Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

klammepistol

Også kaldet hæftepistol

En klammepistol skyder U-formede hæfteklammer ind i træ. På et tagarbejde bruges den mest til at holde et banevareundertag eller et lag tagpap stramt og på plads, mens tømreren arbejder sig frem. Selve fastholdelsen kommer fra afstandslisterne, der sømmes ned oven på undertaget bagefter. Klammen er altså et hjælpemiddel undervejs, ikke den fastgørelse, konstruktionen hviler på.

Klammen afgør opgaven, ikke maskinen

En hæfteklamme beskrives med tre ting. Længden, bredden på ryggen og trådens form. Rapid deler dem i fintrådsklammer til tynde og fine materialer og fladtrådsklammer med bred ryg til blandt andet byggeplast, fordi den brede ryg holder materialet fast uden at skære igennem. Samme producent giver som tommelfingerregel, at klammen skal være omkring tre gange så lang som det, den går igennem, og at der ved tynde folier kun skal lægges nogle få millimeter til. Typebetegnelserne følger producenten og ikke en standard, og i danske kataloger står Rapids type 11, 13 og 140 side om side med en rygbredde på 10,6 mm på flere af dem, så en æske klammer passer kun til den pistol, den er beregnet til.

Drivkraften er enten fjeder i en håndpistol, el, batteri, trykluft eller gas. Sprogbrugen følger nogenlunde den skillelinje, men ikke helt. Makita kalder sin kategori for klammepistoler, og 10-4.dk har klammepistol liggende under elværktøj og hæftepistol og hæftehammer under håndværktøj. Hos jem & fix hedder også trykluftmodellen en hæftepistol. Ordene dækker det samme værktøj, og ingen af dem er mere rigtige end det andet.

På undertaget holder klammen kun, indtil listen sidder

Monteringsvejledningerne er påfaldende enige om rollefordelingen. Icopal skriver, at undertaget hæftes midlertidigt med mindst 25 mm hæfteklammer med en tråd på 1,53 mm eller med 25 mm papsøm, og at det fastholdes endeligt af mindst 25 mm trykimprægnerede afstandslister, der sømmes pr. 300 mm. DAFA skriver for DELTA Vent S, at undertaget hæftes til spærets overside med klammer eller papsøm, hvorefter afstandslisterne monteres. CBI Danmark skriver, at undertaget fastholdes midlertidigt med hæfteklammer, indtil afstandslisterne er på plads.

Skal arbejdet stå stille en periode, skifter kravet. Icopal accepterer søm eller klammer pr. 600 til 800 mm, hvis afstandslisterne lægges i takt med tagpappen, men kræver papsøm og krydssømning i to rækker pr. 60 mm, hvis tagpappen skal ligge uden lister. PTM-anvisning 11 stiller samme krav om krydssømning og nævner i den situation kun søm. Klammepistolen er med andre ord ikke et alternativ til papsøm, når vindsuget skal holdes ude i uger.

Hullerne skal sidde et sted, hvor de ikke betyder noget

Hver klamme laver to huller i et lag, der skal være vandtæt. Derfor skriver PTM om tagpapundertag på brædder, at fastgørelsen sker med tagpapsøm eller klammer tilpasset underlagets tykkelse, og at alle søm og klammer skal være skjult af overlæg, som klæbes eller svejses, også i skotrender, så undertaget udgør et tæt lag. På banevareundertag opnås det samme ved at hæfte i spærets overside, hvor afstandslisten lægger sig hen over hullerne.

Der er til gengæld et hul i anvisningerne selv. PTM stiller udtrykkeligt krav om, at søm skal være korrosionsbeskyttede, for eksempel varmforzinkede, men om klammerne står der kun, at de skal være tilpasset underlagets tykkelse. Materialekravet til klammen er ikke skrevet ned det samme sted, selv om den bliver siddende i konstruktionen lige så længe som sømmet.

Sikringer og værnemidler

BFA Bygge og Anlæg skriver, at sømpistoler bortset fra de mindste typer er lige så farlige som boltpistoler, at de har mindst to uafhængige sikringer mod utilsigtet affyring, som ikke må sættes ud af kraft, og at det betyder, at pistolen skal aktiveres selvstændigt for hvert skud. Høreværn og øjenværn skal bruges, og de ansatte skal være oplært og instrueret med særligt fokus på fabrikantens brugsanvisning og på daglig kontrol af sikringerne.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne siger forskellige ting om unge. Den gamle forbudsliste i bilag 1 til bekendtgørelsen om unges arbejde forbød søm- og boltpistoler for unge under 18 år, men undtog netop pistoler til hæfteklammer med en masse på højst 0,3 g, altså de fleste klammepistoler. Listen udgik med bekendtgørelse nr. 1713 af 18. december 2025, der trådte i kraft 1. januar 2026, og arbejdsgiveren skal nu foretage en konkret risikovurdering af den unge, maskinen og arbejdet. Arbejdstilsynet understreger selv, at lempelsen ikke betyder, at unge må arbejde med alle maskiner. BFA's håndbog fra 2025 gengiver stadig den gamle grænse på 0,3 g.
  • Klammelængden skal passe til underlaget og ikke til magasinet. PTM skriver, at klammer skal tilpasses underlagets tykkelse. På et bræddeunderlag betyder for lange klammer, at spidserne står ned i tagrummet, og for korte, at de slipper igen.
  • Et undertag, der kun er hæftet, blafrer. Vejledningerne kræver afstandslister monteret kontinuerligt og i takt med udlægningen, og CBI Danmark kræver desuden undertagsstrammere efter montage af lægter. Klammer alene stopper hverken støjen eller nedslidningen.

Se også

  • sømpistol. Den større maskine til søm i lægter og konstruktionstræ, hvor klammepistolen ikke rækker.
  • tagpapsømpistol. Beregnet til papsøm, som anvisningerne kræver, når tagpappen skal ligge uden afstandslister.
  • afstandsliste. Den fastgørelse, der overtager, når klammerne har holdt undertaget stramt.
  • banevareundertag. Undertagstypen, klammepistolen oftest bruges på.
  • undertagsstrammer. Beslaget mod blafring, som klammer ikke kan erstatte.
  • klamme. Samme ord bruges om metalstykket, der holder en plade fast ved bly- og kobberdækning.

Kilder