Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Flade tage Inddækninger Tagpap og membraner Metaltag

opkant

Også kaldet opkantning, tagkant, opkanthøjde

En opkant er den opadgående kant ved en afslutning på taget, hvor tagdækningen føres op ad en lodret flade i stedet for at stoppe i tagfladen. Den findes ved stern og vindskede, ved murkroner, ved skorstene og ovenlys og ved døre ud til en tagterrasse. Højden på opkanten er det, der afgør, om opsprøjt, smeltevand og fygesne kan komme over kanten og ind i konstruktionen. Fagets anvisninger kalder som regel målet inddækningshøjde, mens tagdækkere i praksis siger opkant om både kanten og målet.

Højden er ikke ét tal, men afhænger af faldet

PTM-anvisning 8 om tagdetaljer skriver, at inddækningshøjder generelt skal være mindst 150 mm ved fald ind mod inddækningen. Ved fald på mindst 1:40 væk fra inddækningen eller parallelt med den kan højden reduceres til 100 mm, og ved fald 1:5 væk fra eller parallelt med inddækningen kan der bruges 50 mm opkant eller en vindskede. Anvisningens skema har også en fjerde mulighed, hvor en fugeløsning ved fald 1:5 giver 20 mm. Målene er færdige inddækningshøjder målt fra oversiden af tagpapdækningen.

Reduktionen gælder ikke overalt. Ved tagkanter, der støder op til nabobygninger, og hvor der er spring i bygningshøjden, skal inddækninger altid være mindst 150 mm høje. Ved renovering kan højden reduceres til 100 mm, hvis faldet er parallelt med eller bort fra inddækningen, og ved ovenlys med modfaldskiler bagved kan trekantlisten udelades på kilesiden og højden lokalt sættes til 100 mm.

Anvisningen er ikke helt enslydende med sig selv. Kapitel 1 knytter reduktionen til 100 mm til et fald på mindst 1:40, mens kapitel 2 om kantdetaljer kun nævner, at højden kan reduceres ved fald mindst 1:5. Læser man kun det ene sted, får man et andet krav end i det andet.

Ordet deles heller ikke af alle. Tagdækkere taler om opkanthøjde og bruger opkant om alle opadgående kanter, mens PTM-anvisningen kun bruger ordet om den lave løsning på 50 mm og ellers skriver inddækningshøjde. BMI's nomenklaturliste i Icopal-håndbogen har hverken opkant eller opkantning med, men definerer stern og tagbrønd.

Opkanten er mere end kanten

En opkant er en opbygning, ikke bare et mål. PTM-anvisningen kræver, at der i sammenskæringen mellem lodret og vandret flade indlægges en trekantliste af hård mineraluld på mindst 30 x 60 eller 45 x 45 mm, så tagpappen ikke skal knække i en skarp vinkel. Inddækninger mod lodret begrænsning udføres normalt som to lag med både under- og overstrimmel, og ved hældning over 1:5 kan et enkelt lag overstrimmel bruges. Ved skotrender og lignende med fald under 1:5 skal der stadig være to lag. Den lodrette inddækning skal fastholdes mekanisk mod skridning, og det fastholdende profil skal sidde 150 mm oppe. Profiler, der bygges ind mellem tagpaplag, skal have en flangebredde på mindst 100 mm.

Opkant mod niveaufri adgang

Ved en tagterrasse støder to krav sammen. PTM kræver 150 mm inddækningshøjde ved facaden for at undgå vandindtrængning fra smeltevand og sne, og skriver selv, at det ofte er i konflikt med kravet om niveaufri adgang, men at det kan løses med en 200 mm stålrist ved døre og facader. Bygningsreglementets § 51, stk. 2, kræver niveaufri adgang ved alle yderdøre og sætter dørtrin til højst 2,5 cm. PTM's egen terrassedetalje gentager de 25 mm som største højdeforskel mellem terrassebelægning og overkant af dørens bundstykke med henvisning til SBi-anvisning 273. De 150 mm skal altså findes i opbygningen under terrassen, ikke i et trin. BYG-ERFA peger i erfaringsblad (23) 18 12 10 på netop for lav inddækningshøjde mod dør- og facadepartier som en tilbagevendende årsag til vandindtrængen.

Det skal du være opmærksom på

  • Opkanter hele vejen rundt kan give et badekar. Phønix Tag Materialer beskriver selv, at tagterrasser ofte udformes som et badekar med opkanter hele vejen rundt, og at det giver risiko for vandskader. Opkanten skal følges af en afvanding, der virker, også ved skybrud.
  • Højden skal måles fra det vandførende lag, ikke fra belægningen. På et duo-tag eller et omvendt tag ligger membranen under isoleringen, og en opkant, der ser høj ud oppe fra fliserne, kan være for lav målt der, hvor vandet løber.
  • En limet opkant er ikke fastholdt. PTM kræver mekanisk fastholdelse af den lodrette inddækning mod skridning, og tagdækkerfaget beskriver løse opkanter som en typisk kilde til utætheder ved skorstene.

Se også

  • inddækningshøjde. Anvisningernes ord for det mål, opkanten skal overholde.
  • trekantliste. Listen i hjørnet, som opkanten bygges op over.
  • vindskede. Alternativet til en 50 mm opkant ved fald 1:5.
  • murkrone. Murafslutningen, der ofte danner opkanten på et fladt tag.
  • tagterrasse. Stedet, hvor opkanten kolliderer med niveaufri adgang.
  • klemskinne. Profilet, der fastholder opkanten mekanisk foroven.

Kilder