Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

kritisk temperatur

Også kaldet kritisk overfladetemperatur

Kritisk temperatur er en grænseværdi, ikke en måling. Når man har regnet ud, hvor koldt det bliver på dampspærren eller på et andet fugtfølsomt lag i taget, holdes tallet op mod den kritiske temperatur for bygningens fugtbelastningsklasse. Ligger den beregnede temperatur højere end grænsen, er der ifølge PTM-anvisning 4 ikke risiko for skimmelvækst. Ligger den under, skal konstruktionen laves om.

Hvornår tallet bruges

PTM-anvisning 4 Fugt bruger metoden to steder. Det ene er, hvor der forekommer væsentlige kuldebroer. Det andet er, hvor dampspærren eller en anden damptæt membran er trukket delvis ind i isoleringen, altså den situation, 1/3-reglen ellers dækker med en tommelfingerregel. Grundlaget er en beregning af det stationære temperaturprofil i to dimensioner for netop den detalje, der skal vurderes. Som udetemperatur regnes med månedsmiddeltemperaturen for den mest kritiske måned, og hvilken måned det er, afhænger af fugtbelastningsklassen. Den beregnede minimumstemperatur på dampspærren, eller på det materialelag der virker dampspærrende, sammenholdes derefter med tabelværdien.

Grænserne i tabellen

I 7. udgave af PTM-anvisning 4 fra 2026 er der to grænser for hver klasse. Den ene gælder ren kondensrisiko ved 100 procent relativ fugtighed, den anden skimmelrisiko ved 75 procent. For fugtbelastningsklasse 1 er tallene 4,8 og 9,0 grader, for klasse 2, der dækker almindelige boliger, 8,6 og 13,0 grader, for klasse 3 11,8 og 16,2 grader og for klasse 4 14,4 og 18,9 grader. Der regnes med december, en udetemperatur på 0,7 grader og en indetemperatur på 20 grader. En fodnote gør en undtagelse. For klasse 1 er den kritiske måned oktober, når det er skimmel og ikke kondens, der vurderes, og der er grænsen 10,3 grader. For fugtbelastningsklasse 5 står der ingen tal. Den skal vurderes i det konkrete tilfælde.

Fugtgrænsen er ikke den samme hos alle

Selve navnet peger på fugt og ikke på temperatur. Standarden bag hedder på dansk Indvendig overfladetemperatur for at undgå kritisk overfladefugtighed og kondensdannelse i hulrum. Den kritiske temperatur er altså bare den temperatur, hvor den kritiske fugtighed nås. Hvad den fugtighed er, svarer kilderne forskelligt på. PTM-anvisningen og skimmel.dk, der udgives af BUILD sammen med Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond, regner med 75 procent relativ fugtighed ved overfladen som grænsen for skimmelvækst. Icopal Håndbog 9 regner i sit eksempel med 85 procent for træ og når frem til, at krydsfineren i et fladt tag skal op på 11,7 grader. Grundlaget er den samme beregning, men grænsen og dermed resultatet flytter sig med den valgte fugtprocent. Bygningsreglementet nævner ikke ordet. § 335 stiller kravet uden tal og siger, at kuldebroer i klimaskærmen ikke må give problemer med kondensdannelse og skimmelvækst.

Det skal du være opmærksom på

  • Kritisk temperatur er ikke det samme som dugpunkt. For en bolig i fugtbelastningsklasse 2 ligger kondensgrænsen på 8,6 grader, men skimmelgrænsen på 13,0 grader. En overflade kan altså være helt tør og alligevel ligge under den grænse, der gælder.
  • Henvisningen bag tallene har flyttet sig. 4. udgave af PTM-anvisning 4 havde kun ét sæt kritiske temperaturer, gældende ved 75 procent relativ fugtighed, og henviste til SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger fra 2013. 6. og 7. udgave har to kolonner og henviser i stedet til SBi-anvisning 277, 278 og 279. Begge udgaver skriver standardens nummer forkert som DS/ISO EN 13788:213. Den rigtige betegnelse er DS/EN ISO 13788:2013.
  • Tallene hviler på et gennemsnitsår og en stationær beregning. Anvisningen oplyser, at fugtbelastningsklasserne er beregnet efter referenceåret TRY, mens udetemperaturerne i tabellen over kritiske temperaturer er hentet fra DRY 2013. De to referenceår optræder i samme kapitel uden forklaring på, hvorfor de er forskellige.

Se også

Kilder