Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse
byggestrøm
Også kaldet byggepladsstrøm, midlertidig elinstallation, byggepladstavle, interimistisk installation
Byggestrøm er den midlertidige strømforsyning, håndværkerne bruger på en byggeplads, inden husets egen installation kan bruges. Den består typisk af en byggepladstavle med stikkontakter, et jordspyd, kabler og en midlertidig måler fra netselskabet. En midlertidig elinstallation regnes altid som en ny installation og skal derfor følge de nyeste elsikkerhedsregler, hver gang den sættes op. Hvem der betaler for byggestrømmen, står sjældent i reglerne. Det står i aftalen, eller også står det ingen steder.
Ordet betyder tre forskellige ting
På pladsen betyder byggestrøm selve skabet, altså byggestrømstavlen. Elbranchen og Sikkerhedsstyrelsen kalder den en ACS-tavle eller en byggepladstavle. Netselskaberne bruger et helt tredje ordforråd, for hos dem hedder det en midlertidig tilslutning, og på prisbladet hos netselskabet VEKSEL står den ældre betegnelse interimistisk installation stadig. I et tagtilbud betyder ordet som regel noget fjerde, nemlig forbruget, altså den strøm håndværkerne bruger, mens de er der.
På et almindeligt tag på et enfamiliehus bliver der sjældent stillet en byggepladstavle op. Håndværkerne trækker en forlængerledning fra en stikkontakt i huset til kompressoren. Det gør ikke arbejdet til noget andet. Sikkerhedsstyrelsen skriver direkte, at reparation, ændring og renovering er en byggeplads, og at forlængerledninger og kabeltromler, som håndværkerne selv tilslutter, skal være egnede og beskyttes mod mekanisk overlast. Gummikabel med kappe af typen H05RN-F nævnes som et eksempel på en egnet forlængerledning, mens H07RN-F med svær kappe nævnes til den faste fremføring.
Reglerne for tavler, RCD og eftersyn
Installationsbekendtgørelsen overholdes i praksis ved at følge DS/HD 60364-7-704 om installationer på bygge- og nedrivningspladser. Tavlerne skal være udført efter DS/EN 61439-4, og beskyttelsesudstyret skal sidde i den enkelte tavle, ikke foran den. Ældre tavler efter DS/EN 60439-4:2007 kan accepteres, hvis sikkerhedsniveauet svarer til den nye standard, og en ombygget tavle betragtes som en ny tavle. Materiellet skal som udgangspunkt have kapslingsklasse mindst IP44. Alle stikkontakter til og med 32 A skal beskyttes med RCD, altså fejlstrømsafbryder, med en mærkeudløsestrøm på højst 30 mA.
Netop dér lever en sejlivet påstand i branchen. Tidligere fandtes en dansk særregel om videresløjfningsstikkontakter, der forsyner den næste tavle og derfor ikke behøvede 30 mA. Den regel er ikke videreført, og Sikkerhedsstyrelsen skriver selv, at der har verseret rygter om det modsatte. De faste installationer skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed. Alt, der forsynes gennem en stikprop, må enhver tilslutte, hvis det kan gøres forsvarligt.
Bibeholdes installationen længere end tre måneder, skal den efterses af en autoriseret elinstallatørvirksomhed hver tredje måned. Ejeren eller brugeren er ansvarlig for, at eftersynet sker, og for at installationen fjernes bagefter. Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg tilføjer, at det skal fremgå af pladsens plan for sikkerhed og sundhed, hvem der har aftalen om at etablere, vedligeholde og tage byggestrømmen ned.
Hvem betaler
Her er kilderne ikke enige, og uenigheden er gammel. AB 18 § 15, stk. 2 siger, at bygherren sørger for stikledninger for blandt andet el frem til byggepladsen, og stk. 3 siger, at bygherren betaler tilslutningsbidrag. AB Forbruger, som bruges i de fleste private tagsager, indeholder ingen tilsvarende bestemmelse. Ordene el og strøm optræder slet ikke i teksten. Til gengæld står der i AB Forbruger § 17, at entreprenøren skal præstere alle fornødne biydelser til arbejdets færdiggørelse, og præcis den formulering har husejere brugt til at argumentere for, at strømmen er entreprenørens. Bolius' brevkasse afviste det i et svar om en tvist efter et nybyggeri og kaldte det kotyme, at entreprenøren ikke betaler byggestrøm, medmindre det klart fremgår af udbudsmaterialet og kontrakten. Samme sted anbefaler Bolius, at etablering af byggestrøm og vand samt energiudgifter under byggeriet sættes på budgettet som en selvstændig post ved siden af entreprisesummen.
