Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

scepter

Også kaldet rækværksstolpe

Et scepter er den lodrette stolpe i et rækværk eller et værn, og ordet bruges i to sammenhænge, der begge rører taget. I arbejdsmiljøreglerne er sceptret stolpen i det midlertidige rækværk, der sikrer folk mod at falde ned fra tagfladen. I tagpapfaget er sceptret den stolpe, der går ned gennem tagdækningen, når et permanent værn skal fastgøres i selve tagdækket, og som derfor skal inddækkes og fuges foroven. Det er den samme form, men to helt forskellige opgaver.

Sceptret som gennemføring i tagpap

Phønix Tag Materialers PTM-anvisning 8 om tagdetaljer har et selvstændigt afsnit om inddækning af scepter. Anvisningen beskriver det som en gennemføring, for eksempel til et rækværk, og anbefaler at forsyne gennemføringen med en påsvejst krave, der ligger ned over spændebøjlen. Kraven beskytter både inddækningen og den afsluttende fuge i toppen. PTM-anvisning 13 om tagterrasser viser den anden variant, hvor sceptret inddækkes med en rustfri stålinddækning med flange og en udkragning til fuge foroven, og hvor inddækningen føres mindst 150 mm op. De to anvisninger fra samme udgiver viser altså to forskellige detaljer for samme ting, og forskellen ligger i, om fugen sidder frit i toppen eller er dækket af en krave.

Reglerne for gennemføringer i øvrigt gælder også for sceptret. Profiler, der bygges ind mellem tagpaplagene, skal ifølge PTM-anvisning 8 have en flangebredde på mindst 100 mm, flangen skal være fuldsvejst til selve gennemføringen, og en punktsvejsning med efterfølgende fugemasse er ikke tilstrækkelig. Flangeinddækninger bør kun bruges, hvor der er fald på mindst 1:40, og ellers skal inddækningen hæves op på en banket på 25 til 50 mm. Der skal også inddækkes i dampspærreniveau, så der ikke kan trænge fugtig luft op omkring stolpen.

Helst uden om tagfladen

PTM-anvisning 13 stiller løsningerne op i en rækkefølge. Værn bør udformes, så de enten kan inddækkes forsvarligt eller helt friholdes fra tagdækningen. Anvisningen peger på at fastgøre værnet i selve terrassebelægningen, hvis den er tung nok, eller på ydersiden af facaden, hvis der for eksempel er tale om en betonfacade. Først når værnet skal fastgøres til tagdækket, bliver sceptret aktuelt, og så skal der bruges runde eller firkantede stålprofiler, netop fordi de kan inddækkes. Anvisningen skriver samtidig, at det alligevel kan være vanskeligt at lave en sikker inddækning, hvis dele af værnet spærrer for, at inddækningskraven kan føres ned over profilet. Det er en advarsel om, at rækkefølgen på byggepladsen afgør, om detaljen overhovedet kan udføres.

Scepterafstand og de 2,25 meter

I arbejdsmiljøreglerne optræder ordet mest som scepterafstand. Arbejdstilsynets gældende vejledning om bygge- og anlægsarbejde fra 9. december 2025 skriver, at man som alternativ til beregning eller test efter DS/EN 13374 kan konstruere et rækværk med en scepterafstand på højst 2,25 meter, når rækværket blandt andet kan optage en kraft på 300 N, altså 30 kg, på alle dele både vandret og lodret med en udbøjning på højst 55 mm, og en lodret kraft på 1250 N, altså 125 kg, på de enkelte dele. Hånd- og knælister skal mindst udføres i 32 gange 125 mm brædder og fodlisten i 32 gange 150 mm brædder. Samme vejledning bruger ordet en gang til, nemlig om markering af arbejds- og færdselsområdet, som kan bestå af træbukke, kegler eller andre stabile sceptre, der er sikret mod at vælte. Der er sceptret altså ikke en rækværksstolpe, men bare en stabil klods, der kan holde en lægte eller en kæde. Ordet er i øvrigt ældre end tagbrugen og lever stadig i søfarten, hvor bådudstyrsforhandlerne sælger scepter som betegnelse for rælingsstolpen.

Det skal du være opmærksom på

  • Fugen foroven er detaljens svageste led. PTM-anvisning 8 skriver om fugeskinner generelt, at fugen kræver vedligehold med jævne mellemrum og skal fornys eller eftergås langt oftere end tagdækningen. Det er baggrunden for anvisningens anbefaling af en påsvejst krave over fugen. Et scepter er derfor ikke en detalje, man laver og glemmer.
  • Ordet står ikke i bygningsreglementet. BR18 § 58 kræver, at blandt andet tagterrasser sikres med værn, og bestemmelsen anses for opfyldt, når højden på værn eller rækværk er mindst 1,0 meter. Reglen bruger ordene værn og rækværk og nævner slet ikke sceptre. Ordet lever i anvisningerne og i arbejdsmiljøvejledningerne, ikke i myndighedskravene til den færdige bygning.
  • Ældre vejledninger opgiver andre tolerancer. Industriens Branchearbejdsmiljøråds vejledning om stilladser på skibsværfter fra september 2005 bruger samme scepterafstand på 2,25 m, men skriver, at rækværket skal kunne modstå en punktbelastning på 30 kg mellem to sceptre uden at udbøjes mere end 35 mm. Arbejdstilsynets gældende vejledning skriver 55 mm. Brug den gældende vejledning, ikke den gamle branchevejledning, som facit på en byggeplads.

Se også

  • flangeinddækning. Inddækningsprincippet, der bruges, når sceptret skal gennem tagpappen.
  • gennemføring. Overbegrebet for alt, der bryder tagfladen og skal tætnes.
  • krave. Manchetten, der føres ned over profilet og beskytter fugen i toppen.
  • banket. Forhøjningen, inddækningen skal op på, hvis faldet er mindre end 1:40.
  • rækværk ved tagkant. Den midlertidige sikring, hvor scepterafstanden på 2,25 meter gælder.
  • tagterrasse. Stedet, hvor spørgsmålet om værn og sceptre oftest opstår.

Kilder