Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

udfaldskrav

Også kaldet indfaldskrav

Udfaldskrav er PTM-anvisningernes betegnelse for de krav, et stykke tagarbejde skal opfylde, når det er færdigt. Ordet bruges dels om selve den færdige tagpapdækning, dels om det underlag, en anden faggruppe afleverer til tagdækkeren. Kravene handler om planhed, spring mellem plader eller elementer, hældning og lunker. Det, en faggruppe afleverer som sit udfaldskrav, er samtidig det, den næste faggruppe modtager som sit indfaldskrav.

To niveauer, to sæt krav

PTM-anvisning 3 om underlag for tagpapdækninger skelner mellem to niveauer. Udfaldskravet til selve tagpapdækningen er beskrevet som lunkekrav og hældningskrav, altså hvor meget vand der må stå, og hvor stort faldet mod afløbet skal være. Udfaldskravet til underlaget, det vil sige beton, træ eller stål, er noget andet og omfatter ifølge anvisningen blandt andet spring i overfladen, ujævnheder, planhed, vinkeldrejning ved vederlag og styrken af det lag, tagpappen skal fastgøres mekanisk til. Vinkeldrejning ved vederlag betyder, hvor meget et element må dreje der, hvor det hviler på sin understøtning, uden at det går ud over tagdækningen ovenpå. De to sæt krav hænger sammen, for et underlag, der ikke er plant nok, kan ikke levere det fald og den lunkefrihed, tagpapdækningen selv skal overholde.

Udfaldskrav bliver til indfaldskrav

Anvisningen bruger de to ord til at beskrive samme grænseflade fra hver sin side. «Udfaldskravet til underlaget er indfaldskrav til tagdækning», skriver PTM-anvisning 3, og hvis det udfald, underlaget faktisk leverer, ikke svarer til det indfald, tagdækningsarbejdet forudsætter, skal der laves et mellemlag, før tagpappen kan lægges. Det kan være et pudslag eller afretningslag, eller ved renovering løs Leca, som så skal rettes af til vandret med en retkæde. Lægges tagpappen oven på et Leca-lag, skal den fastgøres mekanisk, fordi laget ikke har nogen delamineringsstyrke. Udfaldskrav og indfaldskrav er derfor ikke helt det samme ord for det samme tal. Udfaldskravet er facit for den, der afleverer underlaget, og indfaldskravet er forudsætningen for den, der skal lægge tagpap ovenpå. Når de to ikke stemmer overens, er det typisk her, en tvist om, hvem der skal betale for opretningen, opstår.

Kravet er ikke ét tal, men afhænger af materialet

PTM-anvisning 3 sætter forskellige tal for planhed og spring afhængigt af, hvad underlaget er lavet af. For krydsfiner-, OSB- og bræddeunderlag skal overfladen være plan inden for ±3 mm målt med en 1 meter retskinne, og der må heller ikke være spring mellem pladerne på mere end 3 mm. Ved synlige tagflader skal begge krav strammes til ±1 mm. For betonelementer og pladsstøbt beton er grænsen for spring mellem naboelementer op til 10 mm ved spændvidder til 6 meter, men op til 30 mm ved større spændvidder, hvis der oprettes med et pudslag i overgangene. For profilerede stålplader er grænsen for spring 5 mm. Fald måles med en 2 meter retskinne, mens ujævnheder som planhed og spring måles med en 1 meter retskinne.

Det skal du være opmærksom på

  • Termlisten sætter indfaldskrav op som et rent synonym til udfaldskrav, men PTM-anvisning 3 bruger dem om to forskellige roller i samme talværdi. Det er værd at holde fast i, hvis en tvist handler om, hvorvidt et underlag var godt nok til det, der skulle lægges ovenpå.
  • Ved renovering er kravene lempeligere end ved nybyggeri. Fald 1:40 er en anbefaling, ikke et krav, når der renoveres oven på en eksisterende tagpap- eller foliedækning, og lunkekravene er da også større, se lunkekrav og hældningskrav.
  • Et mismatch mellem udfaldskrav og indfaldskrav udløser et mellemlag, som ikke altid er prissat i et tilbud på forhånd. Det er en god ting at spørge ind til, før arbejdet går i gang.

Se også

  • lunkekrav. De konkrete grænser for lunkers dybde og areal, den ene halvdel af udfaldskravet til den færdige tagflade.
  • hældningskrav. Kravet til mindste fald, den anden halvdel af udfaldskravet til tagfladen.
  • lunke. Selve vandsamlingen, som lunkekravet sætter grænser for.
  • krydsfinerunderlag. Ét af de underlag, udfaldskravet stilles til, med sit eget planheds- og springkrav.
  • kileskåret isolering. Materialet, der oftest bygger faldet op, når underlaget selv ligger vandret.
  • lunkeopretning. Udbedringen, der bruges, når et gammelt tag ikke lever op til udfaldskravet.

Kilder