Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

kridtsnor

Også kaldet snorslag, slagsnor, kridtslag

En kridtsnor er en snor i et hus med farvet kridtpulver. Snoren spændes ud over underlaget, løftes lodret og slippes, og slaget efterlader en ret streg af kridt. På taget bruges stregen til at sætte hjælpelinjer af, før tagpap, shingles, skifer eller plader lægges op. Stregen er en arbejdslinje og indgår ikke i konstruktionen.

Sådan slås stregen

Værktøjet er et lukket hus med en snorrulle og løst kridtpulver, som farver snoren, hver gang den rulles ud. Gør det selv beskriver, at der sidder et lille vinklet stykke metal for enden af snoren, som kan gribe om en kant, så længe der er spænd på snoren, så én mand kan slå stregen alene. Er der ingen kant, kan man slå en stift gennem hullet i metalvinklen. Kridtpulver sælges ifølge samme kilde i både mørke og lyse farver. Stregen forudsætter et sammenhængende underlag at slå imod, altså brædder, undertag, pap eller plader.

Hvad den bruges til på et tag

Phønix Tag Materialer skriver i monteringsvejledningen for listedækning, at midten af tagfladen findes og mærkes op med kridtsnor, og at den første liste placeres midt over opmærkningen, hvorefter de øvrige lister sættes ud fra midterlisten. Samme vejledning bruger dertil en spændt snor til at skære listeenderne efter, så afslutningerne ved tagryggen bliver ens.

IKO's vejledning for tagshingels bruger snor og kridtsnor både til at holde den vandrette og den lodrette retning. Ved skotrenden skal der efter samme vejledning laves to kridtslag 8 cm på hver side af skotrendens midte, stigende med 1 cm for hver meter mod tagfoden. BMI's Tagpapbog for private boligejere har kridtsnoren med på listen over værktøj, der kan blive brug for. V. Meyers vejledning for tagskifer oplyser, at der typisk mærkes hjælpelinjer op for hver tredje skifer med henvisning til SBi-anvisning 273, og Decras vejledning til stålpladetag lader pladerne renskære på stedet efter en opstregning, som vejledningen kalder en kridtstreg.

Snor og kridtsnor er ikke det samme værktøj

Tegl 36 fra Egernsund Wienerberger skriver om tegltage, at stenene oplægges fra højre mod venstre med rette flugter og lægges efter snor for mindst hver tredje række eller rettes ind efter et retholt inden for en tolerance på plus minus 2 mm. Her menes en spændt snor, der bliver hængende som flugtlinje, mens rækken lægges, og Egernsunds korte læggevejledning skriver også kun snor. V. Meyers oplægningsvejledning gengiver næsten samme sætning, men tilføjer optegning med kridtsnor som ligestillet mulighed. Kilderne er altså uenige om, hvorvidt en kridtstreg kan træde i stedet for snoren. Forskellen er praktisk. Kridtstregen slås én gang og bliver dækket, efterhånden som materialet lægges, mens den spændte snor kan flyttes og bruges til at rette den enkelte sten ind undervejs.

Ordvalget skifter fra vejledning til vejledning. Phønix skriver kridtsnor, IKO skriver snor og kridtsnor om hinanden og kalder den færdige streg et kridtslag, Gør det selv kalder selve værktøjet et kridtslag, og Decra skriver opstregning. Formerne snorslag og slagsnor hører til det ældre håndværkssprog og optræder ikke i de monteringsvejledninger, dette opslag bygger på.

Det skal du være opmærksom på

  • Farven siger ikke i sig selv, om stregen forsvinder igen. 10-4.dk skriver, at blåt kridt ofte kan børstes væk, mens rødt og sort er mere vejrbestandigt og efterlader en mere permanent streg. Samtidig sælger Snedkerværktøj blåt kridtpulver markedsført som vandfast og til udendørs brug. Farvekoden er altså ikke fast, og oplysningen skal læses på dåsen.
  • En permanent streg bliver siddende på en flade, der ender med at være synlig. Vælg kridtet efter, om linjen dækkes af det, der lægges ovenpå.
  • Når en oplægningsvejledning kræver snor for hver tredje række, er det ikke givet, at en kridtstreg opfylder kravet. Kun én af kilderne sidestiller de to.

Se også

  • oplaegning. Selve arbejdet med at lægge tagstenene, som sker efter snor og retholt.
  • retholt. Det alternativ til stregen, som oplægningsvejledningerne nævner side om side med snoren.
  • proeveoplaegning. Fastlægger dækbredden, som de lodrette hjælpelinjer skal tage udgangspunkt i.
  • laegteafstand. Det mål, der sættes af på tagfladen, inden lægterne sømmes.
  • skifertag. Her mærkes hjælpelinjer typisk op for hver tredje skifer.
  • skotrende. Stedet, hvor shinglesvejledningen beder om to kridtslag ud fra midten.

Kilder