Selve tilslutningen koster et gebyr hos netselskabet, og det er ikke det samme fra selskab til selskab. VEKSEL på Langeland opkræver 660 kroner uden moms for en midlertidig tilslutning, hvor installatøren selv sætter op, og 1.120 kroner uden moms, hvis selskabet sætter én måler op. Selskabet skriver, at gebyrerne følger Green Power Denmarks vejledning og er metodegodkendt af Forsyningstilsynet. De samlede priser på tilbudsportalerne er derimod uden kildeangivelse.
Det skal du være opmærksom på
- Reglerne forsvinder ikke, fordi strømmen kommer fra en stikkontakt i huset. Håndværkerens eget materiel, forlængerledninger og kabeltromler er virksomhedens eget ansvar, og de skal være vedligeholdte ved hver eneste tilslutning. En ældre husinstallation giver ikke nødvendigvis den fejlstrømsbeskyttelse, byggepladsreglerne kræver af en byggepladstavle.
- Tremånedersgrænsen rammer også en tagsag, der trækker ud. Er der sat en midlertidig installation op, og står den stadig efter tre måneder, skal en autoriseret elinstallatørvirksomhed efterse den, og ejeren skal sørge for, at det sker.
- Skriv i tilbuddet, hvem der betaler for både etablering og forbrug. Tørring af nyt murværk, beton eller et gennemvådt tagrum kan koste mærkbart, og husejeren i Bolius' brevkasse opgjorde selv sit forbrug til omkring 10.000 kroner, uden at kontrakten sagde noget om, hvem der skulle betale.
Se også
- byggeplads. Det område, byggestrømmen forsyner, og hvor reglerne om indretning gælder.
- plan-for-sikkerhed-og-sundhed. Her skal det stå, hvem der har aftalen om byggestrømmen.
- ab-forbruger. Standardaftalen i private tagsager, som ikke nævner el med et ord.
- ab-18. Her lægger § 15 stikledninger og tilslutningsbidrag hos bygherren.
- soempistol. Kompressoren til den er ofte den største strømforbruger på et tag.
- stillads. Kabler og ledninger ophænges ofte på stilladset og skal fastgøres isoleret.
Kilder
- Elinstallationer på byggepladser. Sikkerhedsstyrelsen, som fra januar 2026 er en del af Erhvervsstyrelsen. Vejledningen er lavet sammen med TEKNIQ Arbejdsgiverne, dateret 23. juni 2022 og opdateret 18. juni 2024. https://www.sik.dk/erhverv/elinstallationer-og-elanlaeg/vejledninger/elinstallationer/midlertidige-installationer/elinstallationer-paa-byggepladser Hentet 19. august 2026.
- El-installationer på bygge- og anlægspladser. Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg. https://bfa-ba.dk/el/ Hentet 19. august 2026.
- AB 18, § 15 om afsætning og byggeplads. Gengivet på Byggeriets Regler. https://www.byggerietsregler.dk/regler/ab18/ Hentet 19. august 2026.
- AB-Forbruger. Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere. https://www.byggerietsregler.dk/wp-content/uploads/2020/04/ABForbruger.pdf Hentet 19. august 2026.
- Hvem betaler for byggestrøm? Spørg Bolius, ajourført 16. maj 2019. https://www.bolius.dk/hvem-betaler-for-byggestroem-19840 Hentet 19. august 2026.
- Kontrakt med byggefirma til nyt enfamiliehus. Bolius. https://www.bolius.dk/kontrakt-med-byggefirma-til-nyt-enfamiliehus-18380 Hentet 19. august 2026.
- Byggestrøm. Prisblad hos netselskabet VEKSEL, priser gældende 2024 og 2025. https://www.veksel.dk/priser/byggestroem/ Hentet 19. august 2026.