Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

kæppe

Også kaldet hasselkæppe, pilekæppe

Kæppe er de lange stænger, der ved bundne stråtage lægges oven på rørene parallelt med lægterne og binder tækkematerialet fast til lægten. Oprindeligt var de meterlange stænger af hassel eller pil, i dag er de næsten altid af metal. Kæppen fordeler trykket over hele lægtens længde, i modsætning til det syede tag, hvor tråden holder rørene med et sting ad gangen.

Fra hasselkæp til rundjern

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om stråtage beskriver den traditionelle kæp som en meterlang, 1 til 2 cm tyk pile eller hasselkæp, og tilføjer at andre smidige, retgroede træsorter som ask og eg også kan bruges. Metalkæppen kom ind i faget i løbet af 1900-tallet sammen med jerntråden. Tækkelaugets vejledning Veludført stråtag angiver i dag minimum 3,5 til 6 mm galvaniseret rundjern eller minimum 3,5 mm rustfri rettet stang, mens Slots- og Kulturstyrelsen skriver 3,5 til 5 mm galvaniseret rundjern eller rustfri stang på mindst 3,5 mm. Samme hæfte oplyser et andet sted, at der i dag primært bruges 4 til 5 mm galvaniseret jerntråd som kæp, så hæftet er ikke helt enigt med sig selv om tykkelsen.

Kæppene bindes ikke længere rundt om lægten. Tækkelauget beskriver det normale i dag sådan, at kæppen fastholdes med en tækkeskrue med rustfri tråd, som skrues ned i lægtens overside, hvorefter tråden strammes og bindes om kæppen. Skruerne bør sidde med højst 30 cm afstand og tættere ved udsatte steder som vindskeder, stern, valme og kviste. De snoede trådender skal lægges ned mod taget, ellers står de og stikker frem i mange år, indtil taget er slidt ned til dem.

Kæppen er også et målepunkt

To af de mål, en tækkemand bliver vurderet på, tages fra kæppen. Slidlaget er ifølge Tækkelauget det tækkemateriale, der ligger over bindetråden eller kæppen, målt vinkelret ind til den og mindst en meter fra tagets kanter. Mindstekravet er 10 cm på tagfladen, og slidlaget skal samtidig udgøre mindst 40 procent af tagtykkelsen. Slots- og Kulturstyrelsen skriver tilsvarende, at slidlaget over tækkekæppene ved bundne tage skal være mindst 10 cm. Stødlængden, altså strålængden fra rodenden til kæppen, skal ligge mellem 40 og 60 procent af tækkerørenes længde.

Uenighed om naturkæppe og om erstatningsmaterialer

Her går de to hovedkilder hver sin vej. Tækkelauget skriver, at kæppe af hassel og pil alene bør bruges på fredede bygninger, hvor fredningsmyndighederne eller bygherren udtrykkeligt og skriftligt forlanger det, og henviser til de særlige brandkrav, der gælder, når kæppe og bindemateriale er brandbare. Slots- og Kulturstyrelsen skriver det modsatte udgangspunkt, nemlig at rigtige kæppe af naturmaterialer sagtens kan skaffes og sagtens kan holde. Styrelsen retter i stedet skytset mod billige erstatninger og fraråder elektrikerrør, kraftigt galvaniseret hegnstråd og 6 mm tentorstål, altså armeringsjern til beton, fordi det er skarpkantet og kan ruste.

Ordet lever også uden for tagfladen. Tækkelauget bruger betegnelsen kæppetækning om metoden og kalder desuden faldsikringen på rygningen for sikkerhedskæppe. Her er den ene af de to øverste kæppe i hver side udført i 6 mm rustfrit kamstål bundet med rustfri tråd eller skruer for hver 200 mm, så en tækkemand senere kan hage sig fast, når mønningen skal fornys.

Det skal du være opmærksom på

  • Metalkæppe er ikke et frit valg på en fredet bygning. Fredningsmyndigheden kan forlange hassel eller pil, og så følger der brandkrav med, fordi kæp og bindemateriale er brandbart.
  • Kæppene skal samles, så samlingerne ikke kan skride fra hinanden. Tækkelauget nævner det som et selvstændigt opmærksomhedspunkt, og en kæp, der glider, slipper rørene på et stykke af tagfladen.
  • Slidlaget måles ind til kæppen. En tykkelsesangivelse på et tilbud siger derfor ikke i sig selv, hvor meget tag der er at slide af.

Se også

  • bundet tag. Tækkemetoden, hvor kæppene bruges, modsat det syede tag.
  • tækkekæp. Samme genstand i ental, som den beskrives i kvalitetskravene.
  • skruetækning. Den moderne udførelse, hvor tråden skrues til lægten og strammes op til kæppen.
  • slidlag. Måles fra tagets overflade og ind til kæppen.
  • bindetråd. Tråden, der binder kæppen ned til lægten.
  • sækkelukker. Værktøjet, der strammer tråden om kæppen.

Kilder