målet for dampmodstand, som producenterne oplyser for de enkelte baner.
  • mekanisk fastgørelse. Skruerne, der gennembryder dampspærren, og derfor er hovedargumentet for tagpap frem for folie.

Kilder