Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

hønsenet

Også kaldet rygningsnet, hønsetråd, hønsetrådsnet, trådvæv

Hønsenet er et sekskantflettet trådnet, som på stråtaget lægges hen over mønningen og holder rygningsmaterialet på plads. Det bruges til halm, lyng, tang og græstørv, oftest sammen med kragetræer. Ordet er lånt fra havebruget, og nettet er det samme, som sælges til hønsegårde. Slots- og Kulturstyrelsen bruger både hønsenet og hønsetrådsnet, mens mange tækkefirmaer i stedet siger trådvæv.

Nærbillede af udhæng med hønsenet under tagfoden, muret gavl og træværk der trænger til vedligehold.
Nærbillede af udhæng med hønsenet under tagfoden, muret gavl og træværk der trænger til vedligehold.
Nærbillede af isoleringsmateriale under tagudhæng, afskærmet med hønsenet mod fugle, over trædæk.
Nærbillede af isoleringsmateriale under tagudhæng, afskærmet med hønsenet mod fugle, over trædæk.
Nærbillede af trælægter under tag med hønsenet fastgjort som underlag, formentlig til fuglenetsikring eller pudsarmering.
Nærbillede af trælægter under tag med hønsenet fastgjort som underlag, formentlig til fuglenetsikring eller pudsarmering.

Foto: Compara

Nettet over mønningen

Mønningen er den mest udsatte del af stråtaget, og materialet ligger løst. Traditionelt blev halmen holdt nede af kragetræer alene, altså spejlkløvede egetræer, der rider over rygningen parvis. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at det i dag er blevet almindeligt også at holde halmen på plads med et hønsetrådsnet, og at afstanden mellem kragetræerne kan øges til cirka en halv meter, når der bruges net. Uden net angiver samme hæfte 30 til 40 cm, mens styrelsens hæfte om selve tækkearbejdet skriver 30 til 50 cm. De to hæfter er altså ikke helt enige om afstanden.

Nettet indgår også i andre mønningstyper. Lyng og tang lægges i princippet som halm, med net med eller uden kragetræer alt efter egnsskik, og græstørv fastholdes ligeledes med net og kragetræer. Styrelsens tegning af de fire mønningstyper viser type C, mønning med halm eller lyng, som fastholdt med galvaniseret net.

Hvad nettet er lavet af

Almindeligt hønsenet er galvaniseret ståltråd flettet i sekskantede masker. Byggemarkedernes egne varebeskrivelser angiver trådtykkelser på 0,7 til 1 mm og maskestørrelser fra 16 til 75 mm, og der findes plastbelagte udgaver. En dansk gør det selv-vejledning til stråtagsmønning anbefaler maske på 40 til 50 mm og banebredde på 0,90 eller 0,75 meter med den begrundelse, at andre dimensioner enten er for stive eller har uhensigtsmæssige åbninger, og at nettet bindes fast med rustfri ståltråd.

Tækkefirmaerne beskriver forskellige net til forskellige materialer. Halmmønning fastholdes af galvaniseret trådvæv eller plastnet, mens lyngris ofte holdes af kobbertrådvæv, og hos nogle firmaer sættes trådvævet fast i stangjern på taget. Tækkelauget under DI nævner desuden kobberuld i net syet til mønningen som middel mod mos og alger og skriver samtidig, at metoden er udokumenteret.

Galvaniseret i mønningen, rustfrit i tagfladen

Det virker selvmodsigende, at galvaniseret net accepteres på et tag, hvor galvaniseret tråd ellers er bandlyst. Slots- og Kulturstyrelsen skriver klart, at tækketråden skal være rustfri, blødgjort 1 mm jerntråd, og at varmforzinket jerntråd ikke må bruges som bindetråd i stråtage, fordi forzinkningen ikke holder tilstrækkeligt længe. Forskellen er, at bindetråden skal holde, så længe tagfladen ligger, mens mønningen med net og det hele er en sliddel, der fornys flere gange i tagets liv. Nettet skal med andre ord kun holde, til mønningen alligevel skal om.

Det skal du være opmærksom på

  • Halmen har en tendens til at skride ned ad taget og samle sig i kanten af nettet. Slots- og Kulturstyrelsen fremhæver, at det især sker, hvor der bruges net uden kragetræer, og at det er vanskeligt at se nedefra. Mønningen skal efterses oppefra.
  • Et net er ikke brandsikring og heller ikke en garanti mod fugle. Tækkelauget beskriver stålnet mod fugle som noget, der sættes på udsatte partier og skal skiftes undervejs i tagets levetid.
  • Nettet er en del af mønningen, ikke af taget. Når mønningen fornys, ryger nettet med, og et gammelt net, der rustes op og bliver hængende, holder på fugten i stråene.

Se også

  • mønning. Selve rygningen på stråtaget, som nettet holder sammen på.
  • kragetræ. De kløvede egetræer, der rider over rygningen og ofte kombineres med nettet.
  • halmmønning. Den mønningstype, hvor nettet er mest udbredt.
  • tækketråd. Bindetråden i tagfladen, hvor galvaniseret tråd netop ikke må bruges.
  • mønningstørv. Engtørv som alternativ til halm og lyng, også fastholdt med net.
  • fuglegitter. Fuglesikring på hårde tage, hvor stråtaget i stedet får net på udsatte partier.

Kilder