Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Flade tage Stråtag Undertag Skorsten Solceller på tag

brandkamserstatning

Også kaldet brandsektionsafslutning i tag, erstatning for brandkam, ensidet brandkamserstatning, dobbeltsidet brandkamserstatning

En brandkamserstatning er en brandsikring af selve tagkonstruktionen langs en brandsektionsvæg eller en brandvæg. Den skal gøre det samme som en brandkam, nemlig hindre at ilden løber hen over taget fra den ene brandsektion til den næste, men den gør det inde i konstruktionen i stedet for oven på tagfladen. Derfor ses den ikke udefra, når taget er lagt.

Sådan står det i bygningsreglementets vejledning

Kravet bag løsningen er BR18 kapitel 5, § 117, nr. 2, om at en brand ikke må brede sig vandret fra en brandsektion til en anden. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5, kapitel 4, version 02 af 15. januar 2021, beskriver to præaccepterede veje. Enten føres væggen op over taget som en afdækket brandkam i mindst bygningsdel klasse EI 60 / A2-s1,d0 og mindst 0,3 m målt vinkelret på tagfladen. Eller også sikres tagkonstruktionen langs væggen som en brandkamserstatning, mindst som bygningsdel klasse EI 60, understøttet forsvarligt og fastgjort til væggen eller nærmeste spær.

Erstatningen findes i to udgaver. Den dobbeltsidede ligger i mindst 1,0 m bredde langs begge sider af væggen, og de bygningsdele, der bærer den, kan udføres uden hensyn til brandmodstandsevne. Den ensidede ligger i mindst 1,0 m bredde langs den ene side, men skal udføres mindst som REI 60, og den bærende del af taget mindst som R 60. Ved en brandvæg i skel nævner vejledningens tabel kun den ensidede løsning. Hælder taget mere end 1:8 mod væggen, skal erstatningen være så bred, at der er mindst 2,5 m vandret fra dens øverste punkt til væggen. To detaljer glemmes ofte. Undertaget må ikke føres over eller igennem en brandsektionsadskillende væg, og der kan ikke placeres oplukkelige ovenlys i en brandkamserstatning.

Ventilationen, der bliver lukket

Phønix Tag Materialers anvisning om faste undertage, 8. udgave 2026, beskriver konsekvensen for fugten. Tagudhænget, eller undertaget hvis det ligger blottet i udhænget, skal beskyttes med mindst klasse 1 beklædning, K1 10 B-s1,d0, 1 m til hver side. Dermed lukkes tagfodsventilationen mellem første og andet spær fra væggen, og der skal i stedet ventileres på tværs gennem åbninger i nabospæret, suppleret med en ventilationsstuds i det faste undertag nær spærtop. Hulrummet mellem spærene i udhænget lukkes ved bund og stern med klasse 1 beklædning.

Hvem bruger ordet, og hvor kilderne skiller sig

Ordet er myndighedernes og tagbranchens. I Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om inddækning af tegltage er brandkamme murede bygningsdele med musetrapper og kopskifter, og brandkamserstatning findes slet ikke i det ordforråd. Leverandører sælger omvendt plader under navnet, og hos Scandi Supply står den samme opskrift som i vejledningen.

Kilderne er ikke enige om, hvor ordet gælder. Phønix skriver ved tagfodsfiguren, at kravet om 1 m klasse 1 beklædning «gælder for rækkehuse og etageejendomme», og anvisningen taler om sammenbyggede enfamiliehuse med et samlet areal op til 600 m2. Bygningsreglementets bilag 1a for fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, version 2.0 af 3. januar 2022, nævner hverken brandkam eller brandkamserstatning. Her opdeles sammenbyggede enfamiliehuse i brandsektioner for hver 1.200 m2, adskillelsen skal være EI 60 / A2-s1,d0 uden åbninger og slutte tæt til undersiden af den yderste tagdækning, og udhænget sikres ved at føre adskillelsen med ud i udhænget og afbryde sternbrædderne. De 600 m2 stammer fra tidligere bygningsreglementer. I et rækkehus er en brandkamserstatning altså ikke uden videre det, der skal bruges.

Anvisningen og vejledningen peger også hver sin vej om undertaget. Phønix' figur 10.3.4 viser en dobbeltsidet erstatning, hvor det faste undertag føres igennem over den brandadskillende væg, mens vejledningens afsnit 4.4.12 skriver, at undertaget ikke må føres over eller igennem en brandsektionsadskillende væg, fordi det selv kan lede branden videre.

Det skal du være opmærksom på

  • En brandkamserstatning er en konstruktion, ikke et produkt. Klassifikationen gælder pladen sammen med understøtning, fastgørelse og isolering, og vælges den ensidede løsning, stiller den også krav til det spær, den hviler på.
  • Tagfodsventilationen bliver lukket ved væggen. Bliver tværventilationen til nabospærfaget glemt, står det yderste spærfag uden udluftning, og fugten bliver et problem, længe før nogen får brug for brandsikringen.
  • Skal der solceller på taget, skal de holdes fri. DBI vejledning 39 fra august 2024 kræver mindst 2,5 m mellem solcellesektioner hen over en brandkam eller brandkamserstatning, fordelt ligeligt, altså mindst 1,25 m fra panelkant til kant af erstatningen, og installationer, der passerer den, skal have brandstop.

Se også

  • brandkam. Den opmurede kant over tagfladen, som erstatningen træder i stedet for.
  • brandsektion. Den brandmæssige opdeling af bygningen, som sikringen skal forlænge op i taget.
  • brandbælte. Branchens ord for det ubrændbare bælte, erstatningen ofte udføres som.
  • tværventilation. Den ventilation på tværs, der skal etableres, når tagfoden lukkes.
  • brandsikring ved tagfod. Ventilationsspalten på mindst 300 mm dybde og højst 30 mm højde i rækkehuse og etageejendomme.
  • ventilationsstuds. Studsen i det faste undertag nær spærtop, som overtager udluftningen.

Kilder