Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage
merisolering
Også kaldet udvendig merisolering
Merisolering, eller udvendig merisolering, er at lægge et nyt lag isolering direkte oven på den eksisterende tagdækning på et fladt tag i stedet for at rive den gamle opbygning ned. Ordet bruges af Phønix Tag Materialer i PTM-anvisningen om fugt, mens bygningsreglementets egen energiløsning for flade tage kalder samme teknik efterisolering. Er det underliggende tag et koldt tag, bliver det ved merisoleringen til et varmt tag, fordi isoleringen nu ligger uden på i stedet for inde i konstruktionen.
Den gamle tagdækning bliver til dampspærre
PTM-anvisningen skriver, at udvendig merisolering er den sikreste og mest effektive metode til at udbedre fugtproblemer i flade tagkonstruktioner. Det tykke nye isoleringslag hæver temperaturen på den gamle tagdækning, så den kommer over dugpunktet, og det gamle tagpaplag begynder derved selv at fungere som en tæt dampspærre. Byggeri og Energis energiløsning for flade tage i etageboliger beskriver præcis samme fysik og skriver, at «den gamle tagpapdækning kommer til at fungere som dampspærre», blot under navnet efterisolering. Merisolering er altså tagpapbranchens eget ord for en teknik, som bygningsreglementet, Energistyrelsen og BYG-ERFA kalder efterisolering, og reglerne for hvornår teknikken er lovpligtig, og hvilken U-værdi den skal nå, står under efterisolering.
Koldt tag bliver varmt, og kilderne regner forskelligt på tykkelsen
Ligger isoleringen i forvejen inde i konstruktionen, er taget et koldt tag, og merisoleringen lægger det nye lag oven på den bærende del, så taget bliver et varmt tag uden det ventilerede hulrum. PTM-anvisningens tabel 3.13.1.1 sætter forholdet mellem det nye lag og den eksisterende isolering, kaldet isolansen, op mod fugtbelastningsklassen for rummet under taget. Ved klasse 1 er forholdet 1:1, ved klasse 2 er det 1,5:1, og ved klasse 3 er det 3:1. Ved klasse 4 angiver tabellen et spænd fra 4:1 til 8:1, og ved både klasse 4 og 5 kræver anvisningen, at tykkelsen altid beregnes for det enkelte tilfælde, for eksempel med et fugtsimuleringsprogram som MATCH. Byggeri og Energis energiløsning bruger i stedet en langt grovere tommelfingerregel og skriver, at fugtbelastningsklassen er vanskelig at fastlægge i praksis, hvorfor den nye isolering bør svare til mindst to, gerne tre gange den eksisterende. De to kilder regner altså på samme problem med hver sin metode, en detaljeret klassetabel over for et groft forholdstal.
Varme tage har intet mindstemål, men gammel fugtig isolering skal ud
Ved et varmt tag forbedrer en udvendig merisolering ifølge PTM-anvisningen altid de fugttekniske forhold, så de samme mindstetykkelser er ikke relevante. Til gengæld skal gammel isolering med fugt i skiftes til ny, tør isolering i stedet for blot at blive tildækket, og indeholder den gamle opbygning træbaserede materialer, for eksempel en lameltagplade med træfiberplade ovenpå, skal tykkelsen af den nye isolering vurderes efter samme regler som ved et koldt tag. Fælles for koldt og varmt tag er, at der ikke må bygges fugt ind i det nye isoleringslag, for trykudligningshætter kan ikke tørre en fugt ud, der først er lukket inde. Ved begge tagtyper kan der desuden bruges kileskåret isolering, så merisoleringen samtidig skaber fald på taget.
Det skal du være opmærksom på
- Ny isolering må ikke lægges på et fugtigt underlag i den tro, at den selv tørrer ud bagefter. PTM-anvisningen er tydelig om, at der praktisk taget ikke sker nogen udtørring af indbygget fugt, heller ikke med trykudligningshætter monteret.
- Kilderne giver ikke samme tal for den nødvendige tykkelse ved et koldt tag. PTM's klassetabel og Energistyrelsens tommelfingerregel om to til tre gange den eksisterende isolering er to forskellige beregningsmetoder, ikke to udtryk for det samme resultat.
- Merisolering afgør ikke i sig selv, om arbejdet er lovpligtigt. Det spørgsmål hører under bygningsreglementets rentabilitetskrav, som er gennemgået under efterisolering.
Se også
- efterisolering. Det navn, BR18, Energistyrelsen og BYG-ERFA bruger om samme teknik, og reglerne for hvornår den er lovpligtig.
- koldt tag. Konstruktionen, merisoleringen forvandler til et varmt tag.
- varmt tag. Konstruktionen, taget bliver til, når isoleringen lægges udenpå.
- ventilation af koldt tag. Hvornår den oprindelige ventilation skal lukkes, efter taget er blevet merisoleret.
- fugtbelastningsklasse. Klassificeringen, PTM's isolanstabel for kolde tage bygger på.
- kileskåret isolering. Isoleringstypen, der kan skabe fald på taget samtidig med merisoleringen.
Kilder
- «4. Fugt», PTM-anvisning, 6. udgave 2023, Phønix Tag Materialer, https://www.phonixtagmaterialer.dk/media/1e4iowu1/4-fugt-udgave-6.pdf (hentet 13. august 2026). Afsnit 3.12 om forbedring af fugtforhold og princippet om den gamle tagdækning som dampspærre, afsnit 3.13 til 3.13.2 om renovering og merisolering af kolde og varme tage, tabel 3.13.1.1 om isolans og fugtbelastningsklasse, kravet om ikke at bygge fugt ind trods trykudligningshætter, samt kravet om at udskifte våd eller træbaseret gammel isolering ved varme tage.
- «Efterisolering af fladt tag i etageboliger», energiløsning, Byggeri og Energi, https://byggeriogenergi.dk/etageboliger/efterisolering-af-fladt-tag-i-etageboliger (hentet 13. august 2026). Terminologien efterisolering for samme teknik, beskrivelsen af den gamle tagpapdækning som dampspærre og tommelfingerreglen om mindst to til tre gange den eksisterende isolering.