Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

blæselampe

Også kaldet håndbrænder

En blæselampe er en håndholdt brænder, der giver en åben flamme fra flaskegas eller en lille gasdåse. På et tag bruges den til de opgaver, hvor tagdækkerens store brænder er for grov, altså detaljer ved opkanter, inddækninger og gennemføringer samt mindre reparationer. Ordet er dagligsprogets brede betegnelse for værktøjet, mens tagpapbranchens egne anvisninger konsekvent skriver gasbrænder.

Ordet dækker et helt udvalg af brændere

Den danske Wikipedia beskriver blæselampen som et værktøj, der oprindeligt brændte petroleum sprøjtet ud af en beholder under tryk fra en håndpumpe, og som i dag typisk kører på flaskegas. Den bruges til lodning, opvarmning af metal, blødgøring af plast og smeltning af tagtjære, mens flammen ikke er kraftig nok til egentlig svejsning af metal. Værktøjshandlerne bruger ordet lige så bredt. Toolster sælger blæselamper til lodning, afbrænding af maling og varmekrympning og skelner mellem butan til lette, mobile opgaver og propan til professionelt arbejde.

Hold øje med, hvem der siger hvad. I PTM-anvisning 7 om brand og i Tagpapguiden optræder ordet blæselampe ikke. Der hedder værktøjet gasbrænder, og tagdækkerens store rullebrænder kaldes en tagbrænder. Blæselampe er husejerens og byggemarkedets ord for det samme princip.

På taget er blæselampen varmt arbejde

Så snart flammen tændes på en tagflade, gælder reglerne for varmt arbejde. DBI's aftaleblanket, der bygger på Brandteknisk Vejledning 10, nævner udtrykkeligt tagdækning, lodning, tørring og opvarmning som varmt arbejde. Blanketten kræver blandt andet, at brandfarlige materialer flyttes mindst 10 meter væk eller dækkes forsvarligt af, at revner og åbninger tætnes inden arbejdet, at der er slukningsudstyr på stedet, og at den udførende har certifikat i varmt arbejde. Kræver bygherren eller forsikringsselskabet brandvagt, skal vagten blive på stedet mindst 1 time efter endt arbejde og foretage mindst 2 runderinger. DBI oplyser, at deres certifikat gælder i 5 år og anerkendes i Danmark, Norge og Finland, og at flere forsikringsselskaber kræver det af tagdækkere.

Tagpapguiden giver reglerne for selve flammen. Ret ikke brænderen mod fuger og sprækker ved inddækninger og gennemføringer, bevæg brænderen under svejsning, så varmen ikke står ét sted, og sluk den, når den lægges fra sig. PTM-anvisningen tilføjer, at fredede bygninger skal undersøges særligt grundigt inden varmt arbejde, og at brændbar isolering under tagpappen skal beskyttes med en flammespærre. BFA Bygge og Anlæg oplyser desuden, at arbejde med asfaltmaterialer kræver særlig uddannelse, og at åndedrætsværn skal være halvmaske med kombineret A2P2-filter eller turbomaske.

På træværk fraråder bygningsbevaringen den

Blæselampen har et andet ry i den bevarende del af faget. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om afrensningsmetoder skriver om afrensning ved flammeafbrænding, at den med blæselampe eller propanbrænder aldrig bør udføres på træ, fordi der let opstår forkulning af overfladen, og fordi brandrisikoen er stor. Hæftet henviser i stedet til en elektrisk varmluftblæser og kalder den kraftigere flammerensning med ilt og acetylen ikke anbefalet på ældre bygninger.

Det skal du være opmærksom på

  • Vand er forkert på brændende tagpap. Tagpapguiden skriver, at man ikke skal bruge vand på brændende bitumen eller asfaltprodukter, men kvæle ilden ved hurtigt at rulle banen hen over det antændte sted. Guiden foreskriver en 6 kg ABC-pulverslukker på taget og desuden en vandfyldt håndsprøjte med mindst 10 liter vand, hvor der er hulrum med brændbart materiale.
  • Værktøjet kan købes frit, men ansvaret følger med. Byggemarkederne sælger komplette tagdækkersæt med brænderhoved, slange og regulator til gør det selv-brug, mens DBI's blanket, forsikringsbetingelserne og asfaltreglerne behandler nøjagtig samme arbejde som varmt arbejde med krav om uddannelse. Er bestilleren en forbruger uden CVR-nummer, skal denne ikke skrive under på blanketten, som så kun bruges til den udførende virksomheds egenkontrol.
  • Ulmebranden ses ikke, mens man arbejder. Både DBI og PTM lægger vægten på åbninger og hulrum frem for på selve flammen, fordi gløden sætter sig i sprækker ved inddækninger, gennemføringer og tilslutninger.

Se også

  • tagbrænder. Tagdækkerens store gasbrænder til at svejse hele baner fast.
  • varmt arbejde. Den samlede regelramme, der udløses, så snart flammen tændes.
  • brandvagt. Den person, der holder opsyn under arbejdet og mindst en time efter.
  • koldklæbning. Alternativet uden åben ild, hvor banerne klæbes ved almindelig temperatur.
  • flammespærre. Det ubrændbare lag, der skal beskytte brændbar isolering mod flammen.
  • lodning. Zinkarbejdets sammenføjning, som også kræver en flamme på taget.

Kilder