Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

falstang

Også kaldet falstænger, falsetang, håndfalstang

En falstang er en tang, hvor spidserne er erstattet af to brede, flade kæber. Med den kanter blikkenslageren pladen op, lukker en fals og åbner den igen. Falstangen bruges der, hvor falsemaskinen ikke kan komme frem, altså ved ender, hjørner, tilslutninger og små inddækninger. Ordet skrives både falstang og falsetang, og det er samme værktøj.

Hvad tangen laver på taget

Slots- og Kulturstyrelsen regner tangen med blandt blikkenslagerens specialværktøj og skriver, at der ved opkantning af pladerne på byggepladsen bruges en mindre bukkemaskine og falsetænger, og at falsetænger til bukning af plader samt lukning og åbning af false findes i forskellige størrelser. Opkantningen er det, tangen bruges mest til. Pladen får en kant, og den kant er den halve fals.

Tangen har også en rolle midt i det maskinelle arbejde. RHEINZINK kræver i sin danske falseteknikhåndbog falstætning med tætningsbånd ved taghældninger fra 3 til 7 grader, og der skal overfalsen lukkes som vinkelfals i en afstand af cirka 50 cm, mens banerne skal lukkes færdigt straks og senest samme dag. Håndbogen angiver falstangsbredden til cirka 60 mm. Tangen holder altså banen på plads, mens falsemaskinen arbejder sig frem. Den lange langfals lukkes derimod ikke med tang, og en falstang er ikke et alternativ til falsemaskinen på en hel tagflade.

Varianterne bag navnene

Danske forhandlere sælger falstænger som lige, 45 grader og 90 grader. Vinklen er kæbernes vinkel i forhold til skaftet, og de vinklede bruges, hvor hånden ikke kan komme lige på, for eksempel ved ventilationsrør.

Målene opgives med to tal, der let forveksles. Bredden er, hvor meget plade tangen tager i ét bid. Indstiksdybden er, hvor langt kæben rækker ind i falsen. Stubais lige blikkenslagerfalstang nr. 2820 er efter kataloget 280 mm lang og fås blandt andet med bredderne 18 og 60 mm ved en indstiksdybde på 60 mm.

To forhandlernavne er værd at kende. Piccolo er den lille udgave. Stubai nr. 2829 er 180 mm lang, 24 mm bred og har 35 mm indstiksdybde, og nr. 2830 er den samme i 45 grader med 20 mm bredde. Paraply er derimod et rent dansk butiksord. Blikshop sælger en falstang på 55 mm paraply, ensidet, med 80 mm indstik, og det svarer til Stubais nr. 2828 02, som kataloget kalder ensidet i særlig form til vinduespartier og svært tilgængelige steder og til høje false. Ordet paraply findes ikke i producentens eget katalog, så den, der bestiller efter navn alene, kan få noget andet end den, der bestiller efter nummer.

Falstang, falsetang og sikketang

Ordformen svinger efter hvem der skriver. Slots- og Kulturstyrelsen skriver falsetænger. RHEINZINKs danske håndbog skriver falstangsbredde. Producentkatalogerne, der forhandles i Danmark, er på engelsk og skriver seaming pliers. Ingen af kilderne skelner systematisk, så falstang og falsetang må regnes for det samme ord.

Sikketang er noget andet. Ordet hører til pladefaget og bilfaget, hvor en sikketang eller forsænkningstang presser et trin ned i pladekanten, så to plader kan ligge plant oven på hinanden, og hvor en sikkemaskine ruller riller i pladen. Ingen af de tagfaglige kilder, der er hentet til dette opslag, bruger sikketang om blikkenslagerens falstang. Møder du ordet i en beskrivelse af et tagarbejde, er det værd at spørge, hvilket værktøj der menes.

Det skal du være opmærksom på

  • Kulde. RHEINZINK skriver, at zink kan forarbejdes uden ekstra foranstaltninger ved en metaltemperatur på 10 grader og derover, mens bearbejdningsområdet ved lavere metaltemperatur bør forvarmes ved slagbearbejdning og manuelle arbejdsprocesser. Netop tangarbejde er manuelt arbejde.
  • Bukket har en mindsteradius, også i hånden. RHEINZINK kræver ved både maskinel og manuel bukning en bukkeradius på mindst 1,75 mm.
  • Tangen sætter mærker. Flere modeller sælges med vulkaniserede kæber eller kunststof i kæberne netop for at undgå aftryk. Det er et reelt problem i lakerede og forpatinerede plader, hvor et aftryk bliver siddende.

Se også

  • falsetang. Er den anden form af samme ord, med målene gennemgået i detaljer.
  • falsning. Er det arbejde, tangen udfører.
  • opkant. Er den ombukkede kant, tangen laver.
  • falsemaskine. Lukker langfalsen, hvor tangen ikke rækker.
  • falsåbnertang. Er den tang, der åbner en lukket fals igen.
  • tætningsbånd i fals. Er løsningen, der kræver håndlukning for hver 50 cm.

Kilder